Vis tekst

  Sidst opdateret: 14. nov 2005 19:15
  Kan læses af: alle

Det var igen tid til Blot. Sommeren varme har igen forladt landet og efteråret taget over. Det har været en tid med kamp, og kroppen værker endnu. Men det er ikke blot kroppen der er mærket, også sindet er overskyet. Det skal blive godt med lidt adspredelse. Med øl og mjød og en stund blandt frænder. Men det er også en aften hvor ånderne er tæt på. En aften de døde skal æres, men også holdes på afstand. En aften hvor de tager hvad de kan få fat på, selvom de ikke blevet det givet.
Bålet viser sig i mørket, og Niclas begynder at glæde sig til at varme sig ved bedstefars tunger. Vredens Æt kommer lidt nærmere, men stopper pludseligt på samme tid. De sidste ugers kampe har medført en vagtsomhed som sidder helt uden på pelsen. Ukendte lugte og ukendte stemmer kommer fra bålpladsen. Klør springer frem på Niclas hænder og i et par sekunder er han klar til endnu en kamp.
Men de nye stemmer blandes af kendte og det lyder som fredelig snak. Vredens Æt ser afventende til lige uden for cirklen, der oplyses af bålets flammer. Ulvesind har bemærket dem, og går dem i møde. Han er rolig og glad.
Han fortæller, de tre fremmede er hvalpe. De påstår, en fremmed mand har sendt dem til søen for at fiske.
Lidt for tilfældigt tænker Niclas, og Bjarke gør det samme.
Stemningen om bålet er dog god. De tre hvalpe fortæller de er fra en lille by uden for Viborg og de er af samme slægt.
Vredens Æt diskuterer stille de tre påståede hvalpe. Det fortælles om menneske ofre gjort til søen i svundne tider. Kan de være døde der har taget husly i en krop denne aften? Sikkert er det ihvert fald at de ikke ved et tilfælde er blevet anvist til denne sø og har fundet dette sted på denne dag ved et tilfælde.
Bjarke beslutter at Ulven skal vise sine klør hvis den er derinde et sted bag de tre's ydre.
Bjake bliver siddende og Eric og Niclas går hen til de fremmede. Først bliver der hilst senere kommer en stikkende bemærkning til den ene. Derefter endnu en. De bliver tålt og Niclas og Eric får blod på tanden. Snart fyger de om sig med hånende ord mod de tre hvalpe. Men de tåler det, til Eric og Niclas' store ærgelse. Niclas skubber den ene i brystet og endelig kommer en reaktion. Han kommer med en slet skjult trussel, selv om hans øjne flakker.
Niclas griber ham og slynger ham mod væk fra bålet. Han får et par næveslag og falder til jorden, og modtager mere spot. "Kom op og slås" bliver han budt mens flere slag rammer hans krop. En af hans to venner får også et slag fra Niclas' hånd, og Eric benytter chancen til at inddrage den tredje i legen. ´
De vil ikke slås og Vredens Æt tvivler på at de er Fenrir. Men endelig vågner ulven i den ene og en kamp begynder. Adam som hvalpen hedder taber kampen, men vredens æt har set hvad de ville i ham, og Niclas hjælper ham op og skåler med ham.
Imens prøver Carl og Eric at få Ulven frem i de to andre, og det lykkes til sidst. De har bevist at de har en plads om bålet.
Nu kan blotet begynde.