Tekst

- som fortalt af en besøgende

Tabet af det nye land
Det meste af koblet Den Rensende Flamme (inkl. Daniel, men uden Daniel) og Boris havde spurgt og fået lov til at deltage i blot hos Troldhøj. Det viste sig at blive en endog meget begivenhedsrig aften. Det, der for et medlem af Sorthøj sept er, at Jarlen proklamerede, at eftersom Sorthøj havde lukket sit vi, og han derfor ikke kunne se, at vi kunne bestyre det område, som vi venligst havde tilbudt dem at hjælpe med at holde! Da det var Jarlen, der talte, blev det sådan. For udefrakommende øjne virkede det dog som om, at Troldhøj sept havde rigeligt at se til uden denne ekstra byrde.

Boris' forvisning

Det første bevis var den omstændighed, at det var lykkedes Boris at komme til Randers, inden han blev opdaget - af os. Deres Holder af Landet var noget fåret over denne afsløring, og han kunne ikke forklare, at hvordan det var sket. Lad os håbe, at deres nye Holder, Sortmåne, klarer det bedre. Boris undskyldte, at han var uforvarende var kommet til at betræde deres territorier, men en undskyldning var åbenbart ikke nok, for han blev forvist med meldingen, at hvis de så ham dernede igen, så ville hans ansigt blive revet af.

Vargen

Under blotet kom en gylfing pludselig ud til blotet. Den blev ikke budt indenfor, da det var en varg. Senere viste det sig dog, at denne varg søgte optagelse i septet. Efter megen palaver blev det besluttet, at vargen måtte træde ind i cirklen som hvalp. Aldrig var roen kommet over folk, da denne krævede sit gamle navn udleveret. Det var en arv fra en tidligere varulv eller noget, og Morrild den Navnløses søn havde sendt navnet til Dødsriget. Der blev diskuteret mange muligheder for at få det tilbage.

Tokes besærkergang

Under blotet bekendtgjorde Jarlen, at koblet Kravlegården ikke længere var nødvendigt. Fjeldhammer var ikke tilstede, men Toke sagde tak, men gjorde det klart, at han fortsat ville bære sin hånesten, da han syntes, at han stadig fortjente den. Lidt senere gjorde han sine ord bittert sande, da han i et besærkeranfald angreb forsetien Mika uden videre grund. Det var i følge ham selv grundet drømme og forvirrede følelser, men der var flere, der snakkede om Ormens indflydelse, og der vil højst sandsynlig blive holdt et renselsesritual. Det skal også bemærkes, at under opholdet i Kravlegården havde Toke og Fjeldhammer åbenbart udviklet et mindre fjendskab, hvorfor Toke ikke kunne se, hvordan de skulle kunne være i samme kobbel fremover, selvom de oprindeligt var kobbelfrænder i Stormrytterne.

Slørbryders hemmelige tegn

Det var ikke kun Toke, der virkede til at være mærket af Ormen. En gode ved navn Slørbryder fortalte om sit fangenskab i et sted ved navn Afskyeligheden, som ligger et sted langt inde i Landet uden Skygger. Dette var et ynglested for skripi. Ved en andens hjælp slog de hinanden ihjel, hvilket efter sigende var den eneste måde, hvorpå man kunne undslippe stedet. Nu havde Slørbryder aftegninger på sin hånd, men han ville ikke sige, hvor det kom fra. Det var kun Jarlen og Morrild den Navnløses søn, der fik lov til at se det. Alle i Sorthøj sept ved godt, hvad aftegninger på hænderne er ensbetydende med.

Sortmånes nye rang

Det er nok ikke medlemmer af Sorthøj Sept ubekendt, at der er en kvindelig gylfing ved navn Sortmåne gør krav på at være kriger. Den sag er blevet ordnet ved fællesblotet i august sidste år, men nu kom hun og gjorde krav på at stige til den anden rang. Hun havde stillet denne udfordring ved sidste blot og tabt, men efter blot en kamp mente hun, at hun var værdig til at prøve igen. Der var ingen kriger af den anden rang, som kunne stille hende en passende udfordring, så Jarlen trådte til som modstander. Efter en kort diskussion med deres Udfordringens Mester blev der besluttet en noget uortodoks prøve: Jarlen skulle slå Sortmåne en gang og derefter skulle Sortmåne slå ham tre gange. Den, der gav det dybeste sår, var vinder. Først slog Jarlen, hvilket sendte Sortmåne flyvende bagud, hvor hun landede som en sæk kartofler. Et øjeblik var det frygtet, at Troldhøj havde mistet en kriger, men så rejste hun sig, harkende og spyttende, for at udføre sin del af prøven. Hun startede med at slå Jarlen direkte i brystet, hvilket dog ikke gav ret meget mere end et par skrammer. Derefter forsøgte hun sig med at sparke ham i skridtet. Det var lige ved at sende ham i gulvet, men han beherskede sig. Da alle forventede det sidste slag, gik hun hen til ham og hviskede ham et eller andet i øret, hvorefter hun vendte om og forlod valpladsen. Vi fra det nordlige var sikre på, at hun havde opgivet, så stor var vores forbløffelse, da hun alligevel blev anerkendt som fostern. Sladder hører ingen steder hjemme, men det er nok ikke ukendt, at Sortmåne er i kobbel med Jarlen, og de i øvrigt har haft noget med hinanden at gøre ved siden af.

Mikas færd

Mika, der tidligere på aftenen var blevet angrebet af Toke, ønskede også at stige til den anden rang. Hun havde tidligere på aftenen erlagt runestave, som hun havde fundet efter at have fulgt de Spiraldansere, der angreb deres sept ved sidste blot. Der var blandt andet en stav, der efter sigende skulle sende folk som Jarlen i jorden, som var de små forårslam. Mika, der er Forseti, mente, at det var på sin plads at stige. Igen var der ingen med den rette rang og månefase, så Jarlen påtog sig igen at udstede en udfordring. Den lød på, at hun skulle finde den Spiraldanser, som hun havde fulgt siden sidste blot og bringe septet hans hjerte.

Mugges status

Historien om Mugges glemsomhed blev genfortalt i en meget kort og måske anelse forherliget version af Mugge selv. Jarlen fortalte, at man havde sendt en ånd ned for at snakke med folkene i Schwartzwald, da man ikke mente, at dommen over Mugge var helt korrekt. Der var ikke kommet noget videre ud af det, men det forlød, at folkene i Schartzwald ville sende dommeren til Troldhøj, så trådene kunne blive redt ud.

Kampen mod dragen

Jarlen proklamerede, at han stod i æresgæld til Herren af Højen. Som bod havde Herren af Højen pålagt Jarlen at slå den drage ihjel, der vistnok hviler under Troldhøj. Det blev straks bemærket, at en Jarl normalt kun går i kamp med dragen, hvis han ville lade en anden overtage posten. Denne anden ville så være væbner i kampen, da den afgående Jarl ikke vender tilbage. Det blev spurgt, om Jarlen havde udset sig en væbner, men han svarede benægtende, da han ikke så dette som sin afsked, men blot en æreskamp.