Vis tekst

  Sidst opdateret: 24. maj 2011 04:34
  Kan læses af: alle

Det var ved blotet på landet ved det store hav, forårsblotet under skjaldemånen at alfaen bad om et hyl. Som kun en alfa beder om noget. Denne gang nyttede det ikke at vige udenom.

Den ramme smag af moderens mælk fyldte hendes mund allerede før lyden havde forladt hendes strube og mens hylet blev til rædselsskrig kvaltes ulven af erindringen om den beske drik.

Men denne gang nyttede det ikke at vige udenom. Alfaen havde bedt om et hyl. Som kun en alfa beder om noget.

For første gang i mere end ni måner lød Katlas hyl hen over landet.