Vis tekst

  Sidst opdateret: 20. nov 2004 00:04
  Kan læses af: kobbelfæller

Den femte ulv og Managarmr

De fire ulve skiftede i foråret 2003 ved en højskole på Djursland. Det var under en måneformørkelse. Der var en femte ulve der skiftede samme aften.

De fire fandt sammen og flygtede fra en ukendt fjende. Hvad der blev af den femte vides ikke. Efter at have flygtet i nogle dage blev de fire fanget. De blev bedøvet med pile og slæbt ind i en lomme i åndeverdenen, hvor der var små ånder der langsom gnavede sig ind i deres sjæl. De blev torteret der til de næsten brød sammen. Eller også var de brudt sammen. Der var i hvert fald ikke meget menneskelighed tilbage i dem, da ulvene fra Troldhøj kom og slog vagterne ihjel. Der var to fomorer og to ulve der havde danset spiralen længe. De havde snakket om at de ældste var på vej. Eller måske den ældste. Som om der de havde en eller ledere der var på vej for at få fat i ulvene.

Om den femte ulv blev tage til fange før eller efter de fire vides ikke. Men det var nok efter. Måske er den også blevet taget ind i et hjørne af verdenen på den anden side. Der var i hvert fald ikke nogen der så noget til den i lang tid.

I starten af 2004 begyndte det at går mere og mere op for de fire ulve at der var en femte og at den søgte dem. De blev i højere og højere grad påvirket af det vanvid der havde grebet den femte ulv. De begyndte at se og føle, hvad den så og følte.

Det var også lige før at det var gået galt for dem. Dina var taget til en fest i sønderjylland. Der var hun lige ved at blive taget til fange af de sammen folk som havde tage dem tidligere. Hver eneste gang ulvene har været i kontakt med dem har de været meget velorganiseret i og professionelle. Der var en Danser med blandt dem der forsøgte at tage Dina. Det lykkedes dog Toke og Ildsjæl at få ham såret så han flygtede.

Efter den episode blev det kun være for de fem. De sov ikke meget om natten på grund af drømme og presset fra den femte ulvs vanvid påvirkede hver eneste skridt de tog. De intensiverede derfor eftersøgningen efter den femte. Hvem der jagede hvem vides ikke rigtigt. Under alle omstændigheder så fandt de den femte tirsdagen efter alblotet. Tirsdag d. 10/8-04.

Det var ved studstrup værket nord for Århus. De fire havde selskab af Toke, der havde fuldt dem i jagten efter dem femte. Nu mente de fire at de var tæt på. De kunne mærke den femte stærkt. De havde holdt øje med værket på den anden side af sløret fra en lille bakke. De samlede sig for at gå tættere på. Toke advarede dem om at de skulle passe på ikke at blive delt. De var ikke kommet meget nærmere før de fire opdagede at Toke var væk. Det som om de var gået ind i en lund hvor alt var godt. Her ventede den femte ulv dem. Hun smilede og tale med en blød stemme. Hun tilbød dem at spise fra hendes bord. Det smagte fantasktisk. De var alle fire sikre på at de endelig var kommet hjem. Det var i hvert fald hvad de forsøgte at bilde sig ind. Men under overfladen lurede tvivlen. Inders inde dybt i sjælen viste de godt det var en løgn. Men hvis de ikke i glimt havde set hvad den femte ulv så, havde de nok accepteret løgnen. Dyret i dem tog langsomt over mens de spiste at maden på bordet, de blev mere og mere frådende. Da gik det op for dem at det var en menneske de spiste. De så det med den femte ulvs øjne. De smagte havde hun smagte. De hørte skrigene fra mande der stadig levede. Men de var ligeglade. De spiste til der ikke var mere. Og de var stadig ikke mætte.

Hvad der skete derefter er der ikke nogen der kan forklare med sikkerhed. De fire overfalde den femte. Om de gjorde det fordi sulten stadig gnavede og den var mindst med i gruppen, eller om det måske var fordi den forsøgte at tage kontrollen med dem, vides ikke. Det kan også være at de ikke kunne holde til at se verden gennem dem øjne længere. Der kæmpede de mod deres egne og da hun var fældet spiste de også hende. Første da var deres sult stillet. Første da begyndte de at verden klart igen. De så at den lomme de var i var i gang med at trække sig sammen. De så Toke der stod i porten til lommen og kæmpede med at horde af fomore. Han holdte bæsterne på afstand. Væk fra sit kobbel. De blev skubbet ud i den nære del af åndeverdenen nær Studstrup værket. Inden de ramte den hårde cement, så de Toke forsvinde væk i horisonten mens han forsvarede dem. De så ham kæmpe med stor styrke mod fjenderne. Og de så ham falde.

På den hårde cement lå de. Små vævere fra værket nærmede sig hurtigt, så de var nød til at forlade stedet.

Fjenden:
Generel kan man sige at den fjende vi har kæmpet med at været velorganiseret og velovervejet. De har brug våben og anden teknologi og de har været meget hjemme i åndeverdenen.

Det vi har snakket om i koblet er at det er en Mage der står bag det hele. Det er ham der har lavet lommerne i åndeverdenen og som bruger varulve som våben. Han sørger for at gøre dem syge i ånden og får dem til at danse ormens dans. Det er derfor ikke de samme ulve som dem i Gjellerup.

Det her er et hurtigt write-up og jeg har ikke fået det rettet. Så folk må meget gerne komme med rettetser.