Vis tekst

  Sidst opdateret: 04. mar 2004 01:19
  Kan læses af: alle

(Finder sted før blotet hvor Alex straffes.....)

Alex dukker op ved koblet.
*Der er en ånd der har stillet os en udfordring, så grab hvad i skal bruge og træd ind på den anden side.

Alex forsvinder ind i umbraen.
Folk kigger lidt på hinanden, og tager hvad smule grej de gider have med.
For det meste en form for våben og en taske med lidt udstyr i.
Kun Stålklor tager ikke noget med, han venter bare på resten, i bar overkrop.


Da alle er klar træder de igennem til den anden side, hvor Alex venter på dem.

*Ok, Splint, dine ravne må gerne flyve med og kigge, men de må ikke blande sig. Og i har det i mener i får brug for?*

*Fint*

(Alex står med to store knive i bæltet og en lille skuldertaske)

*Sort pote! vi er klar!* Brøler Alex
En lille ræv kommer listende frem, dens ene pote er sort, resten hvide

*hihi, sort pote skal stille jer for en udfordring, hihi.
Gennem en lund skal i gå, og stien skal i følge, kun jeres menneske kroppe og ting må i bruge, ej ulvens former eller gaia's gaver.
Tiden det tager, vides ej, en dag, et år, et liv. eller flere.

Jeres sti begynder for føderne af ulvenes skygger i lunas skær, hvad der venter ingen ved.*
Sort pote forsvinder og koblet kigger rundt efter skyggerne, splint ser sin egen skygge og ser at selvom hun er i homid har hun en lupus skygge

*Vildt! se min skygge! Hey i andre har også det og skyggerne falder sammen den vej på.*

*Hmmm* brummer Stålklo, *der er en svag sti der*

*Fint, den vej så, rotegaren løber forest * siger Alex.

Den første dag forløber stille og roligt, dog går det hurtigt op for ulvene at lunden ikke er helt som den skal.
Der er ingen dyr, ingen vandløb. Stålklo’s mave knurrer, de mærker alle sulten snige sig ind.
Vejret er lunt, som en forårsdag.

*Ok folkens, vi har ikke set noget vi kan jage og der er ingen vand, vi ved ikke hvor lang tid det vil tage at komme igennem lunden. Så fra nu af rationere vi hvad vi har.
Stålklo og jeg prøver at finde noget spiseligt, mens i andre laver bål.

Efter en times tid kommer Stålklo sjoskende tilbage, i ret dårligt humør.
*ingen kød* brummer han, men hans opmærksomhed rettes mod Spilnts ravne, Stålklo slikker sig om munden. En dyb knurren og et meget olmt blik fra Splint slå dog den tanke laaaangt ud af hovedet på ham.

Alex kommer tilmage med et eller andet i hænderne.
Bark, rødder, brændenælle- og mælkebøtteblade, ikke et opmuntrene syn, især for Stålklo, der elsker kød.

*Hvem har medbragt vand eller mad?

Stil hvad i har foran jer* Kommer det fra Alex

Alex tager sin feltflaske frem
Splint mosler 2 store flasker kildevand og noget Tofu frem, Stålklo snuser begjestret mod kildevandet, men kommer for tæt på tofu’en *BVAR! Pffføj! Det er ikke rigtig mad!*
Sigrun derimod, frembringer vand, brød og en kanin hun fangede før opgaven begyndte.
Straks er Stålklo over ved hende, og kigger meget sultent på den smækre kanin

*Ok, vi har ca. 3,5L vand igen til 4 ulve på ubestemt tid, vi rationere det til 1,5 kop til hver om dagen, vi har en smule planter, nogle tofu ruller, brød og en kanin. Vi spiser kaninen først, den kan ikke holde sig.*
*UMMH kanin* kommer det fra Stålklo

Morgendagen gryr, Stålklo vågner, strækker sig og mærker noget pelset, en kaninfod. *uhm morgenmad*
Resten af ulvene vågner, Alex bruger en halv kop af sit vand til at koge gårsdagens planter igennem. Kun Splint og Sigrun har ingen synlige indvendinger mod morgenmaden, Splint finder lidt skovsyre, for at give det en bedre smag.

Der er stegende hedt, og solen er blændende. Splint tager sine solbriller frem, hun og Stålklo har ikke noget problem med varmen.

De skynder sig videre igennem lunden, indtil de støder på noget der mest af alt ligner en flok neandertalere med køller.
Brølende angriber de ulvene, Alex kaster sin gurka til Stålklo, Sigrun og Splint bruger stav og spyd til at holde de langt stærkere modstandere på afstand.
Alex stikker og snitter løs med sin kris, mens Stålklo hakker neandertalere i småstykker med gurkaen, men hans iver koster ham også, han får et slemt sår under kampen.

Da kampen er slut, ligger Alex en hurtig forbinding på Stålklo, Splint får besked på at ligge tryk på det. Alex smutter ind mellem træerne og kommer ud med noget spindelsvæv nogle minutter senere.
Fra sin taske tager han en lille krukke, bandagen fjernes og indholdet fra krukken smørers i det blødende sår. Sigrun snuser af indholdet, det er honning… Alex ligger spindelsvævet på såret, bandagen, der egnetlig er Splints halstørklæde, ligges igen.

*Hvorfor puttede du honning og spindelvæv i såret?* kommer det fra hvalpen Sigrun.
*Honning virker desinficerende og får sår til at heale hurtigere, spindelsvævet hjælper på sårdannelsen og nedbrydes senere naturligt*

Aftenen falder på, i aften står den på Splints tofuruller, selv med hans sår sørger Stålklo for at alle får en lige del af maden. Efter mødet med neandertalerne, holdes der vagt natten igennem af ulvene af rang, på nær Stålklo, han får ordre fra Alex om at hvile sig.

Tredje dagen, ulvene fortsætter.
Der er bidende koldt, der er en halv fod dyb sne.
Her ville Olav være i sit es, men han træner stadig i Troldhøj.
Stålklo har det vist em kende koldt i bar overkrop, så Alex smider et tæppe til ham.

Stien ender ved en kløft, Sortpote står på den anden side og venter.
Alex finder et reb frem, Splint finder et træ på den anden side med en forgrening i stammen.
Rebet bliver bundet omkring, og Splint for lov til at vise at hun har trænet med spyddet. Der er langt over, men i andet forsøg kommer spyddet ind rigtigt.
Stålklo spænder rebet op og Sigrun binder det fast.
Alex tager en anden stump reb og viser hvordan man laver en improviseret repellingssele, Ulvene sendes over en af gangen, smider rebstumpen tilbage hvorefter den næste ulv kravler over.

Sortpote hilser dem.
*Sortpote ville teste ulve, ville se om i kunne klare jer i uvandte situationer.
I kan komme hjem den vej.* Ræven forsvinder, ulvene kommer ud af lunden og vender tilbage til den normale verden, det er næsten morgen.

Men Luna kan stadig ses, det er den samme måne som da de drog af sted bemærker Stålklo. *Dvs. der er gået omkring 6 timer* kommer det fra Splint, *hvordan kan det være?*
*Tid i umbraen er som tiden her* fortæller Alex, *men lunden var anderledes, så vi har været i et realm, en anden verden*


*Vi klarede prøvelsen, men vi fandt også ud af, at vi skal være mere klar til at møde det ukendte. Tænk over hvad i hver især manglede*

(Alex manglede mad)