Tekst

En efter en ankom de forskellige septer til shelteren, stedet hvor københavns ulve holdte landsblotet. Troldhøj havde sendt en af deres slægsfolk i forvejen da han ikke kunne rejse på det åndeskib de havde skaffet sig, men han hjalp ved forberedelserne.
Goderne, og Jarlerne fra de septer som ikke har goder, påkalder ånderne og åbner blotet. Venskabsflasken går rundt og folk præsenterer sig.

Vigtigheden af dette navngivnings blot bliver forklaret og syndebukken bliver introduceret og valgt af Auda. Syndebukken for dette blot bliver Byen Brænder. Enten er de andre varulve meget aggressive, dumme eller også forstå de ikke ideen med syndebukken for de tæver løs på Byen Brænder og det som skulle mindske vreden under blotet har næsten den modsatte virkning.

Benedikte fra Troldhøj beder Stålsang om lov til at udføre en højtidelighed hvor vi alle hyller de gravide ulve der er med til blotet (der er tre med) og vi huskes hver især på at det er en pligt at sørge for at der kommer flere ulve til verden. Det må være det som de der slægsfolk er til for… de piger jeg kender, kendte har jeg efterhånden svært ved at komme i nærheden af. Men det er da også lidt mærkeligt at skulle kneppe på kommando.

Stålsang fik ordet igen og præsenterede glaskuglen, fortalt jyderne at det var det samme som benet, og folk talte deres sager. Sorthøj tilgav Daniel (for hvad fandt jeg ikke helt ud af) og Daniel blev blodsbror med Stålklo.
Imens folk talte bad Hviler folk om at tage for sig af maden.
Glaskuglen gik på omgang hvor folk åbenbart havde en hel masse at snakke om ind til Flod tog kuglen fra Sorthøj Jarlen og gik ud til birkelunden. Nu var tiden inde for Navngivning og gave overrækkelsen.
Ritet begyndte og da energien var på sit højeste, åbnede vi jagten på syndebukken så hans opgave kunne blive færdig gjort.
Flod blev mere og mere i åndernes magt alt i mens 8 vidner, bevidnede at vi kunne kalde os Jarmers sept. Gaver blev givet på vegne af stammer, månefaser, personlige, kobler og på vegne af garou til den ånd som havde taget bolig i Flod.
Efter ritet fandt folk tilbage til bålet og forsatte med at snakke under glaskuglen.

Drageild fortalt en lang historie om en ed der var kommet nærmere og nærmere til ham og nu fortalt han at han ville være jarl af Danmark. Dette var Aslak ikke helt enig med ham i var en god ide. Det endte i en kamp om Jarl posten i Troldhøj.
Alle strømmede ud til den store kampplads hvor de to krinos’er farede i hoved på hinanden. Det er en mægtig kamp hvor gaver og stor magt bliver brugt. Drageild er den første der bliver lagt ned, men kommer op igen og begynder at brøle noget om at Aslak er den ”sorte gode” (Åbenbart en ret skidt fyr, som har noget med den drage under troldhøj at gøre?! Forstod det ikke helt).

Jeg synes det var en mærkelig kamp, de skulle være Fenrir det slås om den største post i Jylland og så bliver kampen vundet på ”point” og det bliver en hel del snakken og anklager smidt af sted i stedet for. Sådan havde jeg ikke forstået at Fenrir skulle opføre sig på en kamp plads. Ikke desto mindre bliver Aslak udråbt til vinder og Drageild forsvinder fra kamppladsen. Vi så ikke mere til ham den aften.
Der til skal det også siges at Ragnar en unge gode fra Troldhøj, blev grebet så meget at stemningen at han prøvede at overtage Jarludfordringen fra udfordringensmester, i dette tilfælde Retfærdighedens klør. Han hoppede rundt og skubbede cirklen tættere sammen. Efter kampen var der en vild diskussion på det litani brud. Det værste var dog at Ragnar stædigt hold fast i at han ville gøre det igen, selv om han erkendte at han ikke havde respekteret dem der var over ham. Ikke respekteret de lodrette ordrer der kom fra den dommer der stod som var udfordringensmester

Der er nogle flere som også lige skal have noget vredet udlevet og der er nogle flere kampe. Også verbalt bliver det vist tænder for der er nogle stykker som synes at Hviler havde brudt litaniet ved ikke at have ladet Drageild spise først. Så bliver det snakket en del om forskellige traditioner, især vores syndebuk-tradition som blev misforstået/misbrugt… alt i alt nogle meget interessante diskussioner. Især nu da jeg havde fundet ud af at jeg selv var dommer… øh…Forseti er den rigtig titel.

Gemytterne er faldet lidt til ro og glaskuglen forsætter. Katla fra Troldhøj, bliver sat alvorlig på plads, verbalt, af Retfærdighedens Klør fra Sorthøj. Som om jeg nok stadig er arret af billedet af den store mand på cykel, men jeg synes stadig det var ret sejt den måde han fik sat hende på plads på… men han er jo også dommer…Forseti.

Der kommer nogle flere ting under glaskuglen, anklager, piveri, men det ender da med at krystallen bliver renset og skjaldene kommer til. Vi hørte nogle gode historier og en af historierne var åbenbart en rangudfordring som en af skjaldene fra Viborg havde fået.

Blotet bliver lukket og folk finder sengen eller mjøden. Nogle finder slet ikke sengen.