Tekst

Det startede med et Københavnsk sommerblot under Krigermånen. Og som det er med den slags blot blev der kaldt til kamp da aftenen gik på hæld. Agon er vågnet og ulveflokken løber af sted ud af amagerfælled. I samlet flok træder de ind i halvskyggen og løber mod bastionerne og undervejs begynder Aslak at få styr på tropperne og stikke snuden sammen med Elva og Sølvhav. Snart lader det til at de tre krigere omtrent er blevet enige om hvem der gør hvad, selvom de aldrig har kæmpet sammen før.

Da flokken ankommer til bastionerne, hvivler åndestormen om ørene på dem. Det er første i mange år en flok ulve vover sig åbent ind i halvskyggen hvor åndestormen huserer, selv om det kun er i udkanten af den, nær ved vandet og de første to bastioner. Det som at forsøge at trænge ind i siden en tornado af glas, kløer og tænder. Pludselig begynder Sølvhav at råbe planer og give koblerne ansvar for forskellige områder af kampen. Skyggespil følger vant Sølvhavs planer, men for andre er det nok en overraskelse at den unge cliath kriger forsøger at lede slagets gang – og nogen bemærker måske at hun i umbran har to ormeånder siddende på skuldrene. På Sølvhavs opfordring leder et par af de stærkeste ulve an og trænger an ind i stormen: Elva og Dommens Vogter skiftes til fungere som spydspids og snart leder Aslak resten af Ulveflokken afsted.

Flod Som Føler står med en knurrende Panter ved sin side og vogter Audas bevidstløse krop. Omkring dem hvirvler utallige af ondsindede skripier. Længere inde i stormen står Agon som en højttaler på størrelse med et mindre hus. Dens sider er prydet med fordrejede variationer af Scar-glyffen og den udgiver en massiv summen der rammer maven endnu kraftigere end trommehinderne. De stakler der forstår ånders tale kan høre navnet gentaget i en messe uden ende. Kroppen, Tegnet og navnet er blevet forenet og som en transformer forvandler højttaleren sig til et monster: kæmpemæssige arme med savklinger som albuer og metalliske ben skyder frem.

Da Agons bass rammer ulveflokken er de som lammede, mennesker tager sig til ørene, blod flyder fra snuder i kampform og ulveøjne bliver pludseligt matte. Daniel rammes hårdest af alle og bliver fuldstændigt paralyseret. Kun de der er mest optændt af raseri og månerod fra blotet kan nærme sig mere for at kæmpe Flod fri fra skripihvirvlen, og ingen kan rigtigt nærme sig Agon mere. Spottende ord blander sig med bassen og alle de værste citater gentages nu fra flere års blot fyldt med intern strid – lige tilbage i ulvenes ansigter, som en kile der splitter flokken. Men med et lyder der et modsvar til Agons dissonans. Stålsang har kastet hovedet tilbage og begyndt et kamphyl der lyder som tusind stålwirer i en storm. Men for ulvene er sangen fyldt med alt hvad der er værd at kæmpe for og alle kaster sig på ny mod skripierne.

Skyggespil samler sig omkring Sølvhav og Stålsang og pludseligt trækker Skærsliber metal ud af luften og åbner ild. De tætteste skripiflokke sønderrives af metalbyger og trækker Unic også automatvåben. ”Frostbid og Aslak – højre flanke! Panserkæft og Mika – venstre flanke!”, lyder det fra Sølvhav – der i kampens hede har lagt mærke til at Hviler er ankommet til at lede sit kobbel – ridende på Juggernauten. De to flanker kaster sig mod Agon og et øjeblik ser det ud som om det vil lykkedes. Men stormen er for stærk og hver gang en skripi bliver sønderrevet, strømmer der 3 nye til. Dommens vogter kæmper sig tæt nok på til at få revet et ordentligt hul i Agon mave, men øjeblikket efter falder Lykke ved hans side da et savblad flænser hendes krop. Og da Dommens vogter forsøger at skærme hende mod grådige skripier kaster de sig i stedet over ham og han falder. En hånd griber fat i hver af de to faldne ulve og Vandrer, der ellers har holdt sig ubemærket i hele kampen, slæber dem i sikkerhed mens han dækkes af Unic og Skærsliber.

Højt over byen svæver en ensom ravneånd og netop da Lykke falder kalder den til ulvene at de skal skubbe højttaleren i vandet. Det behøver ingen gentagelse og få øjeblikke efter tordner Mika og Aslak ind i hvert sit af højttalerens ben. Agon falder, men Aslak og Mika fanges under højtalerhuset og bliver slået ud efter at have ofret sig for at give resten af ulvene en chance i kampen. Netop da rammes højttaleren af den ustoppelige Juggernaut og bliver skubbet det sidste stykke ud i vandet, og ulvene kaster sig efter den – ud i det rensende vand hvor åndestormens skripier ikke kan følge efter. For første gang ser det ud til at kampen kan vindes.

Sara tænker hurtigt og springer i vandet: med koblets gave fra totemet Valdendruks fryser hun vandet omkring Agon og dens lemmer til is da den falder om på siden. Samtidigt kaster skyggespil sig i vandet og med en ringen for ørende er Agons sang forstummet – Stilheden er ankommet. De ulve der endnu står kaster sig nu mod Agon, mens Hviler holder de hårdest sårede ulve på benene med moderens gaver. Men forrest flyver Daniel. Som besat og bersærk kaster han sig vej ind gennem hullet i højttalerens mave flår løs. Da kampen endeligt ebber ud er det også der han bliver fundet.

Agon er faldet og Panteren stiller sig på vagt ved sin bastionen, med blikket fæstnet på den fastfrosne højttaler. Ulveflokken trækker sig langsomt bort ud af halvskyggen for at slikke deres sår. Mange er faldet men dagen er vundet og ingen har dog mistet deres liv.