Pas på spindlere - René arbejder på siden og der kan derfor forekomme uregelmæssigheder.
Denne besked forsvinder når arbejdet er ovre.

Tekst

 Vis tekster

layout: spacer

Blot i Troldhøjs Sept den 22. marts 2003

01 apr03

01 apr03

  af Alex

... stærkt subjektiv udgave ved Alex

Så var det endelig tid til Blot i Troldhøj igen efter et halvt års wank ... pause, og denne med gang med indbygget præ-stunt-tæv session ved Jorgo på Gøglerskolen (noget som undertegnede klart mener bør gentages)

Blotet blev denne gang sat på Vestereng i en idyllisk lavning med skovsø og små græssede tanger og det hele, og det var der blandede meninger om. Nogle mente det var for tæt på byen (biler, båthorn, knallerter og fulde spader i det fjerne), mens andre var imponerede over at nogen tilsyneladende havde rettet op på områdets taint og fjernet køleskabene i søen. Pondy og Alex fandt næsten en død mand under gravningen af bålstedet, men måtte nøjes med et reb, en tom pung og en plastikknogle. Øv! Nå, men søen åd varmen da solen gik ned, og de lokalkendtes snak om at rykke længere ind på området næste gang lyder godt nok klogt.

Sortmåne kom endelig tilbage til Troldhøj efter lang, lang tids fravær (1 1/2 år?), og blev vel modtaget, alt taget i betragtning. Hun havde været på strejf i Umbraen efter at have mistet Bloter (ved samme tid som det sidste Kaløblot?), ind og ud og her og der, og undervejs var hun rendt på en ulv. Det førte til et kuld hvalpe, og Sortmåne kunne berette at én overlevede, og var et sikkert sted hos slægtsfolk. Morild mente jo nok at hun skulle tage den hvalp hjem til Troldhøj, men det kom der vist ikke et klart svar på (?). Til gengæld var Sortmåne rede til at blive hos sin sept, og det må man sige blev understreget klart senere på aftenen (mere om det nedenfor).

Det er jo ren forårssæson i Troldhøj: Benedikte var jo på en lille smuttur til Schweiz for et halvt års tid siden (?), og det har båret frugt. Grundet sin tilstand måtte den stolte kriger bide i græsset og blive hjemme, men hun deler jo nok fornøjelsen med resten af septen når bleskifterfasen indtræder. Faderen siges at være et Slægtsfolk dernede fra, men om han er Fenrir eller Glasgænger står vist ikke helt klart.

Fjeldhammer måtte gøre rede for en tur i Umbraen for fem uger siden (omkring 15. februar?), hvor meget står uklart. Fjeldhammer kunne kun huske at han vågnede ved at noget kaldte på ham fra Den Anden Side, og at han straks sprang derind. Hvad der så skete aner ingen - Fjeldhammer selv ved kun at han sloges med nogen, og at han vandt. Noget gav tilsyneladende Maria en anelse om Fjeldhammers faretruende situation, og også hans alfa lagde ved et tilfælde vejen forbi tids nok til at se Skjalden træde gennem Sløret med en dødelig såret Fjeldhammer i armene. Fjeldhammer kom sig, men han måtte jo erkende at have brudt Septens regler igen og at Skjalden nu var løs. Der blev sagt mange hårde ord om den sag, men enden blev at Sømosens Søn som hans alfa måtte påtage sig ansvaret for både hans færden og eventuel straf.

Fnug var også på ulovlig strejf i landet en uges tid før Blotet, og når han nu lige tænkte efter, mente han jo nok også at det ikke var noget han måtte. Fnug slap med knurren og påtale i kraft af sin hvalpestatus.

Morild nævnte sin Brageskål fra Blotet på Kalø for et års tid siden, og gjorde rede for at den er blevet opfyldt: Han lovede at finde sit ophav (Morild Den Navnløse er jo hans fulde navn), og det gjorde han et sted på Den Anden Side. Morild er nu søn af Jærv, som i den helt store, slemme Jærv. Mere om det på Morilds side(eller hvad, Ulrik? :). Morild nævnte også at Bloters frist for at opfylde sin Brageskål er udløbet. Kom hjem, Bloter. Hvor er du, Bloter?!

På den konto: Hvor er Slørbryder og Toke? Kom hjem, Slørbryder og Toke! Vi har bagt kage!

