Vis tekst

  Sidst opdateret: 03. apr 2012 14:46
  Kan læses af: alle

Kort efter turen til landsblot, dukkede den op.
Falken, eller retter ånden efter den, som min far havde haft særlige bånd til.
Den fortalte mig at jeg havde en uafsluttet affære i Rusland, og at tiden nu var inde til at gøre noget ved det.

Jeg tog min afsked og fulgte ånden til hvad jeg der skulle blive mit livs indtil videre hårdeste kamp.

Da vi ankom til den nordlige grænse ind til moderlandet, mødtes vi med flere af min stamme, flere der havde hørt kaldet, og vi var mange.

Tiden var inde.
Tiden til at tage vores det af landet tilbage
Landet som var blevet overrendt af skyggeherrer for snart 15 år siden
Landet hvor vores sept havde holdt til
Septen hvor min far engang var en stolt kriger
Den stolte kriger der havde trænet mig fra mit første ulvehyl

Kampen var hård og brutal, men i kampens hede lykkedes det mig at finde ham, ulven der havde frarøvet min fars liv. Jeg mærkede vreden stige til højder jeg ikke havde mærket før, og faldt over ham med en sagte knurren.
Vreden gjorde at jeg ikke kunne stoppe, selv da han lå livløs under mig fortsatte mine klør med at rive og flå i ham, jeg blev ved til det ikke var andet end jorden under ham jeg flåede i.
Jeg kiggede op og så hvordan kampene var stoppet, vores angreb havde været så brutalt, og var kommet uden forvarsel, så vores modstandere havde ikke en chance.

Til forskel fra skygge herrerne for 15 år siden, blev de overlevne fjender tilbudt at rejse fra stedet med livet i behold, og med besked om at dette sted for altid tilhører os...

Sølvtænderne

Min hjemstavn er tilbageerobret, men jeg kan mærke hvordan dette ikke længere er mit hjem. Jeg hører ikke til i Rusland længere,
Jeg er kriger og jeg hører hjemme i Danmark.
To dage efter kampen var ovre, begyndte jeg min hjemrejse.

Da jeg nåede til Himmelhøjs land, meldte jeg min ankomst, og ved grænsen blev jeg mødt af Dommens Vogter, som holdt mig op på et løfte jeg gav til Himmelhøj, løftet om at når krigen mod BSD'erne brød ud ville jeg kæmpe ved deres side, kæmpe til enten krigen eller mit liv ikke er mere, Derfor befinder jeg mig nu i Himmelhøj, kæmpende side om side med panserkæft.