Vis tekst

  Sidst opdateret: 17. dec 2003 03:00
  Kan læses af: alle

(dette foregår i dagene efter blotet d. 25/11. Mia poster til det når hun kan.

kort forklaring. John, en skjaldehvalp er faldet i kamp mod en motherf**cker grum Orm-ting og han skal til Valhal. Alex afholder ritet)

Onsdag
Efter gårsdagens blot, har Olav fået lappet Alex sammen. Og som det første bliver Olav og Splint sendt efter øl, mjød og mad til begravelsen i morgen. Imellemtiden sendes Stålklo ud for at hente brændsel til ligbålet.

Da de vender tilbage sidder Alex i dyb meditation. Stålklo skal lige til at ruske ham ud af det. Men den fornemmelse af ro der ligger over Alex stopper ham.

De hører ordene Valkyrier, Valhal og Odin imellem en masse uforståelige ord.
Pludselig slår Alex øjenene op. "De kommer, vi har travlt."


Splint får besked på at sende en ravn til Norge for at hente crinos hår fra Elin Sølvskjold, mens andre ravne skulle hente hår fra resten af septen.

Stålklo og Olav begynder at bygge ligbålet, Splint placere fakler i en stor cirkel, Alex står i crinos og skriver noget i jorden med sine klør, hvorefter han hælder noget i.
Efter Stålklo kigger undrende på ham et øjeblik, svare Alex: "Det er glypher og runer med en blanding af olie og metalsalte i".

Torsdag aften.
Alex og Stålklo bærer John's lig ind, for at ligge ham forsigtigt på ligbålet. Splint og Olav dækker ham med et klæde.

Septens medlemmer begynder at møde op, flere med gaver. Splint viser dem hvor de skal stå, mens Stålklo og Olav tænder faklerne.


"I nat ærer vi John, der gav sit liv for at andre kunne leve.

Vi kendte ikke meget til den unge hvalp.
Han var meget stille, især for en skjald.
Han har løbet med Odin's ulve siden Hyler af Vredes tid.
Enkelte gange har han mødt fjender, men har hver gang stukket halen mellem benene. Vi troede ikke at der var meget ulv i ham tilsidst.

Men i vores seneste kamp, der blev hans sidste, viste han sandt mod. Ulven lå dybt i hans sjæl, og hjerte. I hans sidste stund lyste den igennem alt."



"I der vil sige et personligt farvel til John kan gøre det nu, gaver til ham kan i ligge ved hans side."


Søren Retfærdighedens Kløer er den første der går op, Ved johns side ligger han hans guitar. Ved hans fødder, ligges hovedet af skripien der tog Johns liv.
Samtidigt proklamere han for alle, at John nu ej længere er hvalp, men Cliath af rang.
Daniel Lysets Genkomst er den næste, han ligger Litaniet skrevet i runer
Mia ligger et sammenrullet skind, der ser ud til at stå noget på det, men ingen kan se hvad.
Kaare Ildbrød, ligger en daggert med benskæfte
Michael Sandhedens Ord, ligger en bog og fjerpen.
Olav Vulkan Betvinger, ligger en runebeslået trædunk med mjød.
Martin Stålklo, ligger et stort mjødhorn
Splint Ravnefrænde, ligger en bog med sange. Hun siger: *Den er fra Elin Sølvskjold*
Freja, ligger en keltisk sten og en smuk rasle
Oliver, ligger en fløjte af ben
Til sidst går Alex op, mens Splint hvisker et ønske til ravnene ud i natten.
Alex ligger en amulet i form af glyphen for mod. Snoren er flettet af hårene af septmedlemmerne. I halskæden sidder også to ravnefjer.


Alex tænder en lille fakkel og tænder ligbålet. Mens han går rundt om det, sætter han også ild til tegnene på jorden.
En efter en tændes de og lyser op i blå flammer.
Først navnet John i runer, dernæst glypherne for Luna, ære, skjald, dåd, Fenrir, visdom og Gaia.

Med kraftig stemme begynder Alex selve ritet.

*John vor frænde.
I nat hentes du til Valhal.
I nat sidder du til bords med Odin og Thor.
I nat vil du synge og spille med Brage

Og når vi farer til Valhal, vil du stå der og tage vel imod os, dine brødre og søstre*

Det begynder at blæse kraftigt op.

Bålets flammer stikker højere.
Septens ulve mærker hvordan en sitren går gennem dem.

Luften er statisk og kraftige skyer samles på nattehimlen, tordenen rumler i skyerne.

Ilden brøler nærmest og med rungende stemme brøler Alex.

*DIN TID ER KOMMET JOHN! VALKYRIERNE ER HER!
DU VIL BLIVE FULGT TIL VALHALS PORTE, HVOR ODIN VENTER DIG!
FARVEL JOHN!*

Alex starter et lavmælt hyl der stiger og tager til i styrke - resten af septen stemmer i.
3 ulve træder ind i cirklen bag Alex, Ståløje med kobbel. De stemmer også i, hylet stiger og stiger til tifold styrke.


Et kraftigt vind pust rammer bålet og dets tilskuere. En hvid skygge synes at svinde op i natte himlen...
Det er som om John kigger en enkelt gang på sine medulve og smiler.
Hvorefter Valkyrierne bærer ham til Valhal.


Enkelte ulve bliver lidt endnu, men tilsidst træder de også afsides til de andre.

*Det er tid til gravøllet*
Der gribes til horn og krus, mjød fyldes i.

*I nat drikker vi din skål John!
For John! Med sådanne ulve er vor sejr sikker.
FOR JOHN!!!*

Der drikkes og festes på bedste Fenrir måde,
Stålklo og Olav drikker om kap med Freja, der intet problem har med at drikke mod to, det er jo bare dobbelt så godt.

Helstegte pattegrise drejer på deres spid, og lunser flås ud når folk er sultne nok.

Koblerne har pigtråds tovtrækning over bål, Hvor Odin's ulve tilsidst løber af med sejren.

Der kæmpes for kampens skyld og for John. Jarlen viser atter hvorfor han er Jarl.

Og til sidst demonstrere Retfærdighedens Kløer og Alex det kast der slog hul på Skripien. Heldigvis er målet denne gang kun et stort stykke træ, men det flås midt over af Alex's kløer.

Tidligt om morgenen er kun to oppe, en sidder et stykke væk for sig selv, hun vil sikkert ikke forstyrres. Og en anden rydder op.
Resten af septen ligger omkring det ulmenede bål.

Således mindes John, giver af liv, Cliath af rang, Skjald, der løb med Odin's Ulve, af Fenrir's Æt