Så kom der en hurtig runde af rangsnak: Mugge fejlede sin udfordring i Ålborg, men nævnte at han ville udfordre for rang igen i nærmeste fremtid. Sømosens Søn nævnte også sine bedrifter og interesse i rangstigning, men mente at han måtte have mere styr på sit kobbel før hans stolthed ville kunne holde vand. Maria blev opfordret til at forlade hvalpekurven, og udfordrede Morild for sit Passagens Rite (se længere nede under ToDo list :). Fnug afslog selv at gøre krav på sit Passagens Rite, da han ikke mente der var så meget at gøre krav med i lyset af den sidste uge. Aslak var til gengæld ulv nok for at udfordre Sortmåne for at blive Fostern (2), og vandt overbevisende en kamp på styrke og go' gammeldaws Fenrir-prygl. Aslak, Modi og af koblet Under Bjerget, er nu Fostern af rang. Hear ye, hear ye.

Hov, hvem er egentlig Håndfæstet til landet? Emnet dukkede op, og det kom for dagen at hverken Benedikte, Fnug eller Maria har gennemgået Ritet. Morild lød som om det var noget han ville rette op på i nærmeste fremtid.

Troldhøj har mistet sit totem - Beowulf - og noget nyt flyttede ind i højen uden at give videre lyd fra sig. Septens ulve har hørt hviskende stemmer i deres drømme, og Beowulf kunne man ikke længere række ud efter, men ingen anede uråd eller råbte op. Nu står det klart at Herren af Højen, Troldhøjs gamle modstander, har taget sin høj tilbage da Drageild slog Dragen ihjel, og derved gjort sig til septens nye totem. Der var der ikke de store reaktioner på - men det kan jo komme, når man får tænkt sagen igennem. For hvem er han egentlig, ham der Herren med sit hof af ellefolk og feer. Er det nu også helt fedt?

Så kom det for dagen at Fnug på sit ulovlige strejf over Sjælland havde set en frygtelig skikkelse vandre hærgende omkring på Islands Brygge, lige på Den Anden Side. Sort olie eller blod løb ud af dens frakkeærmer, sort ild eller lyn stod omkring den, og dens kløer trak sorte, rygende striber på Umbraens side af husene. Jakken - ja det var ret tydeligt Drageilds jakke, og selv hanekammen havde den. Fnug mente at den ledte efter et eller andet, og så nævnte Mugge at sådan en skikkelse havde han så også set et par gange i en serie af ubehagelige visioner. Han mente at skikkelsen var bundet til en dragetand, som han havde knækket af dragens rygende kranie under en smuttur ud til Troldhøj, og at den kom nærmere og nærmere vores verden. Tanden havde han gravet ned, af frygt for at tage noget farligt med til Blotet. Fjeldhammer tilføjede at han også havde set skikkelsen (?) i forbindelse med sin jagt på Drageild, og alle mente jo nok at det trak op til noget vigtigt. Morild bestemte at Under Bjerget skulle se nærmere på den sag.

Fjeldhammer bragte sin indsats i Gellerup på banen og nævnte at der tilsyneladende var en ond kraft på spil blandt betonblokkene, der kaldte vreden, frustrationen og opgivelsen frem hos områdets beboere. Aslak kunne hertil tilføje at han havde lagt en del Vrede og knofedt i samme område, og at der nok hellere skulle smadres end glattes ud. Det blev bestemt at Stormrytterne skulle tage sig af den sag.

Og så kom aftenens blockbuster-event: Morild erklærede at han ikke er født til at lede, men til at rådgive, og udfordrede Aslak for posten som Beta i Troldhøjs sept. Efter en ganske blodig kamp vandt Morild sin pris - og dermed stod Troldhøj uden Alfa. Det var der ikke mange der var meget for at gøre ved, selvom mange blikke hvilede på Aslak. Heldigvis trådte Sortmåne, Fostern Modi af koblet Under Bjerget, til og tog posten som Jarl af Troldhøjs Sept og land.[/b] Sortmåne gjorde det klart at hun betragter positionen som midlertidig, så nu må man jo se om nogen har ulvenosser nok til at støtte den holdning...

Troldhøjs ToDo list til næste Blot:

  • Stormrytterne skal rydde op i Gellerup - ikke som at fjerne Spiraldansernes bo, men som i at holde gaderne rene for tyggegummi og Skripier.
  • Under Bjerget skal kigge nærmere på Drageild-tingen.
  • Maria udfordrede Morild, som lovede at give hende en opgave der skal løses til næste Blot.
  • Benedikte, Maria og Fnug skal Håndfæstes til landet. Eller stikke af snart :)
  • Morild lovede at tage på jagt efter den undslupne Skjald.

    Tør Sømosens Søn og Mugge udfordre for rangstigning? Tør Fnug? Klarer Maria sin opgave? Er Sortmåne stadig Alfa ved næste Blot? Kommer der nye Firmaregler? Har Aslak et ekstra Beta-badge i skuffen? Slår Drageild-monstret alle ihjel? Og hvor er Skjalden? Vi ved det ikke, men tune in ved næste Blot!