Vis tekst

  Sidst opdateret: 29. nov 2010 04:58
  Kan læses af: alle

Åndeverdenen, Sorthøj. Frosten har sat sig, de fleste små kræ er i deres lune huler. Vinden pisker over heden og leger med sneen. Der er stille, bortset fra den knasende lyd af skridt... Nogen eller noget nyder ikke vinteren fred.

En skare af skripier og ormebefængte kræ bevæger sig over landet, de ved at der har været ulve her for nyligt, så de kommer sikkert ikke forbi lige med det samme. De er på vej mod Viborg, måske er der noget der, som kan styrke dem...

Højt over sneen flyver en fugl, måske en høg eller ørn, skripierne kigger sultent efter den. Fuglen dykker ned mod jorden bag en klump træer...

Skripiernes kurs passer med træerne, det er ingen omvej, måske kan en af dem flå fuglen og æde dens kraft...

Træerne står tæt og skripierne aser og maser igennem dem, de kommer fri af de sidste grene og kigger grådigt efter fuglen. Vinden pisker sneen op, en hvislen fanger deres opmærksomhed, lyden af metal mod metal.
Vinden lægger sig og Skripierne står overfor en gruppe forfædre, alle som en står de klar med skrapslebne våben eller tunge slagvåben. Skripierne og rakket er flest, minimum to til en, men de er stadig på vej ud mellem træerne.

Det hvisler igen og en halv snes pile rammer skripierne, enkelte falder. Med et brøl fra fordums tid angriber forfædrene skripierne og deres rak. Det er en god dag, den snedækkede jord vil drikke dybt og hæder vil blive høstet.

Det første angreb rammer, sværd, økser og hammere rammer skripier og andet, kløer og tænder rammer forfædre. Forfædrene trækker tilbage, fjenden følger efter, blot for at møde lange spyd der driver dem tilbage mod træerne igen. Ud mellem spydspidser stormer en del af forfædrene frem, vilde og brutale smadre de sig igennem skripiernes linje, til de når træerne.
2 fjerdinge drejer af mod højre og 2 fjerdinge drejer af mod venstre. resten af forfædrene presser fremad.
Over en fjerding af gruppen er faldet, men der er nu kun paniske skripier igen. Den sidste falder med knust pandeskal og forfædrene kigger rundt..... Det har været en god dag....

Høgen tilkaldes og sendes som budbringer til Sorthøj sept.
"over to snese skripier og rak døde, lad hornene fyldes med mjød!"

Forfædrene vogter grænsen og nu også omkring Viborg