- De hvide firben er blevet en del af det umbrale hverdagsbillede. De vandrer rundt mange steder, men passer egentlig bare sig selv. Det er uvist om der må røres ved dem nu - Morilds forbud blev sat mens han var Troldhøjs alfa.
- Blodbøgene græder eller bløder om man vil, og det bliver de ved med på en stille og rolig måde.
- De rygende, osende huller og sprækker, og hvad der nu ellers opstod af napalmlignende chokeffekter efter Dragens død er ikke længere åbne sår i umbraen. Dels har Troldhøjs ulve gjort en del for at reparere og læge, dels er det groet sammen igen på egen hånd. Arrene er måske endda næsten lægt - men aldrig væk (eller ?)
- Og nyt om de dansende skygger (Esbens plot, 27. marts '03):
Esben forklarer: Deres dans bliver til flakken, deres flakken bliver til til spring og deres spring eksploderer. I en kort stund, nogle timer efter blotet (22.03.03) er der faktisk ingen skygger at finde. Så vender de tilbage og skyller over jorden som bølger over en kyst, som dyner af mørke ligger de sig på ny over landet. Endelig bliver de næsten normale igen, dog begynder de at være tynde og blege, som gamle kællingers skæg eller flåede hundes pels ved nymånen og de bliver stærke, tunge sorte og overvældende som et oliespild i en naturpark omkring fuldmåne.
- Spiraldanserne holder sig til Gellerup og omegn, men er til gengæld groet fast som et permanent og væskende sår derude. Til gengæld er mange af Troldhøjs Ulve blevet meget aktive i byens vestlige del: Stormrytterne fik til opgave at kigge på den dårlige stemning ude i Gellerup ved sidste Blot. Fnug bliver taget med derud for at blive introduceret til tingene (?), og Aslak har længe kommet derude for at praktisere Garou-stress-relief. Fjeldhammer arbejder specifikt blandt de unge invandrere, og ser rent faktisk ud til at gøre en forskel....
- Åen i Umbraen er vågnet og begyndt at mumle og lokke. Mail Jorgo for mere info [dybets_orm@hotmail.com]
- De to første nymåner efter Dragens endeligt har der været umbral rumsteren ude fra Gjern Bakker. Dyb rumlen af ånders kamp - som et ekko af Drageilds kamp mod dragen. Det har tiltaget i styrke ved andet slag, men stilnede så tilsyneladende af. Hvis ingen undesøgte sagen er det ikke så mærkeligt - det er underligt svært at holde fokus på bakkerne derude, men Århus har jo også taget jo også meget fokus. Men næstfølgende nymåne (1. april 2003) høres kamplarmen igen, sær og fjern. Mail Jorgo for mere info [dybets_orm@hotmail.com]
- Troldhøjs totem er nu Herren af Højen. Jorgo forklarer: En anden stemme hvisker til jer, hvis I kalder på Troldhøjs kraft. En silkeblød og venlig stemme, tung af alder og vilje. Enten har I opdaget eller også vil I opdage at a) I kan tale med ånder (hvis I ikke havde gaven i forvejen) og b) I har let ved at gennemskue illusioner af forskellig art.
Tilføj endelig til listen! Mail til <a href="mailto:alex@eidolon.dk">alex@eidolon.dk