Vis tekst

  Sidst opdateret: 18. maj 2008 04:15
  Kan læses af: alle

Troldhøjs sept (og hvem fra de andre septer, der synes de skal være med) er samlet. Ritemesteren (Ragnar) lukker cirklen ved at kalde på de ånder der skal være vidner:

”Lad vor kreds være sluttet, Hlín jeg beder dig lukke vor cirkel, beskyt den som du beskytter din frues port. Lad intet uønsket komme ind.
Kvaser kom til os, husk hvad du ser, husk vores navne. Lad erindringen komme til os når vi drikker dit blod.”

Mikas forfædre påkaldes:
”Vid i fædrene ånder at eders slægt vokser. Vid at vi gør vor pligt. Landet syner hen, men stadig gør vi vor pligt. Vid at vi vil stå her til den sidste dag. Vort løfte til landet vil blive holdt. Tag nu for en tid bolig mellem os, del vores glæde over denne forøgelse af vor flok”


Ritemesteren beder alle deltagerne om at lægge deres medbragte gaver for faderens fødder.

(Gaver til børnene, en gave behøver ikke at være noget fysisk det kan være et løfte om hjælp eller lign. Men det vil være bindende, hvis man ikke indfrier løftet vil man være edsbryder)

”Lad gaverne blive båret frem”

”Selv bringer jeg gaven som rejseledsager, lad dem kalde og jeg vil følge dem, hvorhen vejen måtte bringe os.

De individuelle gaver bringes frem.

”Lad Vár eds-bæreren være vidne til de løfter og gaver der her er blevet givet. Enhver niding lad hans navn blive kendt, lad hans gerning blive kendt. Lad ham ingen fred finde på vores land.”

Inde i cirklen er Drageild, som sidder på en stol, og Mika som står ved børnenes vugger, samt ritemesteren. Alle andre er en del af cirklen.

”Lad den altfortærende hede fra Muspelhiem komme til os, lad den fortærre alt hvad disse små har været indtil denne dag. Alt skal den tage, intet der var, skal blive tilbage, fra denne dag skal de små navnløse eksistenser der var, dø. Intet skal blive tilbage. Lad Ilden tage sin part i dette øjeblik”

Her bliver der hylet en del, alle børnene er som sådant lige blevet dræbt, men kredsen brydes ikke.

”Herefter eksisterer Mikas navnløse børn ikke mere, Men vi beder dig Eir, ræk dine svalende arme frem og berør os med dine lægende hænder. Tag vort afsavn bring det til Ginnungagap, lad vores savn tage form og blive skabt igen. Bring Mika de børn hun så rigeligt fortjener”

Ulvene bryder ud i glædeshyl.

”Nå. Nu hvor det formelle ligesom er overstået syntes jeg vi skal komme i gang.”

”Det er en glædelig men besværlig færd du har begivet dig ud på Mika. Men som den gode dommer du er, gør du naturligvis din pligt. For vi har alle en pligt til at bringe nye slægtsfolk til verden. Kun sådan kan vi stå indtil den sidste dag. Tro mig den nærmer sig. Jeg kan lugte frosten i luften, selv på en nat som i nat. Selv når foråret er ved at gry kan jeg mærke frosten. Hvis dine børn er heldige er der måske en af dem der står sammen med os når vinteren kommer, når landet bliver til is. Måske vil de løbe forrest, måske vil de løbe bagerst, men løbe det vil de. Måske er der en af dem der engang får den hellige pligt at slå sin far ihjel, lad os håbe at de vil være stærke nok, hvis dagen kommer hvor de skal tage hans plads. At tage jarlens stol er blandt de højeste mål for en ulv, det er vores stadige pligt at stræbe efter den. Husk at lære dem det Mika, det er din pligt som mor, ligesom det er Drageilds pligt som far at kigge efter ulven i dem, og om nødvendigt tvinge den frem.”


Så tager Mika den førstefødte op, en pige, og løfter hende hen til Drageild. Drageild tager hende op, og sætter hende på sit højre knæ. Ulvene hyler i accept.

"Hvad skal hun hedde?"
Hvortil Drageild svarer: "Jeg navngiver hende Freja".

Ritemesteren
"Freja, datter af Mika og Drageild, du er nu optaget i din æt. Nornerne give dig godt liv."
”Din moder er fremsynet ikke nok med at Freja er et frugtbart navn det er også et navn der er tæt forbundet med skæbnen, lad din være dig nådig. Jeg giver dig i Frejas arme, lad hende værne dig hvor vi ikke kan”

Her tager Ritemesteren en lille kniv frem og skærer et lille stykke æble som han ligger i barnets mund

”Kvaser husk hendes navn, Lad os mindes når vi drikker dit blod”
"Drageild og Mika, I har nu knæsat Freja, lyst hende i kuld og køn, og optaget hende som fuldgyldigt barn i vores æt. Aflæg derfor ed på, at I vil skærme, hjælpe og vejlede Freja så godt I formår"

"Hvem vil påtage sig denne opgave, hvis Drageild og Mika ikke er i stand til at gøre det? Vid at det er en tung pligt i påtager jer, vid at I vil blive kaldt æresløse såfremt i svigter denne pligt "

Her træder Benedikte og Ravn frem. De bliver så spurgt om de vil:
"Vil i som Drageild og Mika aflægge ed på, at I vil skærme, hjælpe og vejlede Freja så godt I formår, såfremt Drageild og Mika ikke er i stand til at gøre det."

