Vis tekst

  Sidst opdateret: 24. dec 2007 20:17
  Kan læses af: alle

---------------------------------------------
9/6 (aftagene pukkelmåne)
Kongelunden
--------------------------------------------------
(Om at vende hjem og binde sig til fremtiden)

---------------------------------------------
4/8 (måne)
Vibestien
--------------------------------------------------
(om landsblotet)

---------------------------------------------
15/9 (tiltagene seglmåne)
Hvor?
--------------------------------------------------
(om...)

---------------------------------------------
3/11 (aftagende seglmåne)
Vibestien
--------------------------------------------------
(om tre nye hvalpe, en sort gode og alt den slags)

---------------------------------------------
8/12 (måne)
Ved vandet og glasset
--------------------------------------------------
(om tre bygninger af glas og en flok ulve på bagbenene)

---------------------------------------------
22/12 (tiltagende fuldmåne)
Mellem de brændte træer
-------------------------------------------------- Det er blevet midvinter og den vanlige stank af storm dæmpes af stoppede snuder. Det er den knap så storslåede side af åndestormen -- den er ormeværk og en mægtig fjende -- men den gør også at vi må døje med nogen af de dårligdomme vi ellers går og tror vi er hævet over.

Det er en forkølet flok vi kan samle. Hviler har indkaldt til midvinterritet og Rolf , Daniel, Auda og jeg er kommet. Vi har taget Lykke og Mia med. De er modvillige selvom de burde være glade for at blive lukket ud, efter vi har måttet holde dem indespærret i snart en uge. Peter mangler stadig efter han forsvandt ned i metroen...

Efter et kort flugtforsøg fra Lykke og Mia, hvor Rolf lige skal vise dem at han er blevet en stor ulv, samles vi. Så dukker Peter op. Afledningen virkede, og han lyttede til stemmerne. Eller også lod de ham gå? Nej, jeg er nødt til at tro på han slap fri. Hvis han var død var vi aldrig blevet en sept.

Mens Peter bliver renset for orm i pelsen går diskussionerne allerede i gang, og da Ulvens Stemme har åbnet blotet med vores ulverite ventes der utålmodigt på at glaskuglen aktiveres.

Daniel bliver konfronteret med de spørgsmål vi alle har villet stille ham siden han ledte Peter ned i metroen. Han forklarer sig med at det var nødvendigt at der skete noget, at han havde et navn i hovedet han ikke selv kunne få ud, og at han troede Peter var stærk nok. Jeg kræver at vi tager stilling til hans straf og Daniel forklarer sig med flere ord, og for første gang ser jeg ham træde i karakter som rotagar, som ragabash. Jeg er ikke sikker på at det er en god ting.
Rolf vil ikke dømme Daniel og siger han ikke forstår sagen. Så det bliver personligt i stedet, jeg som troede vi ville slippe for den slags når vi fik en dommer.

Jeg og Auda anklager Daniel da det ser ud til det planlagte kobbelrite må aflyses, ingen af os ønsker at være i kobbel med ham nu. Auda taler for en gang skyld højest i det kommende mundhuggeri og da hun kalder Daniel forræder svarer han med en udfordring. Hun vælger at de hver skal påkalde totem-ånder og dømmes på de ånder de hidkalder. Rolf nægter igen at dømme udfordringen da han ikke har forstand på ånder og derfor overtager Hviler. Tre ånder skal påkaldes, en for styrke, en for visdom og en for ære. Daniel påkalder Odin for visdom, Bedstefar Ild for styrke og Falken for ære. Auda påkalder Mimer for visdom, Juggernaut for styrke og Skæbnen for ære. Da dysten har stået fortæller Hviler at den ikke kunne afgøres. Mimer var visere end Odin og Falken mere ærefuld end skæbnen, men Juggernaut og Ilden nægtede begge at give sig. Auda ender med at tage sine ord i sig, da hun er tilfreds med at have set at ånderne kom da Daniel kaldte.

Endeligt fortæller Peter om sine oplevelser i metroen. Han er desorienteret og forvirret, men virker visere nu. Dyrekøbt erfaring. Det navn Daniel sendte ham efter har han fundet... men ligesom Daniel kan han ikke få det ud af hovedet og gennem sin mund. Forbandet. Nu har vi to rotagarer med orm i hovedet.

Endeligt lover Daniel at undskylde hvad han har gjort og Rolf siger at han vil dømme ham efter at have set undskyldningen. Han forklarer sig igen og igen og de fleste holder op med at stille spørgsmål. Men Lykke stiller sig utilfreds. Måske er der alligevel kommet noget godt ud af hans galskab. Vi får se om hun kan komme med et alternativ til Fenrirenes retfærdighed. Peter stiller spørgsmål til Daniel og flere gange må man trække på smilebåndet da han fanger Daniel eller os andre i vores egne ord. Hvalpene vågner.

Endeligt kommer vi til vores kobbelrite. Det jeg har ventet på siden jeg måtte skubbe min familie fra mig. Og det paradoksale er at når jeg fortæller om det totem vi er bundet til, bryder jeg det. Men vi kom til at hedde Skyggespil. Auda, Daniel og Jeg. Og det føles rigtigt.

Midvinterritet virkede og lyset vender tilbage. Sammen med forsoningen og håbet om at vi kan komme overens efter vi næsten blev splittet. Hvalpene går med til at blive for en tid endnu, og glaskuglen bliver renset.

Så er det tid til fortællinger og den slags skal helst ikke fanges i døde skrevne ord som her. Men Peter fortalte for første gang, og vi kunne grine af os selv. Auda fortalte om vores kobbelnavn og meningen med koblet og Daniel fik de sidste ord i snakken om hans straf ved at svøbe dem i en fortælling om en rotagar der reddede dagen.