Vis tekst

  Sidst opdateret: 05. jun 2010 12:58
  Kan læses af: alle

En Lille grå Mascot, med en rød Peugeot dør, standser udenfor Christianias kreative porte. Ud stiger tre unge, måske en smule forvirrede, personer. Efter en smule tøven begiver de sig igennem portene og ind på fristaden. De vandrer i nogle timer men til sidst finder de deres mål, et blåt hus et godt stykke inde på Christiania, ved Stadsgraven. De tre unge går op til døren og banker forsigtigt på. Efter et længere stykke tid uden svar, banker de igen. Der kommer stadig ingen og åbner døren, men de banker en tredje gang, bare for at være helt sikre. Ingen åbner døre, og de tre unge går derfra. De tre unge har dog ikke helt tabt modet, så de slår sig ned på en lille strand tæt ved huset, og venter dem varulv, de ved snart kommer.

Seks dage efter er varulven stadig ikke kommet tilbage, og de tre unge er ved at løbe tør for mad, håb og tålmodighed. Mia og Peter ved ikke hvad de skal gøre. Peter ønsker at gå ud i byen for at se om de ikke kan finde nogle som dem. Mia ved hvordan mennesker reagerer på hende, og ønsker ikke at forlade stedet. Lykke er overbevidst om at det at de skal vente, er en prøve som frøken Nielsen har sat dem på, og hvis de er værdige, så vil de blive hentet.

Om aftenen den 6. dag, midt i en diskussion mellem de tre, kommer en større gruppe turister gående forbi stranden. Pludselig bryder to skikkelser formationen, og begynder at vandre ned mod de tre på stranden. Mia og Lykke opdager dem hurtigt, og de kan lugte vreden fra den ene. De to begynder at udspørge Mia, Lykke og Peter. Deres spørgsmål er vage i begyndelsen, men det går hurtigt op for de tre at disse to er dem de har ventet på længe.

De to, Byen Brænder og Stålsang, tager de tre unge hvalpe med ud af byen. De skifter i udkanten af staden og løber sydpå imod fælleden. Efter en længere tur ankommer de fem ulve til et shelter i den sydlige del af Amager Fælled. De tre hvalpe er meget nervøse og usikre på hvad der skal ske. I lyset fra et bål i midten af shelteret kan de se skikkelser der langsomt er begyndt at bevæge sig imod dem. Flere personer kommer helt hen til de nye, snuser til dem og ser dem an. De tre nye står tæt sammen for ikke at virke svage og for at skjule deres frygt. Efter den første runde af snusning, bliver de nye inviteret hen til bålet.

Varulvene der er samlet omkring bålet, griner, hyler og taler højlydt. De lader ikke til at lade sig påvirke af de tre nye hvalpe. En sydende lyd og en liflig duft af kød får de unge hvalpe til at huske på deres sult, og mundvandet hos dem begynder at flyde. Dette bliver dog afbrudt, idet de tre hvalpe begynder at blive angrebet af spørgsmål om hvem de er, hvor de kommer fra, hvad de ved, hvem der har sendt dem, hvem de kender, hvorfor de er kommet og hvad de vil gøre. Hvalpene forsøger at svare så godt de kan, men deres viden stemmer ikke helt overens med de andres og deres svar lader ikke helt til at tilfredsstille varulvene.

Pludselig lyder der et mægtigt hyl, fra området omkring shelteret, og flere varulve løber ud. Efter et stykke tid vandrer de der løb af sted tilbage igen med en ny ulv. Denne ulvs lugt gennemsyret bålpladsen og det er tydeligt, for selv de tre hvalpe at dette er en person med stor vrede. Den nyankomne, en Jarl ved navn Aslak, bliver glædeligt modtaget og der går et godt stykke tid hvor han bliver overdynget med spørgsmål. Dette kommer dog til en ende og lederen af varulvene, en stor mand ved navn Kåre, begynder et besynderligt ritual. Før ritualet bliver hvalpenes tøj dog bundet til dem, så det ikke revner når de skifter.

Resten af aftenen går skiftevis med ritualer, hyl, diskussioner, råb, skænderier, slåskampe og spørgsmål. Det meste af hvad der foregår, går hen over hovedet på de små hvalpe, og det lykkedes dem at sværge at de vil beskytte septen med deres liv.

Gentagne gange bliver hvalpene opfordret til at stille spørgsmål når der er noget de ikke forstår, men der er for meget til at hvalpene kan finde ud af hvor de skal begynde. En ting bliver i hvert fald gjort klart for hvalpene, de er unge, dumme og ubrugelige. Til alt held giver dette dem dog også lov til at opføre sig derefter og stille spørgsmål.

Efter lang tids forvirring, begynder varulvene at give sig i kast med at forsøge at forklare hvalpene hvordan verden hænger sammen, dog uden held. Men pludselig bliver hvalpene gennet videre fra shelteret, og aftenen slutter.