Vis tekst

  Sidst opdateret: 18. okt 2004 18:20
  Kan læses af: alle

Eric Sykes blev født i Telford, en by på størrelse med Skive, cirka 75 kilometer vest for Birmingham, uden for byen var der en skøn natur, og masser af dyreliv.
Eric voksede op hos sin mor Sybil Sykes, som arbejde som syerske, og som boede alene med Eric, og han så sjældent sin fader Argus.
Eric havde en meget atypisk opdragelse, Sybil lærte ham en del om nordisk mytologi, og Eric lærte også en form for æreskodeks som han blev bedt om at følge, noget med at man skulle respektere de der var stærkere end en selv, og at man skulle respektere andres territorium, altså at man skulle opføre sig pænt når man var på besøg ved nogen, sådan noget i den stil.
Faderen Argus, var et kæmpe brød, som dengang arbejdede som smed i Hull, det var tydeligt at Argus og Sybil elskede hinanden, og Eric forstod aldrig helt hvorfor Argus ikke kunne få et job her i byen så de kunne bo sammen.
Når Argus var på besøg, hvilket mærkeligt nok ikke var så ofte, var familien tit ude på skovtur, eller bare ude i naturen og gå, men argus klædte sig altid godt på, og dækkede sit ansigt, og sprøjtede sig godt til med deodorant, så man nærmest ikke kunne lugte andet.
Noget andet der var underligt, var at Erics bedsteforældre, og mostre og onkler, altid spurgte om Argus havde været på besøg, og Sybil svarede altid nej, det var lidt underligt.
Det var også lidt som om, at Sybils søskende og forældre, ikke kune lide Eric, og nogen gange hørte Eric sin mormor omtale ham som en skade der nu engang var sket.
Alt dette var selvfølgelig uforståeligt for Eric, og han spurgte da også engang sin moder om, hvorfor mormor ikke kunne lide ham.
”Mormor og morfar elsker dig, de er bare lidt underlige, du skal nok finde ud af hvorfor de er sådan”, et udmærket svar at give en 8½ årig, som selvfølgelig troede på det, og håbede på snart at finde ud af hvorfor de var lidt underlige.
Eric var lidt en voldelig dreng, eller som Sybil plejede at sige, så var Eric meget aktiv som lille.
I børnehaven blev der til tider flækket nogle skaller og kastet et par slag afsted, men kun efter folk som selv havde fortjent det.
Bedre blev det ikke da han begyndte i skole, hvis han blev mobbet af nogen, også selvom det var elever der var 4-5 år ældre, så blev de sku rykket, Eric tændte helt af til tider, og værst gik det engang, hvor han i et raseri anfald, brækkede en arm, og trykkede 4 ribben på en 2 år ældre elev, der havde sagt noget om Erics bedste ven i skolen.

Eric syntes ikke at der var noget galt med at være voldelig, men var alligevel til tider irriteret over ikke at kunne styre sig, han startede derfor med at træne Aikido, en Japansk kampsport, der lagde meget vægt på selvkontrol, og samtidig blev han bedre til at slås, det var helt perfekt.
Eric voksede op og fik mere styr på sine raserianfald, og blev mere selvstændig, og på et tidspunkt poppede spørgsmålet op igen, hvad er det egentlig at min familie har imod mig.
Eric konfronterede igen sin mor med det, og det endte i et mindre skænderi, hvor den 13 årige knægt insisterede på at være gammel nok til at få at vide hvad det var, men Sybil ville ikke sige det, med argumenter som at Eric ikke ville kunne forstå det, og at han nok skulle få det at vide inden for at par år.
Eric blev pissesur over det, og følte stadig at han var gammel nok til at få det at vide, så han gik stolt i seng, uden hverken aftensmad eller et ”godnat-nys” fra mor.
Samme aften, imens Eric lå i sin seng, og var sur over det tidligere skænderi, kom Erics onkel Will på besøg, og Eric kunne høre at der inde i stuen blev talt om, at Will havde haft et syn, og så noget om at der snart ikke kunne være længe før Eric fik sit første skift, og at han nu skulle træde ind i varulvenes rækker
Det var meget underligt, Eric kunne da huske andre situationer hvor Will havde taget stoffer, eller været så skidestiv som han tydeligvis var i aften, men selvom det lød som en underlig historie, kunne Eric alligevel mærke at der var et eller andet rigtigt i historien.
Som snakken gik videre inde i stuen, blev Eric mere og mere grebet af Wills fortælling, og det jo mere han hørte, jo mere følte han at hans mor havde udeladt alt dette i hans opdragelse, ligesom hun i aften havde undladt at fortælle sandheden om hendes familie, hvad den så end må være.
Raseriet steg i Eric, og han mærkede hvordan hans blod og adrenalin pumpede rund i kroppen, og til sidst blev alt hvad han havde lært om selvkontrol føjet til side, og Eric mærkede hvordan hans negle langsomt smertedes og blev til lange klør, samtidigt med at hele hans krop fik et lag pels, og flænsede hans pyjamas til han endte med at være 3 meter høj, behåret og sur som bare helvede.
Eric, bankede døren ud til gangen ned, og løb ind i stuen, hvor han helt uprovokeret angreb Will, kløerne blev kastet med al kraft efter hans ansigt, og de skarpe tænder bed hurtigt efter struben på Will.
Will fik på en eller anden måde, kastet Eric væk, over imod hoveddøren, som hastigt blev revet op, og Eric forsvandt ud i natten.

