Vis tekst

  Sidst opdateret: 08. sep 2015 05:42
  Kan læses af: alle

December 1990:
Ravn bliver født. Hans far er elektronikingeniøren Rolf Stenkilde, der er fjernt beslægtet med Sorthøjs ulve.
Hans mor, Sissel Örnfeldt, er af svensk blod, og fjernt beslægtet en gammel Fenrir sept nær Göteborg.

Foråret 2009:
Ravn Stenkilde forlader sit hidtidige hjem på Læsø. Han bliver taget med til Langhuset og skifter under fuldmånen.

Sommeren '09:
Ravn og Bolvang, hvalpe i Sorthøj, drager på deres gennemgangsrite.
Begge består, dog er mange ånder i tvivl om hvem der Krigeren og hvem der er Rotagaren.
De drager med resten af Odin's Ulve til Vig-erobringen i KBH, hvor at Ravn kæmper under Stålklo i Enhjørningens Bastion.

Efteråret 09:
En forfader fortæller at Ravn og Bolvang begge nedstammer fra Joar Egeklo og dennes slægt.
Endvidere har mange ånder svært ved at skelne de to ad, og ved flere tilfælde lærer de begge to at være lidt af den andens hverv.
De to ender med at købe Svartegården, et nedlagt landbrug, på tvangauktion, hvor at de to bosætter sig, med flere hundrede liter øl.
De løber i Odins Ulve, og er egentlig septens sorgløse slagsbrødre, med få bekymringer, udover dem som alle ulve har fælles.

Midvinter 09:
Efter midvinterritet i Sorthøj bliver Ravn og Bolvang opsøgt af forfaderen Gunnar Ildsbinder, hvis grav er blevet skændet af jætten Muinir. De to sætter ud på en jagt, og krydser ud i Skaggerak.
Der finder de Jættens bolig, hvor der er fuld gang i et Midvinter-gilde, hvor at de bruger Gunnars skjold som et fad.
De to bruger deres snilde, og snupper skjoldet fra de søvndrukne jætter, kun for at blive opdaget af Lænkehunden, deres næsten når at vække gildet, da Ravn kvæler den inden. De to vender dog tilbage til en røvfuld af deres alfa, Drifa, der har ledt efter de to klaptorske.

Foråret '10:
Ravn bliver navngivet Gleipnir af ånderne, der nægter at kalde ham andet. Det er de samme ånder der navngiver Bolvang som Finder-Aldrig-Vej, og de spreder åbenbart ordet hurtigt.
Er forinden blevet beta af kobbelet Odins Ulve, under Drifa.
Han drager sydpå da Troldhøj kalder til kamp imod Spiraldanserne i Gellerup.

Sommeren 2010:
Deltager i landsblotet i Sorthøj, og går derfra med lektien: "selv gamle ulve kan være idioter.", og en løfte til sig selv om at aldrig blive så forstokket.
Drager kort tid efter med Stålklo og Ejner til Himmelhøj, der indleder en offensiv imod både Draugr og Spiraldanserne. Er med ved slaget på Kongens Nytorv, hvor at han høster sin del af sår og Draugr-tænder.

Efteråret '10:
Løber langt og længe, imens at Viborg's Land bliver rydet op, imens der stadig bliver kæmpet imod Ran og hendes døtre, for ikke at nævne Draugrne i Aalborg.

Vinteren '10:
Gleipnir rejser med Jarl Mange-Sår og resten af Odin's Ulve til mæglingen imellem Sorthøj og Athro Skjalden Drageild.
Da mødet ender med at Sorthøj drager uforettede bort, tager Gleipnir videre til Himmelhøj, på invitation fra Sarah Sejrens-Stemme.
Ved deres Midvinterblot sværger han at ville have givet blod for Landets tre septer inden året er omme.
Her bliver han dog også budbringeren af slet nyt, da han midt under blotet får viden om Sorthøjs angreb på Drageild, og den bod de har taget fra han.
For slet nyt bøder han med gydt blod, men bliver der krævet bod fra Glasgængeren Stålsang, der har påråbt sig eneret på Drageilds historie.
Gleipnir drager fra Himmelhøj med en bitter smag i munden.

