Nedenstående er en længere rant om cigaretter i World Of Darkness, og hvorfor varulve måske burde omgås smøgeriet med forsigtighed. Det udsprang af en diskussion med Anne (Benedikte), og det er ment som et oplæg til diskussion: hvordan fungerer cigaretter i vores fælles verden? Er det okay at Ulve ryger? Skal de have flak fra deres septfæller for at inhalere Ormen? Er der mere til rygning end bare at gå i Crinos og hele rygerlungerne op? Som det nok fremgår, kunne jeg personligt godt tænke mig at spille på at rygning faktisk også er farligt selvom man selv kan stoppe sine tarme tilbage inden frokost og le af det.
------------------------------------------------------------------------------------
Cigaretter i varulvenes verden er noget rigtig skidt. Trækker man paralleller ud fra vores verden, hvor cigaretter er under anklage for både at indeholde direkte afhængighedsskabende stoffer og for at fremkalde alle mulige frygtelige sygdomme, får man noget der er proppet med Orm og sandsynligvis fremstillet af firmaer som Pentex. Firmaer som har interesser i at gøre mennesker afhængige, invalide og syge. Måske er skrækhistorier og anklager også op at vende i World of Darkness medierne en gang i mellem, men den brede offentlighed ignorerer det mere eller mindre, og tobaksfirmaerne har endnu mere indflydelse og magt end i vores verden.
Det er måske ikke cigaretterne i sig selv, der slår de fleste ihjel. Det er heller ikke fordi man forvandles til frådende tentakelbæster der hærger nætterne, når man kommer over 20 om dagen. Det er fordi det at ryge ændrer noget dybt inde i mennesker, noget som ikke uden videre kan gøres ugjort. Det er ufatteligt svært at holde op igen, og modstanden mod kvitte smøgerne er større end i vores verden. Man snakker måske om at holde op, men få tager det seriøst. Enkelte entusiastiske grupper sætter måske forkølede rygestopskampagner i værk, men uden støtte fra staten og under konstant flak fra tobaksfirmaer med uendeligt flere ressourcer til rådighed. Under overfladen betragter man måske ikke-rygere med overbærende hån, og cigaretters mulige skadevirkninger underspilles og latterliggøres aktivt.
Som menneske starter man måske som aktiv passiv-ryger, skal altid lige ud med rygerne når de skal have en lille hurtig smøg i pausen. Måske er røgen ikke så slem, måske begynder man at nyde lugten af røg i tøjet eller duften af en cigaret der tændes. Så skal man lige smage, eller måske startede det faktisk bag lokummerne eller nede i det kolde, mørke hjørne af skolegården sammen med de andre hårde halse eller seje tøser. Så bliver man måske festryger, skal lige bumme en smøg af de rigtige rygere bare fordi faktisk er lidt hyggeligt at pulse på pinden når man alligevel har ølsmag i munden. Altså, man inhalerer jo alligevel ikke rigtigt, og hvis man skyller munden grundigt dagen efter, ryger alle de skadelige stoffer ud før de kan nå at sætte sig.
Festen starter jo alligevel lidt fredag, og mandag er næsten ikke en del af ugen. Man snupper en smøg i kaffepausen eller på caf‘een, i fredagsbaren, til koncerten, når man nu alligevel sidder og glor video. Nå ja, man ved jo godt at det er dumt at ryge, men en smøg her og der er ikke rygning. Og folk der vittigt sammenligner det med _rigtigt_ misbrug, de har misforstået noget. Hvis man ryger under 5 smøger om ugen, er man ikke en gang med i statistikkerne. Og en dag har man overskredet grænsen, uden rigtig at have lagt mærke til det. Jow, man er jo nok gået hen og blevet ryger, men sådan er det jo. Jow, det er jo nok noget skidt at ryge, men hvad er der at gøre? Man skal jo nok til at holde op på et tidspunkt, men ikke lige nu, og ikke lige når der er stress på, og ikke mens man hygger sig, og slet ikke mens det hele lige går så godt og man ikke hoster ligesom de rigtige-rigtige rygere.
Man udvikler små mantraer, små riter, små talismaner mod rygerkollektivets dæmoner, Kræft og PineDød. Det er sgu‘ ikke så slemt at ryge. Jo, det ved vi jo godt at det er, det er noget værre skidt, men for fanden da, vi kan sgu‘ altid grine lidt af det. Nå ja, man dør af lungekræft eller rygerlunger eller et eller andet tåbeligt, men vi skal jo allesammen dø, og rygere har det skæggere - der er nok en grund til at ikke-rygerne alligevel altid hænger i rygerrummet trods deres piveri. Nå ja, man hoster lidt om morgenen eller hiver lidt efter vejret på vej efter bussen, men så skærer man lige lidt ned i en periode og slapper lidt af, og hallo, de der nye filtre er faktisk ret effektive. Så køber vi Light et stykke tid, og ryger kun til fest og lidt efter maden og måske i pauserne, men ikke mens vi venter på bussen. Hvis man holder op med at ryge inden man er 30, så renser lungerne sig selv og idrætsmænd ryger ofte for at få større lunger.
Man bliver ligeglad, ganske langsomt. Ligeglad med at man stinker af røg. Ligeglad med nikotinfingre. Ligeglad med hoste. Ligeglad med at man ikke kan løbe nogen steder hen længere. Ligeglad med at det er vigtigere at købe smøger end mad sidst på måneden. Ligeglad med at tilbringe timer med at rode jakkelommer igennem, fordi der må være et glemt skod et sted. Ligeglad med ikke-rygere, der tillader sig at sige at man ikke må ryge i deres hjem. Helt ærligt - de kan lufte ud bagefter, og så er den ikke længere. Det er jo ikke fordi man sidder og ryger dem lige op i hovedet, vel? Man finder sig i ikke-rygernes svedne grin og dumsmarte bemærkninger - “skal du ikke have dit dope før vi går ind og ser filmen? Kan du klare en time uden?“. Man finder sig i blive stuvet sammen med de andre rygere i små rum, fordi ikke-rygerne skal have grønne planter og hvide vægge og en støttepædagog til at bære deres økologiske tudekiks.
Man bliver ligeglad, med sig selv, med andre, med verden, med livet. Afhængig af de stoffer, der er i cigaretterne, afhængig af den måde man tænker på som storryger. Afhængig af de andre rygere, som man holder fast med tænder og klør. Afhængig af ikke at være alene med Kræft og Pinedød - “Er du holdt op? Høh-hø, hvor længe holder det så? Ja, jeg ryger sgu‘ stadigvæk ....Du ryger sgu‘da også snart i igen “ Og ligegyldigheden er det, der lukker Ormen ind hos menneskene. Det er jo nemt at være ligeglad. Når man først har accepteret at man er ved at slå sig selv ihjel, er grænserne væk. Hvad nytter det der økonani egentlig? Hvorfor skal man give penge til en koalabjørn der alligevel skvatter ned fra et træ på et tidspunkt og udrydder sig selv? Regnskovene er sgu‘ på vej væk ligegyldigt om du støtter dem med 20 spir eller ej. Folk bliver ved med at dø i Afrika og forureningen er kommet for at blive.