Hvad der skete den nat er lidt uklart, men det involverede utvivlsomt nogle afrevne lemmer på nogle mennesker.
Morgenen efter vågnede Eric atter i sin egen seng, og var det ikke for blodet på hans lagen og dyne, kunne det have været enhver anden morgen.
Eric kiggede sig omkring, og var i tvivl om hvorvidt det bare havde været en vanvittig drøm, og så sin fader sidde ved siden af sengen til Erics store overraskelse.
”Jeg ved at du er meget forvirret, du skal ikke være ked af det der er sket i nat, snart vil du tværtimod være glad for det”, det var den første linie, i Erics nye liv som Garou.

Eric blev nødt til at tage af sted med Argus hurtigt, Argus forklare meget på vej til Hull, han fortalte meget om varulvene, og hans varulvenavn var, ”FireHand”, Homid,Modi,Athro.
Eric fik også forklaret hvad det egentlig var at der var galt med Sybils familie, og hvorfor de ikke kunne lide Eric.
Før Eric blev født, havde der været 2 Garou kobbeler omkring Telford, ”Thors Børn” og ”Danas Næve”, henholdsvis et Fenrir kobbel, og et Fianna kobbel, og de to kobbeler, kunne på ingen måde lide hindanden.
I 1976, 2 år før Eric blev født, blev Sybil og Argus forelskede i hinanden, i starten holdt de det skjult, men til sidst fandt Sybils bror uheldigvis ud af det, og sladrede selvfølgelig.
Dette skabte en full-blown krig imellem de to kobbeler, og medlemmerne i Fenrir kobbelet, fik påbud om at få fat i ”firehand”, og bringe ham til deres leder, så han kunne give ham den nødvendige afstrafning.
Argus skjulte sig godt, og der gik lang tid før han blev fundet, men til sidst gik det galt, midt i 1977 blev han fundet, og han blev bragt for lederen af Fenrir Kobbelet, og blev straffet.
Straffen var at Argus skulle forlade byen, og aldrig komme tilbage, og hvis han gjorde det, ville han blive straffet HÅRDT!!

Men Argus nåede lige en sidste ting før han forlod byen, nemlig at erklære sin kærlighed til Sybil, og nå at levere et par nødvendige dele til Erics tilblivelse.
Eric strejfede rundt med Argus i 3 måneder, hvor han lærte meget om varulvesamfundet, og en del om åndeverdenen, og blev indviet i Fianna’s rækker.
Men så en sen aften, i en skov nær Ipswich, hvor Argus fortalte historier om nogle af sine forfædre, dukkede Sybils bror og far op, og de så ikke venligtsindede ud.
Broren udfordrede Argus til Duel, til døden, og snakkede om at der var et stort æresbrud involveret i denne sag.
Eric så uheldigt på, da duellen blev udkæmpet, tid og sted skulle ikke aftales, det var her og nu.
15-20 sekunder senere faldt Sybils bror død om, og Argus stod tilbage med masser af sår der dækkede hele kroppen.
Sybils far og Erics Far kiggede på hinanden, og uden at tale, var der alligevel en form for kommunikation, Sybils far tog liget af sin søn, og slæbte det med sig ind i skoven, og forsvandt ind i umbraen ved den nærmeste sø.

Argus der var hårdt såret, gik til en anden sø, og tog Eric med ind i umbraen, hvor han påkaldte en vind ånd, og bad den om at tage Eric med til Brighton til ”Where the hammer Strikes”, en Fenrir som ”Firehand” kendte, og give ham en besked, som Argus sagde på åndesprog, så Eric ikke rigtigt kunne forstå den.
Dette var sidste gang Eric så sin fader, vindånden indhyllede Eric i en slags mystisk tåge, og lidt efter, var det som om, at Eric blev kastet igennem den ene dimension efter den anden, og alt snurrede rundt, Romerske soldater gik side om side med gigantiske edderkopper, for det næste øjeblik at være forvandlet til et virvar at farver, der bevægede sig i tilfældige mønstre, og derefter lignede det en regnbue som Eric åndeligt bevægede sig på. og det endte med at Eric igen blev klar i hovedet, og stod i umbraen, i en skov lidt uden for Brighton.
Der kom en ulv løbende, den skiftede til menneskeform, og præsenterede sig som, Travis ”Where the hammer Strikes”, en af Argus’ gode venner.

