Tekst

For dem der lægger øret til jorden (eller til ånderne), er der friske rygter om et Troldhøj-Blót ved Kalø slotsruin natten mellem fredag og lørdag, sidst i september måned, under den tiltagende pukkelmåne. Som sidste gang er nedenstående kampagnemateriale - brug efter lyst.

Det siges, at Fjeldhammer var draget af landet, måske til Norge, uden at spørge sine ældre om lov. Nogle siger måske endda, at det er en gammel og smertende torn i siden på Drageild, sådan som hans ulve drager af landet i tide og utide uden hans bifald eller viden, og lader Troldhøjs jord ubevogtet tilbage. Meget, meget forsigtige tunger nævner kanske, at det måske spillede ind i Sorthøjs beslutning om at kræve land af Troldhøj.

Men da den unge ulv mødte op ved Blotet lige så pludseligt som han var taget afsted, siges det at Drageild fik nok. Så nu er Fjeldhammer uden rang, rite eller ære sendt på grænsevagt syd for Gudenåen som en hvalp. Det siges, at viser han sig værdig, vil Drageild kalde sin vrede tilbage, og give Fjeldhammer sin tabte rang. Det siges også, at der er dem, som gerne så Fjeldhammer fejle.

Og Toke Lysets-Vilje, som måtte se sin Alfa blive flået for sin rang af Drageild og Morild, måtte følge ham på grænsevagt. For Tokes vrede steg ham over hovedet i en efterårsskov, og hans kløer tog nær livet af Mika, hans Septfælle, og selv om Toke var tung om hjertet og Mika ikke bar nag, ville Drageild give ham en lærestreg: Han bærer nu en Hånesten ("Rite of Scorn"), og latteren kan høres helt til Sjælland.

Ja, han har det ikke nemt, den Drageild. For Mugge, hans Rotegar og kobbelfælle, bekendte at han havde løjet sig til rangen af Cliath på grund af en dom udstedt i Schwartzwald. Som straf måtte løgneren kløve sin tunge, og love aldrig at lyve igen - og til det er han bundet ved ånderne. Man siger, at der vil blive sendt bud til Sorteskoven (Schwartzwald) efter den Forseti som dømte i sagen, fordi ånderne ikke er enige om retfærdigheden i dommen.

Det siges, at Ormen kom til Blotet i form af en Spiraldanser og hans skripi-håndlangere, og at kampen var hård - mange sølvkugler sved i ulvepelsene. Troldhøj mistede ingen ulve, og da skyggerne var slået ud af natten, lå tre Ormefolk døde med flåede struber. Hvad de kom efter, aner ingen, men en død Orm er en god Orm, om ikke andet. Det hviskes at Kalø gemmer på noget under sine smuldrende sten, men der hviskes ikke ofte, og ikke højt.

Højen på den jydske hede blev åbnet, og nogle af Troldhøjs ulve tog derned for at snuse til kunsten. Orm var der rigeligt af, men måske var det kulturspidserne fra den store Stad, og ikke stedet selv der gav færten....Om Elia er Ormens værk eller ej, ved ingen endnu - men det siges, at den samler kræfter til noget.

Lad det være kendt, at ulven kendt som Rianna Lys-og-Skygge er kendt død ved Vinterulvens Rite, og hendes navn er sendt efter hende. Det er pudsigt som talen ofte er faldet på Vargen Rie Anne i den forbindelse....

Lad det være kendt at Asgrim Genganger, Gode af Sorthøjs Sept, er faldet i ærlig kamp mod sin blodsbroder Drageild. Han kæmpede bravt og modigt, og tog herfra med stand, og ingen skal tale ondt om hans navn eller ry.

Lad det være kendt, at Aslak nu er Holder-af-Landet for Troldhøjs Sept i stedet for Sortmåne, som drager med Bloter til Sjælland for at lære mere krigerkunst af Stærkodders slægtning.

Lad det være kendt, at Jens "Sømosens Søn" nu er Portvogter for Troldhøj.

Og lad det være kendt, at Toke Lysets-Vilje og Fjeldhammer ikke længere løber med Stormrytternes kobbel. De har fået ordre på at danne et nyt kobbel ved navn "Kravlegården", så længe de går grænsevagten.

Og det hviskes, det hviskes, at grænsen nord for Gudenåen, der skiller Troldhøjs land fra Sorthøjs, snærer og smerter. Det hviskes, at landet måske skifter vogtere igen, ganske snart....

/Rygtesmedens hærskare af ånder og Slægsfolk