Foråret '11:
Sammen med septen glemmer han Drageild, og dennes bedrifter og ugerninger.
I dette tidsrum forsvinder hans åndsbroder, Finder-Aldrig-Vej, og fraværet af ham kan mærkes, da Gleipnir bliver en smule mere mut og fåmælt end førhen.

Sommeren 11:
Krigen imellem Sorthøj og Troldhøj tager fart, og sammen med Drifa og Stålklo bliver han en del af krigens første træfning, da de tørner sammen med Aslak og Skade, kun for at blive redet af en ensom navnløs ulv fra fortiden.

Landsblotet i Himmelhøj '11:
Er vidne til åbningen af Himmelhøjs månebro, men holder sig egentlig mest tilbage.
Her erfarer han at han frygter Tomheden mere end noget Ormebæst.

Efteråret '11:
Bliver druknet tre gange som levende lokkemad for en af Rans døtre.
Ved tredje drukning bliver datteren lokket frem, og bliver trukket i land, hvor at hun bliver bundet.

Vinteren '11-'12:
Kraftige storme blæser ind fra Nordsøen, og Gleipnir blive sendt afsted for at patruljere kysten, da han bemærker det kaos som de små efterladte stormånder er i.
Noget mægtigt har påvirket dem mærkbart, og Gleipnir opsøger Forfædrene, som kun kan fortælle at entiteten der er skyld i denne påvirkning er et væsen som er både formløst og navnløst.
Nogle af hans fæller tænker at væsnet er rent Wyld.
Gleipner begynder forberedelserne til at opsøge væsnet, og måske lære noget af dens eksistens.

Forsommeren 2012:
Kort før blotet i Sorthøj under Skjaldemånen, finder Gleipner under en patrulje i Skagen, en hidtil ukendt port, af sort sten, placeret der hvor at to have mødes.
Ved blotet kalder han på Nornerne for vished, og erfarer at det er Porten til Jotunnheim han har fundet. Sammen med septen gør han sig klar til at slutte deres årelange tvist med jætten Ran og hendes døtre.
Ved selvsamme blot deltager han også i et sommer-rite som styrker frugtbarheden i alle ulvene der deltager. Hvad det så gør må tiden jo vise.

Efter midsommer 2012:
Sorthøj bliver bedt om at lade en af dem indgå i Drageild/Fjeldhammer's bodsrite, og påtager sig navnet Den Svageste Ulv, og vandrer vidt og bredt med Athroen, som endeligt bruger ham som afledning for Musvågen, der tager ham med til dens rige.

Landsblot 2012 i Troldhøj:
Overværer mange ulve og ser mange riter. Drager derfra med undren, men også med en dybere forståelse for hvad han sept er og hvad den står for.

Sensommeren 2012:
Gleipnir agerer grænseløber for Sorthøj, da hans position i Odin's Ulve har ændret sig. Han udviser frustration over den fastlåste struktur i Sorthøj, og kaster sig derfor ud i stadigt størrere udfordringer.
I dette tidsrum tager han på flere ture ud i nærheden af den Navnløse ånd ude over havet, da Ran og Sorthøjs strid er ovre og havet er igen "sikkert".

November 2012:
Den Navnløse forsvinder ud over Atlanterhavet.
Den har efterladt sig masser af mindre wyldånder som gradvist søger op på land i Sorthøj. Gleipner har en mistanke om at det er den Navnløse der i løbet af den tidlige vinter giver kraft til den orkan der rammer det østlige Amerika nogle uger senere, men da han ikke er nogen gode bliver det ved mistanken.

Midvinter 2012:
Gleipnir kommer op at toppes med et par forfædre om emnet Finder-Aldrig-Vej, og bruger de næste par måneder på at gør bod for hans ord. Gleipnir fastholder stædigt at der er nogen af forfædrene der bevist holder hans frænde fra at vende tilbage til septen.

Vinteren 2013:
Efter bodsgivelsen begynder Gleipnir gradvist at jage efter størrere og størrere bytte.
I februar kommer Ulvene dog ud for en størrere udfordring da et kobbel gigantiske ormebæster dukker op ved Udgårdsporten og forsøger at tvinge den åben.
Ulvene møder dem i kamp, dræber en del, men en overmodig Gleipnir får sig selv trukket ned i de Umbrale dybter af et af de flygtene bæster. Ved blotet i februar har ingen vished om han har overlevet eller ej.