Af Travis lærte Eric endnu mere om hvad det ville sige at være varulv, og trænede Eric op til sin Rite of Passage.
Alt tydede på at Eric ville blive en stor kriger, og Eric fortsatte sin kampsportstræning i Brighton, og fik megen kontakt med de varulve der nu var i septen.
Efter hele affæren med sine forældre, var Eric stadig lidt usikker på hvorvidt man kunne stole på Fenrir, og havde da også svært ved at betro sig til det flertal af Fenrir der var i septen, dog fik han en god ven i danskeren Bjarke Vedel som også var Travis ”lærling”.
Tiden kom til Erics gennemgangsrite, Eric var af sted sammen med Bjarke, og Eric blev optaget, i Fenrirs rækker.
Eric var en fantastisk kriger, han gav sig altid fuldt ud, og trænede meget, og han havde mange kampe imod ormen, og han nød hver eneste af dem.
Han havde fået en god opdragelse, og fulgte litaniet efter bedste evne.
I 1996, da Eric var 18 år, var der en stor kamp imod ormen, det var almen kendt, at efter denne kamp, ville Eric have bevidst sit værd, og være klar til at blive Cliath, men under kampen gik noget galt, Eric lavede en fejl, en fejl så kritisk at en højtstående Fianna Theurge ”Åndeklo”, mistede sit liv, Eric havde svoret, at han godt kunne beskytte ”Åndeklo” imod fjenderne, men i Erics egotrip, mistede ”Åndeklo” alligevel sit liv.

Eric gik helt ned over det, og mistede en god del ære og hæder på grund af det, hvilket betød at han selvfølgelig ikke steg i rang.
Eric gik i en Harano lignende tilstand, hvor han stoppede sin Træning, og ikke rigtigt lavede andet, and at sidde hjemme, og slappe af med pizza, film og øl.
Han led af utrolige humørsvingninger, og en lørdag aften i 2001 var det sku bare for meget, nu skulle der sku afreageres, Eric begyndte at gå en del i byen, med det ene formål at komme i slåskamp, og gennemtæve nogen.
En dag gik Eric i frenzy på åben gade, hvor han kom til at dræbe 3 mennesker, og rive lemmene af adskillige andre, der var sket så meget, at sløret var blevet løftet.
Eric skulle straffes, og efter Travis fantastiske forsvar af Eric, endte det med en mild punishment rite, og jeg blev idømt at skulle finde nogle cubs, alternativet var en vanvittig punishment rite, som godt kunne have medføret Erics død.
Men med denne straf, mente Travis, at Eric ville komme i gang igen, Bjarke, Erics bedste ven på det tidspunkt, gav Eric stor opbakning, og fik Eric i gang med at træne noget Aikido igen, og Eric kom, rigtigt nok i gang igen.
Opgaven med at finde en cub, blev klaret ved at Eric kontaktede et par af de kinfolks han kendte i byen, Gary og Karen.
Parret havde to tvillinge sønner i 18 års alderen, og man kunne jo håbe at en af dem ville få sit første skift engang.
Og heldigvis udviklede det sig sådan, at Niclas Phillip Craven, gik amok en aften nede på en lokal pub, hvor han fik sit første skift.
Eric opsøgte Niclas samme aften, og sagde som Argus sagde til ham ”Jeg ved at du er meget forvirret, du skal ikke være ked af det der er sket i nat, snart vil du tværtimod være glad for det”, og fortalte derefter videre om hvad Niclas var blevet, hvad den ild han følte invendig var, hvad det ville sige at være Garou.

Eric følte, da han sad der og lærte fra sig, at han ligesom Niclas, var blevet genfødt, at han havde fået en ny chance af Gaia, eller måske af Fenris selv.
Eric var henrykt, over at bringe endnu en ulv ind i fenrirs rækker, og også over hans egen personlige sejr.
Denne følelse blev yderligere forstærket, to uger efter, da Niclas bror Carl, også fik sit første skift, og også Carl blev taget med tilbage til Caern, hvor Eric ville lære dem alt hvad han kunne.
I starten vidste han slet ikke hvordan han skulle tackle de to tvillinger, men her efter at have haft dem som ”lærlinge” i snart 9 måneder, føler han at han nok skal få dem lært at blive gode krigere i Gaias sag.
Travis døde desværre for noget tid siden, hvilket stadig er til stor gene for Eric, det var en god mentor, og Eric kan takke ham for næsten alt han har lært.
Her efter der har været nogen uoverensstemmelser med fianna varulvene i septen, er Eric taget med sin kobbel Alpha og gode ven Bjarke til Danmark...Vikingernes hjemsted...og nu også Eric’s hjemsted.


Undskyld at slutningen er lidt skrabet, jeg fik lidt en skriveblokering, og kunne ikke finde på noget super godt til sidst.
Håber i kan bære over med det.