Vis tekst

  Beskrivelse
  Kamptal
  Flere tekster

layout: spacer

Aros faldt

  Sidst opdateret: 25. aug 2020 11:29
  Kan læses af: alle



Aros var blevet stor, i magt og vælde. Ånderne 5 vogtede og de var alle Aros. Dengang var navnene anderledes, men nogle var de samme.
Gabestokken lod sin dom komme over de der brød Aros love, Scenen forkyndte med følelsernes spil skyggen og virkeligheden, Spillefuglen prikkede til fundamentet så folket så hvor Aros kunne briste og derfor holdt de mere sammen, Seglet havde vist dem vej og forseglet pagten med byen og beseglet deres skæbne, Skjoldet stod ved arnestedet og vogtede med øjne der så udad og indad.
Men Aros voksede og Den 6. kom til. De kaldte den Velmagt og den placerede sig ved Arnestedet og voksede sig stor ved varmen derfra.
Spillefuglen blev den første. Den prikkede ikke til fundamentet, for Velmagt sad ved arnestedet og fundamentet var sikker.
Scenen blev den anden. Følelserne og lyset var sikkert her, for Velmagt sad ved arnestedet. Men udenfor var skyggerne. Udenfor voldene og varmen, var DE forkerte.
Seglet blev den tredje. Den hørte folkets røst og gjorde sig stærkere. Folket lod sig binde til Seglet for at høre til, for at kalde sig, af Aros. For Velmagt sad ved Arnestedet.
Gabestokken blev den fjerde. For dommen skulle ramme de der, sad i skyggerne udenfor, de der ikke hørte under seglet, de der betvivlede fundamentets styrke, de der ikke så, at Velmagt sad ved arnestedet.
Den femte, Skjoldet så kun udad, for Velmagt sad ved arnestedet.
Men murene og voldene brast en dag og Aros rystede. Spillefuglen tabte sit spil men pegede på Scenen og sagde det var dens skyld. Havde Scenen ikke sagt at alt altid var sikkert her? Hvorfor skulle der så prikkes til fundamentet?
Og Gabestokken hørte dem og dømte dem begge, for Velmagt sad ved arnestedet og ingen tvivl skulle de kende. OG den lænkede og bandt dem til sig og dømte derved sig selv. Således blev Seglet brudt og deres kamp om navnet flammede op. Skjoldet der var som frossen, for al varmen var givet til Velmagt, vendte sig mod det brændende had og så at der ikke mere kun var ét Aros og så hvad der måtte gøres. Den drev Velmagt fra Arnestedet, ned i jorden og lagde Skjoldet ovenpå. Scenen fulgte efter for den hørte stadig Velmagts historier, formummede gennem Skjoldet. Gabestokken så sin egen dom og bandt sig til graven, tyngende dem længere og længere ned. Seglet lagde sig over dem, for det skulle engang igen brydes for at blive hel. Og gemt i Seglet var en mønt. To sider. Spillefuglen og Taberen. Den ene prikkende til seglet den anden, tilfreds med gravens ro.
Aros faldt…