Sidst opdateret: 08. apr 2009 20:27
Kan læses af: alle
Efter Blotet tog Stålklo, Einar og Fenja ud for at lede efter en passende strid de kunne dømme i. Efter at have vandret lidt rundt uden at have fundet noget der var værdig besluttede de at følge det råd som Mangesår havde givet dem og de tog til den lysning der lå ca en kilometer vest for blotpladsen.
Ankommet til lysningen var der først ingenting men da de kiggede på den anden side fandt de to ugler der arrigt skændes om et eller andet. Da de gjorde uglerne opmærksom på deres tilstedeværelse spurgte Stålklo med så meget autoritet som han kunne vise (Hvilket ikke var så lidt endda) om de måtte hører hvad det var uglerne skændes sådan om? De to ugler kiggede længe på de tre gæster og talte sammen på deres eget sprog før den ene af dem sagde med en lys og klar stemme: "Vi er ugler. Vi jager om natten men vi er ikke helt klar over hvornår natten starter. Vi er blevet enige om at det må være når skumringen sænker sig efter tusmørket men vi kan ikke blive enige om hvornår det er" Stålklo kiggede på Einar som kiggede på Fenja som igen kiggede på de to ugler før hun kiggede først på stålklo så på Einar og sagde: "Min tid heroppe er faktisk ret knap men dette skænderi er vel godt nok til vores formål. Ærede ugler må vi mægle i jeres strid?"
"Mægle" sagde den ene ugle.
"Så gerne" sagde den anden
"Hvad tror i vi sidder her og fryser efter" sagde den ene
"hvis det ikke er for at give jer mulighed for at mægle, Sig os dette:" sagde den anden
"Hvornår er der tusmørke?" sagde den ene så
"og hvornår er der skumring?" afsluttede den anden.
Einar kiggede på Stålklo der straks svarede "den er da nem! Der er tusmørke i en halv time så er der skumring en halv time der efter" Ingen reaktion fra uglerne. Einar tænkte og Stålklo fyrede flere gode ideer af. Noget med en halv time før solen gik ned og en halvtime efter. et kvarter, en time. For hver svar som stålklo gav som ikke blev accepteret kunne man næsten se hvordan hans frustration blev større og større og hvordan det blev sværere og sværere for ham at holde besindelsen. Det hele gik i sort for ham da han endelig kom med hans bedste bud som lød noget ala dette: "Der er tusmørke efter at solen er gået ned men hvor det endnu er for lyst til at være mørkt. Skumringen er så når det er blevet for lyst til at være mørkt." triumferende så han ud da den ene ugle sagde "Det er det tætteste du har...." Og længere nåede Uglen ikke da der landede en stor sort ravn mellem uglerne og udstødte et skrig og et par pip for derefter at flyve sin vej igen. Inden uglerne sagde noget så udbrød Einar: "Selvfølgelig! Det er jo soleklart hvilket svar det er i vil have. I er ikke interesseret i hvor lang tid hverken tusmørket eller skumringen er eller om hvornår det skifter. I er interesseret i det gyldne øjeblik hvor der både er tusmørke og skumring. det tidspunkt hvor der både er for lyst til at være mørkt og for mørkt til at være lyst. Det tidspunkt som de færreste oplever men som vi alle ved når har passeret. Jeg kan ikke sige jer hvornår det er men det vidste i godt. for det er forskelligt fra ulv til ulv, fra fugl til fugl ja selv fra dag til dag. Det er jo derfor i skændes. fordi det ikek er det samme tidspunkt for jer begge. Hvis i vil jage sammen skal i blot vente på at i begge er sikker på at tidspunktet er kommet og gået, så er der sanneligt mørkt nok til i kan jage...." Mere nåede Einar ikke at sige for da faldt Stålklo over ham med et brøl der kunne tydes lidt som: "SNYDER, Det var jo kun fordi jeg gav dig ideen.." De to ulve tumlede rundt og rundt og stålklo påførte Einar flere grumme sår før han efter en lang tid besindede sig.
De to kombetanter vendte tilbage til lysningen men Fenja var ikke at se. hverken på den fysiske side eller på umbra siden..... Kun de to ugler der sad som om de ventede på noget. "Hvad venter i på" spurgte en stakåndet Einar "Skal i ikke ud og jage mus eller sådan noget?"
"Mmmmm mus det lyder godt" sagde den ene ugle
"Jeres veninde bad os sige at hun har trukket sig tilbage for at finde ud af hvem der er vinderen af jeres strid. I kan finde hende ved blotpladsen hvis hun ikke er rejst hjem inden i er færdige med at danse" sagde den anden
Så lettede de to ugler og fløj ud for at finde det som ugler leder efter i natten. Einar og Stålklo kiggede skeptisk på hinanden indtil Stålklo slog ud i en varm latter og sagde: "Kom så Einar, lad os endelig komme hjem til blotpladsen så vi kan se om ravnens hjælp giver dig din post"


