Vis tekst

  Sidst opdateret: 05. jun 2010 13:07
  Kan læses af: alle

Fortalt af Vandrer til blot 2008

"Jeg har knækket koden! Det tog lidt tid, og i var meget gode til at prøve at forvirre mig, men nu er det lykkedes og jeg har endelig forstået hvorfor i gør som i gør.

Ved sidste blot forsøgte i meget ihærdigt at forklare os tre, både med hjælp fra negere, kinesere og indianere, hvad stammer var. Men trods jeres små ”forklaringer” gav det ikke nogen mening for mig. Før nu.

Jeg vil lige fra start af, forsikre jer om at inden jeg slutter min fortælling, så skal jeg nok give jer muligheden for at læne jer trygt tilbage og grine, og tænke: ”han ved jo tydeligvis ikke noget.”

Og for at i kan distancere jer lidt fra historien, vil jeg forsøge at fjerne den lidt fra virkeligheden.

Min historie begynder med tre ulve, egentlig skulle den handle om 11, men det er egentlig kun tre der er vigtige i denne her sammenhæng.

Der var engang tre ulve. To af dem stod overfor hinanden og så hinanden an, imens den tredje stod lidt væk og betragtede de to.
Den første ulv så på den anden overfor og tænkte: ”Denne ulv er stor og stærk, han er en mægtig kriger. Så stor og stærk bliver jeg aldrig, men den må den anden aldrig få at vide. Derfor vil jeg gemme mig i byen, og gøre brug af elektronik og mekanik, så når den store og stærke ulv kommer, tror han jeg er lige så stærk som ham. Jeg vil kalde mig Glasgænger, så han ved jeg er en farlig ulv.
Den anden ulv så på den første ulv overfor og tænkte: ”Den ulv, er godt nok kløgtig og klog, han er en stor tænker. Så klog og kløgtig bliver jeg aldrig, men det må den første aldrig få at vide, så jeg slås mod alt jeg møder og bekæmpe alt jeg ser, så når den første ulv kommer, tror han jeg er lige så klog og kløgtig som ham. Jeg vil kalde mig æt af Fenrir, så ved han jeg er en farlig ulv.
Den tredje ulv, der stod lidt væk, så på de to andre og tænkte: ”De to er både kloge og stærke, det kan jeg aldrig blive. Men hvis jeg flytter ind i byen, ruller mig i andres gamle affald og lort, så lægger de andre ikke mærke til at jeg ikke er så stærk og klog som dem, så lugter de kun min stank. Jeg vil kalde mig Bengnaver, så ved de andre at jeg er en farlig ulv.

Se, det jeg er kommet frem til er: Grunden til i gemmer jer bag jeres stammer er, fordi I er usikre. I ved at andre er bedre end jer på områder, og derfor finder i, der er ens sammen, for at skjule jeres svagheder.
I stedet for at stille jer frem og hyle mod månen og skrige udfordrende mod alt der er helligt og uhelligt at i er børn af Gaia, intet mere intet mindre, så gemmer i jer og håber at alle andre tror i er nogle farlige ulve.
Stammer handler ikke om magt og kraft i navne, det er der måske også noget ved, men det er ikke derfor i gør det, i gør det for sikkerhed og usikkerhed.

Men, som jeg lovede i starten, så vil jeg give jer muligheden for at læne jer tilbage om lidt og grine af min historie, og vide med sikkerhed at det bare er tom luft.
For jeg er jo, som i alle ved, bare en ung knægt, der intet ved om Kaffe Latte, selvom jeg nu faktisk har smagt en. Jeg kommer fra et isoleret børnehjem udenfor Præstø, mine to eneste kilder til viden var et slægtsfolk, der troede hun vidste mere end hun gjorde, og en varulv, der tydeligvis havde sine egne ideer om verden. Oven i det er jeg Rotagar og sidst men ikke mindst, så er jeg jo kun en lille sølle hvalp.

Jeg håber det sidste her har hjulpet jer til at føle jer sikre igen, eller har jeg en smule Tuc kiks, som jeg gerne deler ud til de der stadig er lidt rystede."