Dertil svarer både Benedikte og Ravn ja.

Mika tager barnet, ligger det i sin vugge, og tager den næste op og bærer hen til Drageild. Det samme gentages så med de næste tre børn.

Den ældste dreng kommer til at hedde Vidar:

”Vidar vid at din skæbne bliver tung, men at megen ære vil følge i dine spor”
”Jeg giver dig til Hænir, Lad ikke Vale tale din skæbne fra ham, lad hans stilhed være værn mod Vales ord, lad hans stilhed råde dit hjerte”

Her tager Ritemesteren en lille kniv frem og skærer et lille stykke æble som han ligger i barnets mund

”Kvaser husk hans navn, Lad os mindes når vi drikker dit blod”
"Drageild og Mika, I har nu knæsat Vidar, lyst ham i kuld og køn, og optaget ham som fuldgyldigt barn i vores æt. Aflæg derfor ed på, at I vil skærme, hjælpe og vejlede Vidar så godt I formår"

"Hvem vil påtage sig denne opgave, hvis Drageild og Mika ikke er i stand til at gøre det? Vid at det er en tung pligt i påtager jer, vid at i vil blive kaldt æresløse såfremt i svigter denne pligt "

Her træder Benedikte og Ravn frem. De bliver så spurgt om de vil:
"Vil i som Drageild og Mika aflægge ed på, at I vil skærme, hjælpe og vejlede Vidar så godt I formår, såfremt Drageild og Mika ikke er i stand til at gøre det."

Dertil svarer både Benedikte og Ravn ja.

Den yngste pige kommer til at hedde Sigrún:

”Sigrún mange liv, visdom skal være din vej, klarsynet skal du være, du skal som din mor skue gennem folk, se deres hjerter”
”Jeg giver dig til Vör, lad hendes klarsyn lede dig på vej”

Her tager Ritemesteren en lille kniv frem og skærer et lille stykke æble som han ligger i barnets mund

”Kvaser husk hendes navn, Lad os mindes når vi drikker dit blod”
"Drageild og Mika, I har nu knæsat Sigúrn, lyst hende i kuld og køn, og optaget hende som fuldgyldigt barn i vores æt. Aflæg derfor ed på, at I vil skærme, hjælpe og vejlede Sigúrn så godt I formår"

"Hvem vil påtage sig denne opgave, hvis Drageild og Mika ikke er i stand til at gøre det? Vid at det er en tung pligt i påtager jer, vid at i vil blive kaldt æresløse såfremt i svigter denne pligt "

Her træder Benedikte og Ravn frem. De bliver så spurgt om de vil:

"Vil i som Drageild og Mika aflægge ed på, at I vil skærme, hjælpe og vejlede Sigúrn så godt I formår, såfremt Drageild og Mika ikke er i stand til at gøre det."

Dertil svarer både Benedikte og Ravn ja.


Den yngste dreng kommer til at hedde Alf:

”Alf, din skæbne er dunkel for mig, din vej er mig uklar, Odin alfader skal være din beskytter, lad ham vejlede dig hvor jeg ikke kan”

Her tager Ritemesteren en lille kniv frem og skærer et lille stykke æble som han ligger i barnets mund

”Kvaser husk hans navn, Lad os mindes når vi drikker dit blod”
"Drageild og Mika, I har nu knæsat Alf, lyst ham i kuld og køn, og optaget ham som fuldgyldigt barn i vores æt. Aflæg derfor ed på, at I vil skærme, hjælpe og vejlede Alf så godt I formår"

"Hvem vil påtage sig denne opgave, hvis Drageild og Mika ikke er i stand til at gøre det? Vid at det er en tung pligt i påtager jer, vid at i vil blive kaldt æresløse såfremt i svigter denne pligt "

Her træder Benedikte og Ravn frem. De bliver så spurgt om de vil:

Dertil svarer både Benedikte og Ravn ja

"Vil i som Drageild og Mika aflægge ed på, at I vil skærme, hjælpe og vejlede Alf så godt I formår, såfremt Drageild og Mika ikke er i stand til at gøre det."

Til sidst lukkes ritet ved at ritemesteren beder ånderne huske, hvad der er sagt, og ulvene hyler.