Vis tekst

  Sidst opdateret: 01. sep 2013 12:43
  Kan læses af: alle

Jeg trodsede Katlas bud og rejste.

Jeg vidste ikke da jeg rejste at der ville blive noget at bringe tilbage til septen og det er min mening som fostern og ældste dommer i Troldhøj at det på ingen måde bør mildne den dom der skal afsiges over mig.

Kællingen med de hårde øjne og det furede ansigt, min forfader som havde kaldt mig hele vejen ved mit blod, viste mig dette:

Jeg så tvillinger blive født. Den ene min fjerne oldefar, den anden et drengebarn med rødt hår som en flamme om hovedet.

Han var hendes yndling, drengen med det røde hår. Han var perfekt i sin Bedstemors, kællingens, øjne, og hun så ham vokse op, fra et nysgerrigt barn til en prægtig ung mand.

Kun hun var hjemme den nat de kom efter ham. For øjnene af hende bandt de ham i et rite, flåede ham, åd kødet og gjorde en ham af det. De forsvandt ud i natten med hammen, og efterlod hende alene og uden noget at begrave.

Røde Ræv er ikke en person. Røde Ræv er en ham.

Den viden lægger jeg i min cirkels hænder.