Dette er mit sammenkog af hvad I kan forvente at spille på hvis I tager en tur til Viborgs land efter kaldet til Troldhøj torsdag d. 13. maj.
Se også mail på landslisten fra i dag, 15. maj.
Da vi antageligvis spreder os udover området vil jeg opfordre jer til selv at finde ud af med hinanden hvad I kan ske at have oplevet sammen.
Overordnede temaer for oplevelserne:
- Ingen af os finder nogen af Viborgs ulve. Spor måske, men intet sikkert.
- Landet er sygt og grådigt og forsøger at vende ulvene til sin side.
- Det er større og andet end bare offersøen (Gaias Tåre). Det dækker hele Viborgs land.
- Det kan koste os noget at være der. Hvis nogen kommer derfra med gevinst er det allerhøjst et håb I vil kunne bekræfte senere.
Hvis I skal bruge yderligere detaljer eller gerne vil bore i noget vil jeg opfordre jer til at kontakte Martin Risvig (martinrisvig på yahoo prik com).
Ellers vil jeg mene der er frit slag, så længe I ikke lige "løser" Viborg. :-)
Aslak beretter at enkelte ulve har snakket med nissen Snedker, som er en ånd fra Troldhøj. Snedker understreger at man ikke kan stole på nogen eller noget på Viborgs land. Det er faldet, det samme er flere ulve, andre er blevet til noget andet.
Det siges at noget er gået galt en skæbnesvanger nat for over en måned siden, og Aslak understreger at Snedker advarede imod såvel kendte som fremmede ulve på Landet, for det er ikke sikkert de vil en det godt. Det er heller ikke sikkert Landet vil det, siger han. Intet er som det plejer at være og I skal i særdeleshed være nervøse for Ormens besatte mennesketjenere. De er meget stærke her, har han fået at vide.
Viet er slukket. Tilsyneladende uden vold, men ånderne har skiftende meninger om hvem der gjorde det, og om det var for det bedre.
I kan godt finde spor af ulvene, en lejrplads hist og her, en død skripi i nærheden af det gamle vi. Eventuelle spor fører ind i den dybere umbra i nærheden af viet og forsvinder. Der er ikke tvivl om at der har været dansere, for den der kan lugte ormen og kender lugten af dem. Lugten blander sig med kendte, men om det er fordi de har jaget Viborgs ulves spor, eller faktisk er Viborgs ulve er svært at afgøre.
Landet vil forsøge at vende jer. Forsøge at få jer til at ofre blod. Fra jer selv, slægt eller andre ulve, landet er grådigt. Fordi det ikke kender jer, og hvad der kunne få jer til det, vil det nok ikke lykkedes. Landet er sygt, men det underlige er, at det ikke lugter af orm.
Det er imidlertid tydeligt at det har bragt det tunge skyts frem. Genererer billeder i Umbraen af de ulve i søger, der opfordrer jer til at ofre. Efterlader beskeder der ved første øjekast er fra Viborgs Ulve, men i virkeligheden er ånder på landet. De kan have forskellige omveje, men i sidste ende vil de forsøge at få jer til at ofre. Viborgs land er styret af åndetinget, og siden i hvert fald dele af dette er korrupt virker det som om landets som helhed er imod jer. Få giver sandfærdige svar, og når de gør, er det svært at vide om det blot er endnu et vildspor. Rundt omkring er der ridset i sten og træer med de ældgamle tegn.
"Stol ikke på nogen"