Vis tekst

  Sidst opdateret: 05. jun 2005 03:14
  Kan læses af: alle

(dette finder sted før blotet d.3 juni)

Mange Sår sidder helt stille, ser det ud til.
Skulle man dog kigge lidt tættere på, ser man at han ryster.
Han sidder med et eller andet, han stire intenst på det, der er frygt i hans øjne.

En fra septen går tættere på, for at se hvad det kan være, der får den store modi til at ryste.

Han kigger omkring, der er intet, men der er noget i Mange Sårs hænder.
En edderkop, ikke meget større end en 50 øre.
Han kigger på edderkoppen og på Mange Sår og på edderkoppen igen. Det kan bare ikke passe det her.

Mange Sår sætter edderkoppen fra sig og kigger op.

"øøhhhhm, hvaa, hvad gik det ud på" Spørger han modien.
"Du er sqda ikke bange for en lille bitte edderkop?"

Mange Sår kigger op
"Lige siden jeg var meget lille, har jeg været bange for dem, det sjove er, at det kun er dem i denne verden jeg ikke kan tage. Jeg ved ikke hvorfor."

"Jamen, hvorfår sad du så med den i hænderne?"

"For at lære mig frygt at kende og at overvinde den. Kun ved at se frygten i øjnene kan du overvinde den."

"Jamen det er jo bare en lille edderkop"

"For dig, vil det se ud som en meget lille ting det jeg gør, Men jeg prøver også at forstå hvorfor mit sind instiktivt frygter edderkoppen, når det eneste man burde frygte er frygten selv.
Men et andet spørgsmål til dig, vil du være i stand til at hvad du frygter i øjnene?"

"Ha! jeg frygter ikke noget"

"Så er du et fjols"

En kort diskution kommer op, og Mange Sår bliver nød til at ligge den anden ned, før han genoptager sine pligter.
Han vandre rundt i begger verdener og vurdere skaderne efter stormen for noget tid siden. Redder det han kan, fjerne det der ikke kan reddes.

En bjørn dukker op og brummer noget til ham, en hemmelighed om frygten