Vis tekst

  Sidst opdateret: 16. apr 2004 06:00
  Kan læses af: alle


Del 2) (der skiftes mellem 3 lokationer, Viet , umbraen og andetsteds)

Mørke skygger driver ind over Sorthøj, hunde hyler i natten, spædbørn græder.
Larmen af motorcykler flænger nattestilheden.
Deres kurs er sat
Sorthøj Vi
De er draget af deres eget mørke begær.

En ulv slår øjnene op
Hans fornemmelse med landet er forstyrret
Jarlen kalder Sorthøjs ulve
Deres kurs er sat
Sorthøj Vi

Mørket trænger ind i Viet
En enlig person sidder med ryggen til dem
De smiler
Deres rådne tænder længtes efter smagen af Garou kød.
De angriber.

I åndeverdenen ses de to Hjerter’s åndelige del
Skripier lister frem
Deres had og mørke driver dem
Hjerterne skal knuses
De angriber

Fomorierne danner cirkel om manden
Han ser ikke op
Morgendisen ligger tungt om ham
En gør udfald
En sagte hvisken lyder

Skripierne glider tættere
En dyb knurren lyder
På tre sider dukker åndeulve op
En har et enkelt stålgråt øje
De kredser om skripierne


Udfald
Hvisken
Disen formes
Tågehvisler dannes
Fomorien spidder sig selv

Kredsen
Knurren
Angreb
Kamp
Det er begyndt

Ulve løber
Lunger brænder
Hjerter banker
Blod koger
Vrede raser

Trancen bryden
Vreden slippes fri
Crinosen står for sine fjender
Skoven er stille
Det er begyndt

Åndeverdenen
Ulve og skripier kæmper
En skripi løber mod Hjerterne
Høje skrig flænger natten
Musvågerne dykker mod fjenden

Dansen begynder
Klør skærer igennem råddent kød
Sølvknive skærer dybt
Blykugler flår køddet
Blod blandes

Mørke flår i ulve og musvåger
Tænder, næb og klør flår i mørket
Skripierne trænger nærmere Hjerterne
Hugorme rejser sig fra jorden
Gifttænder synker dybt i mørket

Ulve vejre fjenden og kampen
Spurten sættes ind i crinos form
En crinos dækker Viets Hjerter med sin krop
En syndflod af klør rammer fomorierne
Sorthøjs ulve er ankommet

Skarpe kløer flår i råddent kød
Lemmer visner ved Jarlens berøring
Kæber lukker sig om struber
Blodet flyder
Døden høster

Regnen begynder at falde
Dens dråber køler
En enlig Garou sidder stille i Viet
Sønderrevne lig ligger spredt om ham
Ved han ligger 2 Vi Hjerter

Ulve ligger i skyggen
De slikker deres sår
Musvåger sidder i trætoppene
De våger igen
Hugorme skjuler sig

Kløer Af Is står i morgen solen
Han ser en Garou
Døden nær
Han er i en dyb trance
Forbereder sig igen

Der er ikke flere Alex
Viet er sikkert igen
Du kan hvile nu
Alex rejser sig vaklende
Han træder ind i åndeverdenen

Ulve følger ham til deres hule
De slikker hans sår
De vogter
Stilheden ligger sig over landet
Mørket er løftet