Vis tekst

  Beskrivelse
  Kamptal
  Flere tekster

layout: spacer

Jærvens Udvalgte

  Sidst opdateret: 20. okt 2003 00:56
  Kan læses af: alle

Blækfjer fortalte mig denne historie. Hvorfor? jeg aner det ikke, men fortælles det skal den.

Der er gået mange år, men stadig huskes hvordan det startede.

Han blev født i en hule blandt sine søskende, som ulv et sted i Norges fjelde. Han blev elsket så højt som sine søskende og han var i hjertet en ulv som de andre.
Ulven voksede og så af og til en voksen ulv han ikke kendte, men alligevel følte et sært slægtskab til. Ulven, vidste han, var hans far, men noget over ham skræmte den unge ulv og hans søskende fra vid og sans når faderen kom nær dem.

En dag mens tåden lå tungt i dalene og kun fjeldenes øverste tinder ragede op og mærkede Solens varme, var der en ny sær lugt i luften. Moderulven var nervøs og kaldte sine unger sammen, ledte dem tilbage til hulen, men før de nåede i sikkerhed blev de angrebet af et væsen, hvis lugt fyldte de små med rædsel. Dyret havde kløer og tænder og jorden blev farvet rød af blod da Moderen forsøgte at beskytte sit afkom mod Jærvens kløer.

Den unge ulv så sine søskende og sin mor blive slagtet, og opfyldtes af et had som eksploderede gennem hans årer og blændede ham med vrede.

Da den unge ulv kom til sig selv igen stod den, mægtig i en kampform den ikke før havde kendt til, og mellem dens poter så den Jærven ligge. Den unge ulv gik forvirret rundt, bange og vred og forvirret, vidste ikke hvad der var sket, ønskede sin mor or søskende tilbage, men de lå kolde og døde og stanken af blod hang tungt over jorden og fyldte ulvens næsebor.

En puslen bag den fik den til at spærre øjnene op og raseriet til at boble, Jærven havde rejst sig og stod og så på den.
Ulven skulle netop til at angribe, men den kunne ikke bevæge sig da Jærven låste øjnene fast i dens. Ulven mærkede hadet og frygten koge i sig mens Jærven talte til den.

Senere da Faderen kom til hulen og opdagede hvilken ødelæggelse som havde fundet sted blev han grebet af samme raseri som sit barn og hans vrede endte i et langt smerteshyl som gjaldede over skovene og blev kastet tilbage fra klippernes sider. Dette hørte den unge ulv og han kom tilbage til stedet. Lykkelig over synet af sit barn blev Faderens hyl til et af glæde, og den unge ulvs stemme blandede sig med sin fars.

Sammen tog de til Faderens sept hvor den unge blev præsenteret for de ældste og budt velkommen.
Den unge lærte hvad en ulv må lære og snart mente Goden at tiden var inde for Septens yngste medlem at gå igennem sit rite.
Goden tog den unge ulv med til en bjergsø og efterlod den der. Ulven ventede og nart dukkede Jærven op mellem træerne og tog ulven med. Sammen gik de tavst gennem skoven, hvor ulven havde levet som Ulv og Menneske, indtil de kom til en stejl skrænt. Neden for skrænten lå Byen og Jærven talte til den unge ulv og viste ham det, de sammen måtte kæmpe imod. Den unge ulv forstod.

Da Goden vendte tilbage til skovsøen sad den unge ulv og ventede. Goden mærkede en sitren i luften, hørte hvad vindene hviskede, så i den unge ulvs øjne og vidste hvd der måtte ske.
Goden hævede sin stemme og lod vindene bære den unge ulvs navn med sig og vindene bar nyheden til septen at den unge ulv var Jærvens Udvalgte.

Jærvens Udvalgte vendte ikke tilbage til Septen, men fulgte i stedet Jærven fra Sept til Sept og hentede de, som Jærven havde mærket.
Et Kobbel blev dannet og Jærv ledte dem gennem Fenris' børns hjemland og ledte dem til kamp når behovet var størst.

Jærvens Udvalgte løb som Alpha, og Jærvens Udvalgte løber som Alpha.
Mange år et gået, men endnu er den store ulv ikke faldet.

Når en Sept bliver angrebet og modstanden er for hård dukker de op som spøgelser i natten, kæmper ved Septens side og hjælper til med at slå angrebet tilbage, men de bliver aldrig. Når der atter er sikkert lyder Jærvens Udvalgtes hyl, et hyl som giver mod og styrke og lader Septens Ulve kæmpe desperat til det sidste og sikre landet.
Så kalder Jærvens Ulvalgte koblet til sig og de løber ind i Åndernes verden til et sted hvor Jærv lader dem hvile kort før de igen løber.

Sker det at en Ulv fra koblet falder, rejser koblet med dens ånd tilbage til septen hvor den blev født, og der giver Jærv og den Udvalgte den faldne fra sig og lader endnu en af Gaias krigere vandre til Valhal.

Dette er historien som Blækfjer fortalte den.
Dette er historien om Jærvens Udvalgte