Tekst

For tiden er Troldhøj i bedre stand end det længe har været. Landet er passet godt på efter omstændighederne. Særligt fordi Troldhøj bedre kan koncentrere sig om Århus med ulvene i Viborg til at holde øje med baghaven. Under Bjerget har brugt det meste af deres tid hjemme på at rode med landets blodbøge. Dette er en opfølger på deres arbejde i Schweiz (http://www.varulv.dk/nd/karak_upd.php?view=zoom&TID=446&KARID=7). Følgen på dette er at en sær umbralomme har dannet sig et sted mellem penumbraen og den nære umbra. Hvis man træder sidelæns ved en blodbøg risikerer man at havne der og koblet har ikke helt fundet ud af en sikker måde at undgå dette. Det er dog ikke noget problem at forlade denne lomme igen på samme måde som man kom der.

I dette umbrarige står en enkelt stor blodbøg og jorden under den er smattet og mudret med blod så langt øjet rækker. Horisonten er dog sløret af en tæt tåge som altid leder en tilbage til træet, hvis man går ud i den. Riget har en udstrækning på ca. 500 m og det passer med den afstand det tager til bøgen er helt ude af synsvidde i tågen. Folk med et særligt skarpt syn vil opdage, at de kan gå en smule længere. Tågen bliver tættere, jo længere væk fra bøgen man kommer.

Gellerup er stadig plaget af spiral dansere, men de er ikke så aktive i midtbyen længere efter Den Sorte Gode blev fanget med Morilds ånd i hans hytte. Hytten står stadig, hvor den plejede at stå, men dens indre er vokset meget og er farligt at begive sig ind i. Derinde slås de to nemlig og man risikerer at blive knust i kampen.

I umbraen er Brabrandsøen blevet forvandlet til en kæmpestor ulækker sump. Det hele er gråt og svampebefængt og slimede sumpdyr skvulper rundt i dyndet. Faktisk virker det som et arnested for svamp af enhver art. Vandet er tykt af sporer, siv og blade er gullige og tunge af mug og store plader af hvidt skimmel tynger træerne ned. Intet har sin naturlige farve. Er man derude i længere tid vil svampen desuden smidte af i form af forskellige svampeinfektioner på kroppen. Med tiden kan de endog blive til vækster som gror på en.

Ellers er der åen der som sædvanlig pludrer og mumler og skinner svagt om natten. Dernede danser åfolket og det kan være særdeles farligt at komme den for nær, endsige svømme ned i den.

Evt tilføjelser til dette kan mailes til mig på ulvefar@gmail.com