Tekst

Blotreferat ved Ingrid, Terese, Anders og René.

Vi har naturligvis glemt en masse dejlige detaljer og udeladt spændende nuancer. Hvis man brænder inde med væsentlige rettelser eller tilføjelser kan man eventuelt sende dem til mig, så jeg kan klistre dem på. Vi har forsøgt at beskrive nogenlunde neutralt, men mere eller mindre bevidst vinkling kan forekomme. Som man siger.

----
Der blev blotet under den aftagende nymåne.

Vi blev budt velkommen til Himmelhøjs nye blotsted. Flere af ulvene var utilpas ved stedet.

Vi spiste og snakkede. Der blev spurgt om vi var nervøse for ikke at få kød. Det var vi ikke.

Vi lukkede årsritet. Vintersang lagde for og Magne overtog tidligt og kørte ritet derefter. Kronhjorten førte os et stykke vej, indtil den forsvandt af syne og dens år var overstået.

Præsentationsrunde. Hvalpen Mark blev bedt om at præsentere hvem han var og derpå at stille tre spørgsmål til cirklen. Cirklen grinede hjerteligt af hans spørgsmål men det kunne nok opfattes som hån.
Himmelhøj lagde for og præsenterede sig kobbelvis. Derefter præsenterede Troldhøjs kobler sig. Så var det Gleipnir.
Efterfølgende Jord som præsenterede sig som alfa, beta og omega i Ådsel.
Malm og Fenja præsenterede sig og så Katla til sidst.
Katla påpegede at det ikke var nødvendigt at præsentere sig for alle ulve havde hørt hendes navn og vidste hvem hun var. Dette blev indledningen til at hun udfordrede Aslak for rang af Adren.

Så stillede cirklen nogle gode spørgsmål og Katla svarede godt og stærkt for sig.
Fenja spurgte hvorfor det ikke var en svaghed at Katla så nemt kunne overtages af ånder m.m.
Katla sagde at hun var sikker på hun kunne få sig selv tilbage og derfor var stærk nok til at lukke dem ind.
Dommens Vogter fortalte om hvordan Katla begik fejltagelser og Aslak sagde han skulle nævne en. Han nævnte dengang Katla byttede styrke med Sortmåne. Katla fortalte om hvordan det havde gjort hende hende stærkere.
Drageild fortalte om hvordan Troldhøjs jarler bliver taget af andre magter og hvordan det er deres lod at lede Troldhøj derhen hvor Troldhøj vil hen. Han spurgte hende om hun var rede til og om hun kunne bære den skæbne.
Det mente Katla hun kunne.
Jord spurgte om Katla havde lært at tabe.
Katla svarede at hun tabte til Jord da han knækkede Brod mod hendes ønske.
Var der flere der spurgte om noget? Vi tror måske Stålsang gjorde.

Aslak stillede en udfordring i tre dele.
Første del:
Der er startet og sluttet en krig mellem Troldhøj og Sorthøj. Du skal fortælle i aften om hvordan du gjorde din indflydelse gældende i den sammenhæng.

Anden del:
Du skal vejlede Jord. Du skal give ham et råd, som han tager vel imod.

Tredje del:
Du skal blive gravid.

Der blev stillet spørgsmål om hvordan man vidste om delene var klaret. Aslak sagde at når Katla mente hun havde klaret alle tre dele skulle hun komme til ham og så ville han vurdere om det var klaret.

Katla tog imod udfordringen og de drak derpå. Katla drak dybest og Aslak var mest fattet.

Der blev udvekslet gaver. Katla og Stålsang var lidt oppe at toppes om Troldhøjs gave - en flaske som skulle yde dem hjælp. Stålsang tog imod den, takkede og anvendte den straks. Han drak indholdet, spyttede en portion til Bedstefar Ild, og spurgte derpå Katla om hjælp. Hun afviste at hjælpe. Det kom der noget diskussion ud af og det var nok uklart om de to havde samme opfattelse af hvad gaven gik ud på.
Sorthøjs eneste udsending, Gleipnir, havde nyheder fra Sorthøj og en undskyldning for ikke at have taget en gave med. Aslak bragte ham en pose salt som havde betydning for ham og Sorthøj, og instruerede ham i at videregive den som gave. Stålsang tog godt imod gaven fra Sorthøj.

Så var der en masse snak om fjender og en masse galskab blev påkaldt, navnlig af Stålsang og navnlig fra Katla - men mange gav til galskaben. Målet var at give Himmelhøj en retning at gå i i forhold til den krig de befandt sig i. Vi mener at de besluttede at sætte åndestormen fri fra Svartfrost og rense regnbuen.

Stålsang krævede af Drageild at hans lærlingetid skulle være ovre og at Drageild skulle anerkende at han havde lært ham alt han kunne. Drageild nægtede ham det og sagde han havde mere at lære.

Nu sagde Stålsang at han ville have at landsblotet skulle styrke hans læremester. Han påkaldte Drageilds navn og bekendtgjorde at Drageild skulle blive til en drage.
Så gjorde cirklen et mægtigt og kraftfuldt rite hvor meget blev givet og profeteret og Drageild blev styrket. Da ritet ramte et crescendo mellem Magne og Drageild, stimlede enkelte ulve sammen omkring dem og der blev stilhed. Drageild brød den og sagde at så var tiden inde til at de gjorde ham til jarl af de tre høje. Selv om der var magt i hans ord, kunne man ane et strejf af bøn fra hans side, som om han også sagde "nu er et godt tidspunkt til at gøre hvad I har tænkt jer at gøre ved mig".
Nu samledes landsblotet for fødderne af ham og bandt ham til hvervet som jarl af de tre høje.

