Vis tekst

  Sidst opdateret: 13. dec 2005 20:49
  Kan læses af: alle

Kulde og bitter vind, regn og omskiftelighed. Ude og inde. i hus og i hjertekammer.

Sådan er Fjeldhammers efterår siden blotet på Kalø i det sene oktober.

Da Fjeldhammer endelig tog mod til sig og trådte frem for at kræve sin plads som Adren, havde han ikke i sin mørkeste og mest vilde fantasi forudset konsekvenserne; således som Slørbryder af Stormrytterne havde listet aftenens regler op, hvori Slørbryder selv talte på vegne af de, som ikke var i kredsen om bålet denne nat.

Stor larm, mange hårde ord og megen vrede blev udløst med Fjeldhammer som forbavset vidne. Ubehageligt er det altid ikke at kunne forudsige en konflikt - end værre er det at være skyld i samme konflikt.

Måske havde han ikke tænkt sig tilstrækkelig om? Måske skulle han have set Aslak i øjnene direkte og konfronteret ham, i stedet for at lade udfordringen gå ad mange og sælsomme veje: Fra ham selv over Slørbryder til Drageild og endnu videre til gamle Morild.

Han, som Fjeldhammer skylder meget - men frygter end mere:

Den Gamle Gode. Troldhøjs ældste, mørkeste og tavseste ulv.