Sidst opdateret: 05. jun 2010 20:16
Kan læses af: alle
Jeg vil ikke kede jer med detaljer, undtagen der hvor de er vigtige. Min fortælling vil være sand fra ende til anden, bortset fra én løgn.
Jeg udfordrede Byen Brænder for min første rang. Han var godt vred den dag, så set i bagklogskabens lys, var det nok ikke den bedste ide. Men men...
Byen Brænder og Kaare tog med med uden for blotpladsen, tog mig med ind i åndeverdenen, tog mig med til floden der skiller de levende fra de døde, udførte ritualet og forlod mig der, for så selv at finde min vej tilbage.
I begyndelsen var der mørkt, koldt og væmmeligt på dette sted i åndeverdenen, men pludselig så jeg et lys. Lyset kom nærmere, og havde en varm, behagelig og beroligende glød. Da lyset var kort fra mig, indså jeg at det var Duen der kom efter mig.
Duens stemme i mit hoved sagde: ”En fælles ven har sendt mig ud efter dig, du som vandrer i mørket. Følg mig.”
Jeg løb efter Duen, og den førte mig rundt i åndeverdenen. Efter et stykke tid, ankom vi til et sted, hvor jeg følte mig hjemme. Hvor dette sted var, eller er, ved jeg ikke. Men foran mig stod en enhjørning, sort som natten, med sølvglinsende man og hale. Den så på mig og dens øjne var som to stjerner.
Den Sorte Enhjørnings stemme i mit hoved sagde:
”Du vandrer i mørket af dine følelser.
Du håber at du vil blive renset i mørket.
Du er blevet svigtet, og gemmer dig i mørket fra sorgen.
Du har myrdet, og gemmer dig i mørket fra skylden.
Du har elsket, og gemmer dig i mørket fra skammen.
Du vandrer nu kun i mørket, med håbet om at blive renset fra sorg, skyld og skam.
Jeg ser dig, du som Vandrer I Mørke, og jeg bringer håb.
Hvis du vandrer i min skygge, med duen ved din skulder, vil du finde det du søger.
Ved at hjælpe de der kæmper for fred og kærlighed, vil du slippe af med sorgen.
Ved at kæmpe for de der ikke selv kan, vil du finde slippe væk fra skylden.
Ved at opføre dig med ære og visdom, vil du finde vejen væk fra skammen.
Du Vandrer i Mørke fortsat, men nu er du Renset i Mørke.”
Efter at have kommet mig, drog jeg tilbage til septen.
Dette var min historie om hvordan jeg fik min første rang. Hvis jer der hører historien kender til løgnen, så lad være med at afsløre den.
Hvis løgnen bliver afsløret før jeg er klar til det, vil jeg endnu engang blive nødt til at gemme mig i mørket fra sorg, skyld og skam.


