Vis tekst

  Sidst opdateret: 22. dec 2003 18:24
  Kan læses af: alle

Daniel var jo blevet stillet som udfordring, at han skulle hente en historie hos Elin i Norge. Det kunne han ikke se det store problem i, så han forberedte en månebro - grundigt som man er nødt til, når man selv vil nå med - og begyndte at løbe alt, hvad han havde lært. Det er muligt at nå at løbe ad månebroen mens den lukker bag én, men det er småfarligt, for hvis den ikke er grundigt forberedt, så lukker den for hurtigt, og man bliver opslugt af intetheden, som månebroen løber igennem. Nogle gange lukker den bare for hurtigt...

I Norge var septen deroppe stadig under belejring, men Elin tog sig tid til at fortælle ham historien. Det var ikke så svært at overtale hende til det, men han måtte sammenstykke den af de små bidder, som Elin fik tid til at fortælle. Daniel fik også hilst på sin navne- og kobbelfælle, DommerDaniel, der havde vundet sig megen ære i sin som vægter for det norske vi. Daniel Lysets Genkomst fik også tid til at opsamle historier om De Sorte Spiraldansere fra andre end Elin, så han kunne give så detaljeret historie som muligt.

Først da Daniel skulle til at hjem, indså han, at der jo ikke var nogen hjemme, der ville kunne tage imod en månebro. Det var det job, som han skulle udfylde...

Daniel måtte snige sig ud mellem de krigende parter og søge sydpå. Løbende i ulveform indtil han kom til en smule civilisation, hvorfra han kunne komme videre med hurtigere transportmidler (Daniel går altid med sin pung og sin mobil i lommen, så selvom han ikke kan bruge dem i andre former eller på den anden side, så har han dem stadig, når han "kommer tilbage"). Få dage før Jól-ritet kommer han tilbage og optager sine daglige pligter.

Efter ritet træder han frem og beder en træde i Sandhedens Ords sted, som ikke er der den aften, så der er nogen, der kan vurdere hans udfordring. Det bliver - lidt overraskende for Daniel - Mika, der er på besøg denne aften. Han fortæller dog sin historie og får også en stor respons (heldigvis er der ikke nogen, der springer på ham).

Da historien er færdig, kigger Mika Daniel dybt i øjnene og spørger ham, om han virkelig har hentet i historien i Norge, hvilket han kan besvare bekræftende på. Daniel har gået lang tid nok op ad Forsetier til at vide, hvad hun lavede, men han har intet at skjule, og Mika er da også tilfreds. Hvad andre end måtte tro, så er deres indbyrdes forhold ved at bedres, og efter hun roste ham for hans kampindsats i en kamp mellem hende og ham senere på aften (ja, han tabte da selvfølgelig), så skal der nok komme flere pæne ord mellem dem i fremtiden.

Efter en lang tur og en begivenhedsrig aften kan Daniel nu føje Portvogter til porteføljen af titler.