Vis tekst

  Sidst opdateret: 21. okt 2003 18:27
  Kan læses af: alle

Som de fleste i Troldhøj nok ved, så sendte Alex 3 ulve ånder som assistace hvis det skulle blive nødvendigt.
Historien bag ulvene lyder som følger.

For nogen tid siden, et par uger eller tre, havde Alex lige afsluttet en aftale med nogle ånder der skulle hjælpe ham med at holde landet.
På vej tilbage hørte han en lyd, en lyd som ingen ulv ønsker at høre, lyden af hvalpe i smerte.
Straks blev der sat i løb, alt hvad remmer og tøj kunne holde, skide være med en punkteret lunge, det kunne vente.
Snart fandt han stedet lyden kom fra, der lå 3 små ånde ulveunger og vred sig i smerte. Et væsen stod over dem og nærmest drænede deres spirituelle´energi, deres livskraft, unger begyndte at forsvinde for øjnene af Alex.

Hvad der skete herefter er stadigvæk utydeligt, men på en eller anden måde fik Alex frigivet sin egen energi og overført den til hvalpene, mens han angreb væsenet.
Men det pludselige tomrum i ham og vreden der boblede under overfladen var for meget, Alex var, for anden gang, gået fuldstændig bersærk, uden nogen form for kontrol bersærk.

Skiftet var så hurtigt og voldsomt, blod stod ud af fingrene hvor knivskarpe klør sprang frem, øjnene blev hvide af galskab, og blod flød fra dem.

Væsenet forsøgte at flygte, men indså hurtigt at det var for langsomt, i stedet vente det sig mod Alex, for at tømme ham helt for energien den fortærede.
Heldigvis var Alex den hurtigste, og jordede direkte ind i bugen på modstanden, begge tumlede omkuld, flåede og bed i hinanden. Blod, pels, og hvad væsenet var af, var i et virvar.
Igen forsøgte væsenet at tømme Alex, hvilket betød at den blottede sin brystkasse.
Alex's kløer fandt deres mål, brystkassen blev rykket i to og Alex kæber lukkede sig om væsenets hjerte.

Men der var stadigvæk ting at dræbe, ungerne. Heldigvis havde deres egne også hørt deres hyl, og var kommet tids nok til at se Alex's sidste udfald, og bagefter vende sig mod ungerne.
Straks var alle 3 voksne ulve over Alex og han blev kastet til jorden. Hvalpene nådede at stoppe forældrene, der istedet holdt Alex til han kom til sig selv.

Der blev hurtigt fortalt hvad der var sket.

Forældrene, hunnen Hvidtip, hannen Sortpote og deres alfa Ståløje kalder nu Alex for broder.
De hjælper gerne hans æt, han hjælper gerne deres.

Før Alex drog hjemaf igen kom Ståløje, der er blind på det ene øje, men har et stålgråt øje, hen til Alex.
Broder, du kender mig som Ståløje, men du skal også kende mig ved mig rigtige navn...

Med det drog Alex tilbage til septen