Dernæst trådte Drageild ind i cirklen og præsenterede sig og erklærede sin ed for opfyldt og at han ikke længere skulle dø i glemsel.

Stålsang trådte triumferende frem med ordene: "Tag den, Husmands Bod. Tag den, Røn."
Han stadfæstede overfor cirklen sit gamle krav på Drageilds historie og formanede at hvis der var skjalde til stede som havde set hvad der var foregået og ønskede at fortælle om det, så kunne de godt glemme det.

Drageild - grebet af stemningen - gav sig til at flå armene op på ulve og blande sit blod med deres. Da han havde været igennem fire ulve, nogen med mere tvang end andre, stillede Dommens Vogter sig i vejen, foran sølvtanden Leger Ikke. Dommens Vogter kæmpede hårdt, men Drageild slog ham til jorden da han ikke ville flytte sig, og Aslak trådte frem foran Drageild. De to udvekslede ord og blandede derpå blod og så stoppede skjalden sit forehavende.

Ådsel skifter hænder. Vi er ikke sikre på hvad der foregik, men da det var overstået, præsenterede Vintersang, Leger Ikke og Siv Tingfinder sig som henholdsvis alfa, beta og omega af koblet Ådsel. De præsenterede sig samtidig ved deres pladser i Frostbid.

Drageild krævede fortællingen om gamle Magne udleveret af Aslak. Krigeren spurgte om Drageild havde krævet en pris med tyngde for at tage historien, og Drageild svarede at det ville han gøre med det samme.
Han forlangte at Magne skulle tage på sig at være arvtager for Troldhøj. Der blev på Stålsangs opfordring fortalt hvad det indebar. Magne indvilgede.

Til gengæld for gamle Magnes historie krævede Aslak at Drageild skulle anerkende at de blodsbånd han havde trukket i cirklen - undtaget det sidste med Aslak - var påtvungne og ugyldige og i øvrigt en svækkelse af blodsbåndets betydning.
Stålsang stillede sig på tværs og der blev polemik om hvorvidt der var tale om reelle blodsbånd eller ej, og i givet fald hvorvidt det stod i Drageild eller nogens magt at bryde dem.
Aslak stod på sit og Drageild lukkede diskussionen ved at frasige sig de bånd han havde trukket. Stålsang sagde at det tjente Drageild vanære at bryde de eder, og at det tjente os allesammen vanære at jarlen af højene havde gjort det. Aslak bemærkede at det passede ham fint, for han mente også det tjente alle til vanære at de bånd var forsøgt bundet på den facon.

Nu blev det erklæret i vidners påhør at gamle Magnes historie var Drageilds. Han spurgte så om der var nogen i cirklen der ville have den historie og Katla var i bevægelse allerede inden ordene helt havde forladt skjaldens læber. Det ville hun.
Drageild gav hende historien.

Stålsang fortalte cirklen hvordan han for år tilbage havde givet navnet Edsbryder til Aslak, men at navnet ikke havde fundet sig på plads dengang. Stålsang hævdede at da Aslak netop havde brudt intet mindre end fire eder - Drageilds blodsbånd - var navnet kommet i opfyldelse, og nu skulle Aslak præsentere sig ved det.
Aslak sagde nogle ord om at han ikke var helt enig, men anerkendte styrken og vigtigheden i Stålsangs krav. Han præsenterede sig derpå som Edsbryder.

Mellem Fenja og Dommens Vogter blev der indgået aftale om at hun skulle gå i lære hos ham. Fenja betingede at det skulle være under den forudsætning at de ofte ikke er enige og heller ikke kommer til at blive det.

Katla fortalte om krigen, i tre dele.
Første del om hvordan hun til landsblot skulle afgøre sagen om Viborgs land, og hvordan hun havde stillet Sorthøj i sigte at efter et år ville der være krig hvis ikke de godvilligt afleverede.
Anden del om hvordan hun hjemme i Troldhøj - nu som septens beta - havde erklæret at septen var i krig.
Tredje del om hvordan det havde vist sig svært at stoppe krigen igen, og om hvordan det er en betas opgave at tage lortet og holde alfaen ren. Katla fortalte at det var hende der havde lokket både Sorthøj og Sortmånes kobbel til samme sted, så koblet blev fanget og Aslak gav sig i bytte for at de kunne slippe væk, og dermed tabte krigen.
Der blev ikke sagt noget til historien, men det siges at den er under fordøjelse blandt nogle.

Sent i blotet åbnede vi næste årsrite. Magne og Vintersang ledte igen ritet. Fire ulve trådte frem i årstidernes sted. Malm var efterår, Fenja var vinter, Vandrer I Mørke var forår og Gleipnir var sommer.
Ritet bruste af kraft og trommelarm og stemmer og så - med et smæld fra ritemesterens hænder - var der helt stille. Efter en stund gik vinteren, Fenja, bort fra ritepladsen.
Hun vendte senere tilbage og ræven talte gennem hende og tog det kommende år. Ritet er i gang.

Kort efter blev kuglen lukket og renset.

Der var kun en enkelt historie ved bålet under fortællerunden, og kun få hørte den. Så ebbede den sidste kraft ud og vi hylede af.