Sidst opdateret: 04. sep 2003 21:09
Kan læses af: alle
Så fik Daniel bidt over en større kage, end han kunne klare. Efter Retfærdighedens Kløer havde vundet posten som Vogter af viet, frigav han sin post som Holmgangens Mester. Der var to udfordrere. Daniel og Michael skulle endnu en gang dyste mod hinanden. Sidste gang gik Daniel sejrrigt ud af duellen, men denne gang blev udfordringen drejet til en kamp, og Daniel vidste godt, hvordan det ville ende. Rigtigt nok gik Michael sejrrigt ud af kampen. Daniel blev smidt i jorden og blev liggende. Det var ikke fordi, han havde så mange sår, men han så alligevel ret medtaget ud bagefter.
Senere på aftenen fik Daniel et lille plaster på såret, da han fik tiltusket sig betaposten i Den Rensende Flamme fra den fraværende Per (og udenom DommerDaniel).
Dagen efter starter Daniel med hård træning, der gerne foregår sammen med krigerne, hvis han kan. Han virker på ingen måde til at nyde det, men han klør hårdt på.


