Sidst opdateret: 14. maj 2003 00:02
Kan læses af: alle
Højst en håndfuld dage efter blotet 11. april tager Aslak ud af Århus alene - medmindre nogen blander sig (sig til) - og vender først tilbage efter godt en uges tid, når den aftagende pukkelmåne er på kanten til halvmåne.
Han har lavet lidt af hvert, og blandt andet været i Tyskland igen efter en længere pause. Som nogle ulve nok er bekendt med, og som kort er blevet nævnt et par gange, snakker Aslak stadig sammen med Eisengreifer, den tyske dommer, som besøgte septen i april 2002 ifm. en dom omkring Mugges rang.
Aslak og tyskerne har et godt samarbejde kørende, hvor de hjælper hinanden med viden og metoder (på en Fenrir-agtig måde, ikke noget glasgænger-bestyrelsesmøde her :-)
Som altid når Aslak har været sydpå, kommer han tilbage i en bestemt sindsstemning. Især i den første håndfuld dage er han meget fokuseret og - tja... effektiv - i næsten alt, hvad han foretager sig.
Det er ikke hemmeligt, hvad han laver og hvor, men hvis nogen har spurgt, vil jeg godt lige have besked.
For de tilstedeværende ved blotet 11. april, der sidst (hvis nogensinde) har set Aslak gå bersærk for et år eller mere siden, vil man nok have bemærket en forskel. Den almindeligste adfærd for varulve, der går bersærk - og Fenrir krigere nok især - er en vild, frådende og blodig tænder-og-klør-i-alle-retninger-amok-handling.
Sådan var Aslak også før, men det har ændret sig. En måned, et halvt eller et helt år, det kan være svært at sige, for så tit ser man nok heller ikke hinanden gå bersærk, men som det er nu, opfører han sig anderledes i den tilstand.
Han klikker over og ignorerer alt undtagen mål, men i stedet for at gå amok, er der et mere køligt, tomt og dræbende udtryk omkring det han gør. Der er ikke tale om en mere effektiv eller velovervejet handling end "sædvanlig" bersærkergang. Det er stadig en ulv, som kammer over, slipper vreden løs, og slår ihjel uden tanke for andre. Der er blot en ændring i sindsstemningen omkring situationen. De to mest markante afvigelser er 1) den fysiske: mere afmålte bevægelser og 2) den kølige vrede, fremfor den passionerede.
Hvordan (og om) dette påvirker nogen, erfarne som unge ulve, må I selv tage stilling til, men det reflekterer helt klart en ændring (udvikling?) i Aslak.
Foruroligende eller saaaarjt? Anderledes i hvert fald. :-)
Hvis man kerer sig om det, vil en eftertanke kunne falde på indflydelse fra Jærv, Aslaks personlige udvikling, påvirkning fra tyskerne, eller måske noget helt fjerde.
De første ti dages tid af maj ser man mere af den glade (men alvorlige og travle :-) side af Aslak, og der er tid til en biograftur, et par øl og brede smil, hvis nogen er på.
Efterhånden som blotet nærmer sig, trækker Aslak sig mere ind i sig selv, holder sig ofte alene, og afbryder rutinemæssigt sociale situationer ved at gå sin vej med knyttede næver. "Var det noget, jeg sagde?" - sandsynligvis, ja.
Skriv, hvis der er noget. Jeg uddyber også gerne, hvis jeg har formuleret mig for knudret eller vagt. :-)
Hygge.


