Tekst

Efter blot i Jarmers Sept d. 17. maj rejser fire ulve hjem over Sjælland - Aslak, Magne, Drageild og en som vi kalder Ildsjæl, når ikke Landet har ham. Blandt de tre første findes alfaerne for Troldhøjs tre kobler, alfaen og betaen af Troldhøj, samt jarlen af Jylland.

På Magnes initiativ taler de om Troldhøjs fremtid og retning, og efterhånden som åndestormen tynder ud og stilner af står to emner klart frem. To ting de bedst kan diskutere inden de når hjem. Gjellerup og Loke.

Der på kanten af Sjælland, mellem åndestormen og kysten, finder de et sted hvor den mørke storm holder ånder væk og hvor havet af skripi ikke er stærkt nok til at nærme sig fenrirernes flakkende bål. Således afskåret holder de råd.

De taler om Gjellerup og de der danser spiralen. Et sår på Troldhøjs land. Om, hvordan danserne lader til at kende vores planer lige meget hvor godt vi holder dem skjult. Om Den Sorte Gode. Om Aziz, Sjip, og flere endda. Og om hvordan Fenris giver dem styrke og gaver.

De taler om Loke som er bundet i bålet og som tager seglmånens plads for godeløse Troldhøj. Loke, som tager Troldhøjs blot og taler gennem Troldhøjs ulve hvis han kan slippe afsted med det. Loke, en dreven handelsmand, en udnytter af gæstebud, en som altid skaber rav i den, men som også får den handel i hus han tager afsted for.

Der bliver sagt mange ting den nat under fuldmånen, og her følger de vigtigste.

Hvis spiraldanserne virkelig kan se ind i vores sind - vi ved det ikke, men sæt nu - så må vi finde en måde at lægge vores planer på, så vi end ikke selv kender dem. Vi må have et sted vi kan tage hen, udenfor alting, hvor vi kan lægge vores planer fra os når vi går, men stadig handle i den rigtige retning. Herren af Åen må kunne bygge os sådan et sted. Måske har han et allerede, som vi kan låne, hvem ved?
Vi er ikke på god fod med ham efter alt det her med højen og forbandelsen og så videre, men vi ved at han ikke kan modstå en handel og at han har svært ved at sige nej til en spændende gæst. Så derfor sender vi Loke.
Magne fornemmer fra Jærv og fra de gange, Loke har sat sig i hans sind, at hvis vi slipper Loke fri af bålet vil hans bet med os løsnes tilstrækkeligt til at han ikke længere vil bruge os som redskaber for sin frustration. Godt for ham, godt for os.
Aslak og Magne sætter sig derfor for at få Loke til at besøge Herren af Åen og handle sig til det vi skal bruge. Lokes betaling skal være at vi løsner ham af bålet. Det er klart at Loke stadig er bundet af sin aftale om at være vores gode, men han vil kunne gå frit på Landet.

Derpå bryder ulvene bålet og begiver sig fra kanten af Sjælland tilbage mod Troldhøj.

Ikke så lang tid efter mødes Aslak og Magne, Troldhøjs alfa og beta, og løber til Djursland. Selv om de ikke gør meget væsen af sig fornemmer ånderne nok at der er noget i gære. De to krigere tager til Kalø vig, og i ly af ruinen tænder de et stort bål så de kan tale med Loke. De kalder gamle tunge edsånder og pagtesmede til sig. De kalder klarsyn og sandhed til sig, og Bjovulf selv holder øje med dem.

Der i ruinen, i Lokes skær, varmer de sig ved flammerne og svaler sig ved edsåndernes kølige skygger. Luften er skarp og smager som ladet af gnosis. Jorden under dem er fast og solid, og duften af Landets muld vejrer tykt i deres snuder. De handlende ser for en stund kun hinanden og handlen i ruinens kammer, og de hører kun Lokes knitren, krigernes tale og vinden tyst og rolig.

Om handlens præcise ordlyd skal her ikke skrives. Den blev bedrevet med åndesprog og sindsbevægelser og beseglet på ret vis. Handlens ånd er dens bogstav, og handlens bogstav er beskrevet i umbraen, gjort af de handlenes ønsker og fæstnet af Landet.

Kort og simpelt fortalt vil Loke gå til Herren af Åen og skaffe Aslak og Magne et sted hvor de kan lægge deres planer i fred. Til gengæld slipper de ham fri på Landet. De vil ikke vide mere før opgaven er løst, af frygt for at Den Sorte Gode på en eller anden måde skal få nys om det og forpurre planen.

Mødet hæves med et smil på læben og som vinden igen blæser over vigen synes en god stemning at brede sig blandt ånderne. Nok er det kendt at Lokes handler altid bliver genstand for komplikationer, men selv Jærv knurrer ikke så mavesurt som ellers.