Vis tekst

  Sidst opdateret: 29. mar 2011 15:05
  Kan læses af: alle

Jeg var Væverens. Nu er jeg Moderens.

Jeg har tilhørt Ksslsetserb, fastbidt og bundet. Nu er jeg af Troldhøj.

Jeg ser og genkender mønstre, min barndoms første sprog. Jeg kender Væveren og om nødvendigt kan mine hænder væve selv.

Jeg har løbet i Managamr og passet Byen og i Den Sidste Vinter og passet Landet. Jeg løber som beta i Brod og kalder Katla alfa.

Mit kød og Ragnars og Stålsangs er et og det samme, så selvom jeg ikke kender min Far har jeg alligevel brødre.

Jeg blev taget af Jærv men jeg tog noget igen som styrker mig mod overmagt.

Jeg er dommer og når jeg løser eller binder så holder det
- Jeg bandt Skambidt til ikke at tage til Gellerup og dø omsonst for sin familie.
- Mine tankers knuder bandt Drageilds vanvid til han kunne bære det selv.
- Min dom, bundet som en klo i Katlas øre, bandt en rimelig straf.
- Tråde jeg gav kraft beskyttede Ragnars barn under fødslen.
- Det navn jeg gav Uden Omløb sidder fast som en burre i hans pels, selv i hans egen sept.
- Jeg løste båndene om Stålsang så kan kunne befris fra sine aftaler med Væveren.

Jeg har været Aslaks og septens føstedommer og holdt posten som Udfordringens Mester i Troldhøj.

Jeg var med da Den Sidste Vinter flåede Aziz i 13 dele og kastede ham i Sølvsmedjen.

Jeg er en færdigformet ulv som bidrager til septen og jeg udfordrer cirklen for rangen som Fostern.