Vis tekst

  Sidst opdateret: 12. maj 2007 19:17
  Kan læses af: alle

Vel dig mødt, ånd af vrede
Da som tak for fordums dåd
Tager jeg din bod
Grænser falmed, Fenris vrisser
Jeg vil gå, se det til ende

Længe løb jeg
Landet uvant

Grænseånder, engang vrede
Lullet dybt i fredens søvn
Duen over dem på vinger
Sørgeligt at skue

”Fredsånd! hør mit bud
Pak dig til dit eget land
Alt der ville vreden kue
Mødte galskab tifold”

Sagte vinger tordner
Blide øjne lyner
Bløde kærtegn hvæsses
Kampen kæmpes sagte

Ulven bider, flår
Vreden i ham styrkes
Mere avler mere
Ser kun blodrødt
Vil kun blodbad

Rådvild, frygtens favntag
griber tæt til halsen
Dræber ånde, svækker tanken
Vreden vendt til angst
Hjertet næsten brast

Uklar,svækket lå jeg
Til Mani bød mig vågne

Vakt i livet
viljen til sejr
ulvens poter taktfast gungrer
skyggedal og gab forbi
blodrus driver kuldens tjener

galskab, fordums hævntogt
set i syn da sindet led
gennem tåger, alderens øjne
vaktes til dåd i smerteskrig
synet viste hvad som hændte
morder!, tyv! din skæbnes segl

Manis kolde lys bevidner
hævnen der den nat blev taget
menneskes fejltrin
drab af tåget sind
evig nat til nye øjne
øjne der igen så klart