Vis tekst

  Sidst opdateret: 13. nov 2008 09:01
  Kan læses af: alle

Mellem Hejrens Sø og Vibens Sti
Under den tiltagende skjaldemåne
------
Jeg mærker Mona kalde på mig, Mani trække i mig og kalder septen sammen for at hjælpe mig med at give svar til Luna. Det er skjaldemåne og min mave brænder mere end den burde. Jeg mindes den syge ulv, det rådne træ og ulven der er ude af balance og smiler som jeg kigger på månen.

Daniel er stadig bundet af goderne, i håbet om at han igen kan vokse sig fri. Det er en lettelse at være fri for ham - og jeg hader at jeg ikke kan gøre noget. Auda er taget mod Morilds hytte i halvskyggen, for at afslutte det jeg ikke kunne afslutte ved landsblotet - og jeg hader at jeg ikke kan gøre noget. Jeg føler mig alene, selvom Unic nu også er en del af vores kobbel. Det kommer til at tage lidt tid før vi finder ud af det.

Efter at have leget turistguide for Dommens vogter og Sara de sidste to uger har jeg også taget dem med i dag. Det har været rart at løbe med en fenrir skjald, selvom hun kun er af første rang. Men Dommens vogter er konstant provokerende, som om han ved at vores kobbel er forkert, og at det et mit ansvar - men nægter at gøre noget andet end at stirre.

Der er en rar stemning, en søvnig hygge der blander sig med duften af Hvilers tøende kød.

Hast har tævet mennesker i byen. De stråler af uskyldig ulvefryd, sejrsglæde og barnagtig blodrus. Jeg sluger øjeblikket - husker deres nye iver; og gemmer en slurk til den dag de drukner i kampens pris.

Ulvens Stemme vækker os. Det er skjaldemåne og jeg besværger til at lytte og fortælle. Snart flyder kuglen.

Vandrer anklager Rolf for at mobbe hvalpe og sladrer til Hviler. Hviler smiler. Rolf bøjer sig og undskylder. Dommens vogter taler. Jeg stikker til Mia. Unic håner Rolf. Det er et godt bål.

Hast har fundet ud af at Petrov sælger våben til banderne. Jeg prøver at skræmme dem fra at røre ham, men er ikke sikker på de forstår.

Lykke ankommer skæv, og har drømt at ormen kan høre os. Hun ser anklagende på mig. Min mund griner skeptisk. Min mave slår knuder. Hun siger hun har en mission nu. En del af mig kan ikke vente. Jeg begynder at mærke hvad jeg skal fortælle.

Vi taler om Mia der vil søge sin rang udenfor septen. Jeg mindes Ragnars rite. Det skal ikke ske igen. Jeg bliver vred og griber ormens fortælling fra sidste blot... nu må København lære at klare sig selv. Jeg mærker hvad de skal høre.

Verdandi ankommer med den 3. jyde... jeg forstår det ikke, men dommens vogter griber kraniet og det føles rigtigt. Et dødt varsel passer til denne aften.

Tredje gang jeg håner Hvilers alfastatus tager han imod hånen og udfordrer septen for alfaposten. De siger jeg må finde udfordringen, og jeg giver ham en udfordring jeg siger er demokratisk... men som føles mere som et velvilligt tyranni. Men vi har savnet konsekvens siden Byen gjorde alfaposten til en leg for år tilbage.

Rolf har fundet Orm i Høng, Skyggespil søger sandheden.

Verdandi spørger hvem hun skal udfordre for rang og jeg beder om at det skal ske i septen. Dommens vogter snakker. Den første rang er slægtens rang, den anden rang er månens. Hviler tager udfordringen som rangerende gode. Verdandi skal lede Panserkæft for at få den anden rang. Gad vide hvad hun vil kalde den rang for - en forfremmelse? Jeg ved allerede at Hviler ikke vil lade hende fejle. Men bilder alligevel mig selv ind at jeg vil dømme udfordringen retfærdigt.

Unic fortæller at vores kobbel har taget indre by og alle brokvarterene som vores territorie. Verdandi føler sig forrådt men bøjer sig. Hviler tager diamanten til deres kobbel. Det vil han fortryde.

Verdandi deler et afrikansk rite med os. Men Gaya-te skal ikke beskrives.

Sara fortæller en tragedie om en sorthøj-ulv der voldtager en gylfing før hendes første skift - og hvordan Metissen dræber sin moder. Lykke forviser voldtægtsulven men holder barnet uskyldigt. Rolf bortadopterer barnet til Gaia, Dommens vogter er mere ærlig. De dræber begge voldtægtsulven. Sara stråler af ung ulvefryd og uretfærdig harme da hun fortæller deres skæbne. Jeg mærker at jeg er blevet kynisk overfor den slags uretfærdighed.

Hviler smiler. Han gennemfører et rite han to gange før har fejlet i vores sept - og sammen vokser septen sig stærkere. Han fortjener hæder, for jeg tror ikke nogen anden husker hvilken bedrift det er. Jeg siger det til ham. Nu er vi kvit.

Vi har fået gæster. Byen brænder står på Lykkes anden side under ritet. Drageild har glemt alt. Ildsjæl er alene.

Verdandi får Drageild til at afholde gøre Lue til en vinterulv og der vokser et minderite frem som favner alle de faldne. Jeg håber Auda endnu er iblandt os og vælger at ære Morild. Er han i Drageilds mave? Eller er han ved at skære i Audas sjæl?

Drageild fortæller om landet og Mokkur-kalfe - Holger Danskes forfader?. Ildsjæl ofrer sig. Septen binder Drageild til Mokkur-kalfe. Verdandi ser hvordan han er bundet til septen og Ildsjæl får mere jord i skoene.

Unic trækker rouladen og giver den til byen brænder. Han giver til Anja, til Nicki, til bedstefar ild, og til resten af os. Der er marcipan i. Jeg husker citronmånen og Daniels betapost.

Jeg husker at der er noget jeg skal fortælle. Og husker en drøm jeg havde hvor jeg hoppede fra en bro og landede i Fields. Ormen siger jeg er svag. Væveren siger ormen kan kontrolleres. Skjaldemånen siger jeg skal tale. Kakkerlakkens børn skal nok klare sig. Jeg taler for ormen - og septen hædrer Hviler som han fortjener.

Hviler-som-siger-ormen-imod kalder sig ormens besejrer. Nu er jeg blevet et råddent træ - nogen burde hædre mig. I stedet angriber de. Jeg stikker af. jeg er fanget. Han slår mig omkuld. Ulvetænder omgiver mig, og dommens vogter stirrer stadigt.

Jeg mærker Stilheden omkring mig.

Jeg er træt. Jeg kommer i tanke om at der er igler i diamanten og fortæller det til nogen. Jeg er alene.

De taler, men jeg mærker Stilheden.