Vis tekst

  Sidst opdateret: 28. nov 2006 00:58
  Kan læses af: alle

Man tager sgu ikke noget fra jærv

Når man er på besøg hos jærv er man aldrig velkommen. Man bliver sgu ikke inviteret indenfor til te. Han hader at der er andre på hans teritorium. Han vil slå alt ihjel det er en trussel, eller stiller sig i vejen.

Jeg har været ved jærv. Jeg ville have noget af ham så jeg kunne blive stærk som en fostern kriger. Jeg ville have at han gav mig gaver. Men jærv giver intet andet end smerte eller død, og han fortærer gerne sine egne. For selv om vi kalder os hans er det løgn. Han er kun sig selv og han kan ikke udstå forbindelsen til noget andet.

Jeg har været hos jærv før, men aldrig alene. Men nu er jeg alfa for mit koppel så det falder på mig at møde ham på hans teritorium.

Når man vil have noget af jærv er det ikke noget man bare tager. Det eneste man kan tage hos ham er døde. Ens egen eller hans hvis man er stærk nok. Der er også kun en ting man bliver givet af jærv. Det er rejsen ned i mørket. Det er ormens hjerte. For jærv har stået i ormens hjerte. Det er derfor han ikke kan holde noget andet væsen ud.

Hvis man vil have noget af jærv må man håbe, at han ser en som en mage. At han ser en parring. For kun en mage for lov at være længe nok på hans land til at noget kan udvæksles. Og hvis man ikke er en mage er man enten bytte eller indtrængende.

Hvis vil have noget af jærv er der en ting man er nød til at fratage ham først. Det er hans vilje til at gøre andet end at plante sit sæd i en. Man er nød til at blive ved til han enten slår en ihjel eller giver en noget. Det fanme heller ikke sådan han man kan komme og bede om hvad man gerne vil have. Det skal han nok finde ud af. Når man har taget hans vilje så han kigger han på med øjne fulde af frustration og dyb vrede. Så man husker det dybeste mørke. Hvis man er heldig beslutter han i det øjeblik at give.

Med sin klo stopper han sin sæd langt op i røven på en. Så vakler man derfra. Man har kun et øjeblik mens han knorer til at komme ud. Man ved ikke rigtig om man egentlig har fået noget med.

Men måske vokser der noget i en. Måske vokser der en gave eller et rite frem. Som man så kan dele med de andre ulve omkring det hyggelige varme bål.