Vis tekst

  Sidst opdateret: 12. jun 2004 03:36
  Kan læses af: alle

Følgende er en kopi af en posting fra en tråd om Forbandelsen på Eido-forummet.

------------------

I kender godt allesammen ham fyren, der bor derovre i den anden lejlighed, ikke? Ham der går i sært, slidt tøj. Udvasket. Gammelt. Han har sikkert fået lejligheden af kommunen og han ryger en masse hash og tager sikkert også en hel del hårde stoffer. Han er en sær fyr. Smiler altid til dig. Ubehageligt. Som om han spotter dig. Som om han, nådigst, lader dig gå forbi.

Han har også en masse sære venner, der kommer og går lidt som vinden blæser. Det er sådan en flok mennesker, der tit har sår i ansigtet og på hænderne. Den slags mennesker som man ikke stoler på, fordi man godt kan mærke, at de ikke er helt rigtige i hovedet. Det er den slags mennesker, der pludselig kan finde på at fare i hovedet af dig med en brødkniv fordi de tror, at du skylder dem penge... eller er en dæmon med mørke vinger, forklædt som Janni ovre fra nr. 34.

Din veninde Mette bor to lejligheder ovenpå ham fyren og hun har et par gange hørt ham gå helt amok, råbe og skrige, smadre møblerne. Engang imellem forsvinder han også i flere uger af gangen.

----------------------------

Jeg spiller personligt med, at forbandelsen er en meget reel forhindring i varulves liv. I bedste fald udspiller et liv blandt mennesker sig som ovenstående. Teksten er mit billede af en ulv med omtrent rage 2 der lægger en del arbejde i at komme godt ud af det med sit lokalmiljø. Han passer sig selv. Er høflig på gaden. Smiler, men er ellers så udtryksløs som muligt. Et forsøg på afdæmpet anonymitet.

Tankerne om påklædning, livsstil etc., antager jeg at folk kommer på helt af sig selv i et forsøg på at få deres fornemmelse af ulven til at passe ind i deres billede af verden.

Husk på at mennesker også har en ret stærk intuition og modtager millioner af minutiøse, umærkelige signaler som lugt, holdning, energi. I deres civilisations vugge var det denne intuition, og evnen til at følge den, der bestemte hvem der blev flået i stykker af et frådende monster, og hvem der ikke blev det. Det er race hukommelse blandt mennesker. Din vrede er unaturlig. Den hører et rovdyr til. Et rovdyr der jager mennesker og deres kære i et forsøg på at udrydde dem. Et rovdyr mod hvem ingen kamp er mulig.

Jeg ved ikke om I kender det, men nogen gange, så går man forbi en eller anden. En fremmed i mængden. På banegården eller strøget, hvorsomhelst - og man kan bare _mærke_ at det menneske ikke er godt. At det er fyldt med vold og had og nedrighed. Uanset hvordan de så end gebærder sig eller ser ud.

Når jeg tænker på varulvene set fra samfundet (tm), så tænker jeg den fornemmelse sammen med et billede af det værste udskud jeg kender fra gaden. Utilregnelige, modbydelige stiknarkomaner, fulde af fortvivlelse, nid og had, på kanten af samfundet. Folk der er så langt ude, at de ikke er hodt tilbage af sociale konventioner. Folk der ikke har noget at miste ved at stikke en kniv i dig. Ikke at de har nogen grund til det... men man aner jo ikke, hvad de kan finde på. Det er sådan jeg ser forbandelsen for folk med rage 1-4.

Over det bliver det bare slemt. Lidt ligesom da man var barn og kom på besøg på noget fjern familie, der havde en gård på landet. Alting er meget mørkt på landet, og der er andre lyde end man er vant til - og hvis man er 8 år gammel bliver mørket et gemmested for monstre. Enhver knirken eller raslen, enhver skygge eller gammel vase. Alt bliver til noget forfærdeligt. Noget livstruende. På magisk vis er man også pludselig alene i huset - lige indtil man tilsidst knækker, smider dynen over hovedet og løber ind til forældrenes soveværelse. Lyset bliver tændt. Voksne arme trækker en ind til voksne kroppe og voksne stemmer beroliger ens barnlige fantasi. Fornuften sejrer over mørket. Indtil lyset slukkes.

Enhver bevægelse, ethvert smil, hver en handling som et menneske med rage 5+ foretager sig, vil af almindelige mennesker bliver opfattet som en pludselig bevægelse. Et angreb. Direkte. Fysisk. For at slå ihjel. Måske vil de se på sig selv og sige "Helt ærligt, nu er jeg dum. Han sover jo", men deres hjerne vil bare ikke give slip på tanken om at de står med øksen hævet til slag i det øjeblik man vender ryggen til. Viljestærke (rationelle?) mennesker kan ignorere det, i hvert fald for en tid. Måske længe nok til at man kan gå ind på deres kontor og give en besked? Måske nok til at man kan respektere deres resultater som forsker? Usandsynligt, men måske. Det tærer i hvert fald på kræfterne

Læg oveni det her ubehagelige ting som at man har sære venner, der måske lige glemmer at se præsentable ud, når de kommer og banker på din hoveddør. Læg også oveni, at du altså bare sommetider er væk i længere tid af gangen. Læg oveni at nogle dyr bliver skrækslagne for dig. Læg oveni at børn helt sikkert vil begynde at græde og i hvert fald mindst løbe væk, hvis du træder ind i en børnehave. Den slags reagerer børn også på. Altså, man kan jo aflevere først og hente sidst, arbejde akademisk alene. Holde sig fra dyr. Bevares. Man lærer jo at greje den bedst muligt. Men alligevel...

Hvis ens rage bliver høj nok 7-8+, så tænker jeg endda, at den kan mærkes igennem sløret, omend svagt. Hvis Aslak går ned af umbrastrøget, godt tanket op og pissy, så vil man klart kunne mærke stressniveauet stige i en bølge gennem mængden på denne side. Folk vil være nervøse, tvære, uafslappede og man vil kunne se en sejlrende spredes der hvor Aslak går.

...

Men altså: personligt spiller jeg ikke så meget på forbandelsen, idet Morild sjældent har noget med almindelige mennesker at gøre. Trods mystiske og rituelle formål ligger forbandelsen også til grund herfor og jeg tænker aktivt på den, hvis jeg tager Morild ind i byen. Morild har høj rage, fordi han er en gammel, pissy fenrir med Jærv som totem. I spiltermer er det vel en 7 stykker, måske mindre, måske mere. Jeg spiller med, at han på en jævn dag kan tage noget i H&M og så gå forbi ekspedienten uden at blive stoppet, fordi hun er bange for ham. Dødsensangst. Sandsynligt bliver der ringet efter politiet, hvis han bliver derinde i mere end et minut eller to. Måske vælger vagten også lige at være et andet sted.