Vis tekst

  Beskrivelse
  Kamptal
  Flere tekster

layout: spacer

Frasigelse

  Sidst opdateret: 10. apr 2003 22:40
  Kan læses af: alle



Frasigelse... hmm, jaa... nogle gange finder man en ulv, der af en eller anden grund mener sig forkert placeret. Det er en vigtig ting, forstås, at man føler at ens væsen også er med i sit arbejde. At man er den man er, både overfor sig selv og overfor alt omkring sig. Man må da forstå at det liv man har levet ikke har været ens eget, men at man istedet har levet en andens liv. Hmm... sørg for at den der ønsker at gennemføre denne rite forstår det til fulde, for den han har været vil dø og han vil istedet få mulighed for at starte forfra som en anden. Det er et nødvendigt mord, desværre.

Saml alle ulvene til et blot og kundgør at personen ønsker at frasige sig selv. At han ønsker ikke at være mere. Sørg for at sende personen selv væk fra kredsen imens du siger dette. Forklar for folk, at det er en endelig beslutning og at De skal ære hans minde og sørge over hans død. Stil dem i en cirkel omkring en ild. Lad dem hyle og lad dem blive ved og kald så personen ind i cirklen. Lad ham præsentere sig selv og gå iblandt sine frænder og sørg for at han rører dem alle. Gå med ham rundt til han har været den fulde cirkel igennem. Bed ham præsentere sig med rang og månefase og alle slægtninge som han stammer fra. Lad cirklen hylde ham og hyle hyldesten og lad dem så være stille. Bed personen sætte sig ved siden af ilden og bed ham om at smide tage en lille ting af sig selv og kaste den i flammerne. Det kan være hår, en talisman, en klaive, sit tøj eller hvad som helst andet som personen nu mener tilhører ham mest. Sørg for at det er noget af det der står ham dyrest og som han forbinder mest med sig selv. Sæt derefter et vandfad foran ham og lad cirklen vide at deres ven nu skal til at dø. Lad dem der hyler gøre så, eller lad dem alle stå i tavshed. Lad ham vaske sit ansigt, sin nakke, sine arme og sin hals og lad ham bed ham så om at rejse sig. Sig da hans navn højt, ønsk ham en god rejse i mørket og send ham så ud af cirklen og forkynd hans død.

Når dette er sket, så lad folk sørge som de finder bedst. Skulle en ny ulv dukke op, så modtag ham som enhver anden. Ær den døde ved lejligheder der passer sig til den slags.