Vis tekst

  Sidst opdateret: 28. sep 2006 03:51
  Kan læses af: alle

I dage langt fra Fimbul vinteren blev to Jarl sønner født under fuldmånens skær.
Som 2 dråber vand var de, og gennem opvæksten uadskillelige.

Dog var deres opførsel meget forskellig, den ene blid, den anden hård.
Dagen for deres første skift oprandt, ej længere var de som 2 dråber vand.

Den ene med pels som nyfalden sne, den anden sort som den dybeste nat.
Brødrene skiltes, og så ikke hinanden i mange år.

Under en nymåne mødtes de, begge hærdede Modi’er, begge Athro.
Men kun en af dem Fenrir.

Frostbid Fenris-æt, Athro Modi, og Natskygge af Spiralen, Athro Modi.
Kampen var uundgåelig.

Under Stjernerne beredte tvillingerne sig, kun få ord blev ytret, ingen navneskændinger, kun ord.
Begge viste de at dette ville blive deres største kamp.

De begyndte, og kampen bølgede frem og tilbage.
Ingen af dem komme få overtaget.

I en stille stund under kampen kiggede de på hinanden.
Stadigvæk var de lige, så de altid havde været.

Denne kamp ville fortsætte til de begge faldt, ingen ville vinde.
I denne verden.

Deres kroppe døde, men deres ånder fortsatte kampen.
Ingen ved hvor længe, men igen kom en stille stund.

De indså begge at denne kamp aldrig ville stoppe
De indgik derfor en pagt.

Deres strid skulle afgøres i en Fenrir, en Fenrir hvis sjælestyrke kunne holde dem, en Fenrir der når denne var klar ville tippe ligevægten.

Skulle Fenrir’en ikke være klar, eller stærk nok,
da ville denne være fortabt og hvad styrke der var, ville blive delt mellem brødrene.

Begge ville de hviske til Fenrir’en.
Frostbid hviskede om gamle helte, Natskygge om magt.

Begge ville de sende drømme til Fenrir’en
Frostbid sendte drømme om håb og fred, Natskygge om død og koruption.