Vis tekst

  Beskrivelse
  Kamptal
  Flere tekster

layout: spacer

Lunter og en blodsbror

  Sidst opdateret: 13. sep 2005 02:09
  Kan læses af: alle

(landsblot 10/9-05)

Daniel havde absolut ikke set frem til landsblotet. Et var at have en potentiel dødsdom hængende over hovedet, men oven i det, var det også første gang, han skulle stå ansigt til ansigt med Sorthøj. Han havde også pålagt sig selv at gøre noget ved konflikten over det at følge Fenris.

Blotet startede med en jagt på spiraldansere og fomori. Daniel jagede under Byen Brænder og gik straks ind i sin vante rolle som spejder. Han nød også god brug af sin nye gave, hvormed han kunne se igennem skoven, som var hans øjne varmefølere.

Da han gruppe endelig stødte på fjender, gik Sidste Vinter i forreste række, og Byen Brænder, Daniel, Vales Vilje og Fjeldhammer var andet geled. Daniel kunne se, at der ikke ville være kamp til hans gruppe lige med det samme, så han kredsede rundt om og faldt lederen af spiraldanserne i ryggen. Heldigvis brød Sidste Vinter hurtigt igennem, for spiraldanseren var en stor mundfuld - selv for de hærdede krigere. Under kampen kørte Daniel sin klassiske stil med at supportere, hoppe ind og give et par slag, for derefter at cykle videre til næste modstander. På et tidspunkt ser han Byen Brænder i ene kamp mod en formor, så han løber hen og giver et nap med. Det viser sig at være en god beslutning, for Byen Brænder var presset, men med lidt support får han nedkæmpet bæstet. Han er dog hårdt såret, og så snart kampen er ovre, løber Daniel efter hjælp. Han finder Benedikte, som skynder sig afsted, men Daniel når alligevel først tilbage til Byen Brænder, for Benedikte farer åbenbart vild. Byen Brænder klarer sig dog, og jagten er en succes.

Under blotet begynder Daniel at stille spørgsmål til Troldhøj Sept angående de ulve, der har vendt sig fra Fenris. Han får ikke stukket så dybt, men det er heller ikke meningen. Han vil blot tænde lunten, så det store opgør kan blive grundigt - og derved forhåbentligt få renset luften helt ud. Det virker, og diskussionen sluttes af med en jarlkamp, hvor Daniel dog ikke kan holde med nogen af kombatanterne.

Senere på aften begynder der at blive bundet blodsbånd på kryds og tværs, og Daniel vælger at spørge David Wilson, der indvilger. Pludselig har Daniel en ny forpligtigelse i sit liv, og det vil nok tage lidt tid helt at vænne sig til det.

I slutningen af aftenen har Daniel et opgør med sin kobbelfælle, Kåre Nordfjell, der var været tilbagetrukket og ynkelig hele aftenen. Daniel forsøger at peppe ham lidt op, men da det ikke lykkkes, bliver Daniel sur og går selv på Kåre. Kåre ender med at give en grund til, at han opfører sig, som han gør, og Daniel accepterer den. Han kender ikke forklaringen, men han ved, at nogle ting skal bare gøres.