Vis tekst

  Sidst opdateret: 21. nov 2004 06:02
  Kan læses af: alle

[Som fortalt af Aslak ved blot i Troldhøj 20. november 2004]

Jeg skal fortælle jer om Frank, som jeg sad fanget med i Tyskland i sin tid. Nogle af jer har hørt om ham før, men jeg har brug for at fortælle om ham igen.

Frank havde det hårdt. Selv blev jeg ofte forbigået, men Frank blev udtaget til mange forsøg af kittelfolkene. Der var så mange ting, de skulle finde ud af, og Frank var åbenbart god at studere. De skar tit i ham. De prøvede godt nok at bedøve ham først, men tit blev han så arrig at han skiftede form. Bedøvelse virkede ikke i den tilstand, så de holdt ham nede med kvægstave så de kunne spænde ham fast. Så skar de i ham mens han var ved bevidsthed. Heldigvis kunne han mange gange ikke huske noget bagefter.

Han fortalte mig hvordan de en gang havde skåret hans mave op for at se på organerne, og en anden gang havde skåret hans ene lår og arm op for at studere musklerne. De vidste jo, at han blev hel igen, så de var ikke blege for at prøve sig frem, de svin.

Det mest smertefulde, Frank fortalte mig om, var når de nogle gange skar i ham med sølv, for at studere effekten. De skar ham både i armene, på ryggen, og på tungen, for at sammenligne. De havde mange instrumenter til at holde en varulv på plads med.

Frank vågnede tit skrigende op, midt om natten, badet i sved.

Han fortalte mig også om engang, hvor de lukkede ham ind i et rum med en anden varulv - en kvinde. Det var ikke et særligt rart sted, men luften var tæt af et eller andet, som duftede rigtigt lækkert. De tænkte ikke så meget over det, eller hvor de var, for lysten greb dem. To usle, liderlige væsner, der flygtede fra mørket. De parrede sig som dyr, på det hårde stengulv.

Det blev hun gravid af.

Kvinden blev sat i cellen overfor Franks, hvor de kunne se hinanden. Der sad hun i nogle måneder, indtil en dag hvor barnet havde nået en hvis størrelse. Da bød hun Frank farvel, og skiftede til sin kampform. Hun knuste barnet, og sprængte sin mave for øjnene af ham. Det døde hun ikke af, som hun havde håbet, men hun skreg meget længe, mens såret lukkede sig igen. Den oplevelse fik Frank mange dårlige nætter ud af.

Jeg har brugt noget tid på at finde mine minder fra tiden i Tyskland, og det er derfor jeg fortæller det her. Historien er som jeg altid har husket den, bortset fra en ting:
Der var ikke nogen Frank.
Det var mig det skete for, og minderne om Frank, var minderne om mig selv.

Jeg husker det hele.