Tekst

Følgende tekst repræsenterer mit syn på, hvordan gaver fungerer i kampagnen. Mit udgangspunkt er spredte samtaler, egne overvejelser, og solid inspiration fra passager i regelbøgerne. Formålet med teksten er at danne en vejledende referenceramme, primært som introduktion til nye spillere. Vi kører ikke ting efter bogen, og vi har ingen XP, men der er alligevel et sæt fornuftige retningslinier, man kan pejle efter, og dem har jeg en mening om. Teksten repræsenterer i øvrigt udelukkende min personlige holdning, og alle de sædvanlige disclaimers om fri kampagne under ansvar gælder selvfølgelig, men: hvis man er dybt uenig med mig, vil jeg da gerne have en mail (relic@daimi.au.dk), så vi kan udveksle synspunkter.


Gaver - hvordan man får dem

At lære fra ånder:
Åndernes villighed til at lære gaver fra sig beror på gamle pagter. Varulve er tæt forbundet med åndeverdenen, og siden den første pagt har ånderne lært mere fra sig end den samlede varulvehukommelse kan huske. Disse særlige kræfter er dog ikke nogen man bare får uden videre. Man skal i første omgang vise sig værdig alene gennem sit ry (renown), d.v.s. har man ikke den fornødne rang til at lære en gave, må man komme tilbage når man er klar (og skulle det forfærdelige ske, at man fratages sin rang, vil man opleve at de kræfter, man før kunne trække på, nu fortager sig). Hvis man har den fornødne rang til at lære den gave man ønsker, gælder det om at finde eller tilkalde en ånd af den rette type til at lære gaven fra sig.
At finde den rette ånd er ikke altid lige nemt. Selv de mest almindeligt forekommende ånder har andet at tage sig til end at stå til rådighed for varulvene, og man kan ganske vel risikere at det tager lang tid at finde den rette.

Når man så har fundet den rette ånd, skal man igen vise sig værdig overfor den, hvilket i det fleste tilfælde først og fremmest betyder at man bringer en symbolsk gave, eller et offer af passende type for den ånd (spørg den lokale gode om hjælp til den slags).

Nogle ånder kan finde på at afkræve en en prøve eller en tjeneste, de ønsker udført til gengæld for gaven. Har man ramt en særligt irritabel, flyvsk eller forstokket ånd kan det være der skal mere drastiske midler til, enten for at undgå dens vrede, få dens opmærksomhed, eller overtale den til overhovedet at bruge tid på en. Ånder er individuelle væsener, som er ganske klar over deres plads i det store billede. De er rene væsner, der ved hvor de vil hen, og i reglen ikke bruger tid på omsvøb, sådan som mennesker har for vane.

Når alt det formelle med rang og respekt for ånden er på plads, vil den vurdere, om man er værdig til at modtage dens gave. Ånder er stærke væsner, og varulvenes bånd til den anden side er stort. Inden man kan få lov at lære noget, vil ånden vurdere, om man overhovedet har brug for gaven. Er denne ulv den rette til at varetage min gave? Har han brug for den, eller burde han gå i en anden retning? Har han vænnet sig til de gaver han allerede har fået, forstår han den kraft, han i forvejen besidder, er han klar til at gå videre, eller bør han samle mere erfaring først? Hvis man før har modtaget gaver og blot lader dem gå til spilde, er det svært at stille sig i betragtning til flere.

Man skal huske at gaver er stærke kræfter som ånderne kun giver til ulvene på grund af gamle pagter, ikke fordi de synes det er fedt. Selvfølgelig er ånderne klar over, at stærke ulve på deres side vil hjælpe Gaia, og dermed i sidste ende ånderne selv, men de er også klar over, at de har en plads i det store billede, og den fraviger man ikke bare sådan uden videre. Der er principper, der skal overholdes. Hvis man går til en ånd med en ide om, at man lige kan trække nogle evner i automaten, skal man ikke regne med at slippe derfra uden en ordentlig lærestreg. Ånderne giver aldrig gaver uden grund, og man skal ikke være overrasket hvis man beder ånden om et, og i stedet bliver tilbudt noget andet. Om man tager imod det må være op til den enkelte, men nogle gange ved ånderne bare bedre.

Hvis alt falder på plads, tager det ikke lang tid at få gaven. Nogle ånder gør det på et øjeblik, mens andre godt kan opholde ulven i en hel dag, men så heller ikke længere.


At lære fra andre ulve:
Hvis ånderne er så fornemme omkring det, så kan jeg da bare gå til en anden ulv, som kan se fornuften i at give mig gaver ... eller hvad?
Dine brødre og søstre i denne verden har jo masser af gaver imellem sig, så der skulle være en god chance for, at nogen har den, du søger. Om de så er villige til at lære fra sig er et andet spørgsmål. Der er stor forskel på ulve - specielt fra de yngre til de ældre - og nogle er tungere at danse med end andre. Fælles er dog, at ingen kan lære dig en gave, som går over din rang, ganske som i åndeverdenen.

Det er almindeligt, at når man når sin første rang, vil de andre ulve omkring en være meget villige til at lære fra sig, både af gaver og andet. Det bedste man kan gøre for en ung ulv er at give den noget at arbejde med. Der vil selvfølgelig være en afvejning af gaver, og de første man får vil typisk være en eller to stykker, af en passiv art, altså ting, der ikke direkte bringer skade til en selv eller folk omkring en, hvis noget går galt.

Når man har forstået at bruge sine første gaver godt, vil man være klar til at komme videre. Efterhånden som man får styr på det, vil folk omkring en sandsynligvis være mere tilbageholdene (igen, folk er individuelle), og opfordre en til selv at søge kræfterne direkte fra kilden. Man må ikke glemme, at selv om ham man lærer af måske også har lært af en ulv, og den ulv af en anden ulv før det, så går det hele i sidste ende tilbage til umbraen, hvor en ånd mente, at den første ulv var værdig til at modtage gaven. Det er den arv, man giver videre. Regn med, at din læremester fandt dig værdig, og lær ikke en gave fra dig medmindre du finder din elev værdig til at modtage den. Når du giver din arv videre, står du i princippet til regnskab ikke bare for den første ånd, der lærte den første ulv den gave, men for alle ånder der har lært ulve den gave.
Nogle ulve har selvfølgelig et andet syn på tingene, men bliv ikke overrasket hvis en ulv, der er letsindig med sine gaver pludselig får sværere ved at få ånderne i tale for sin sag.

Sidst men absolut ikke mindst skal man huske, at det tager lang tid at lære gaver fra andre ulve. Hvis man træner mange timer om dagen vil man nok kunne gøre det på en måned, men ofte har septen ikke ressourcer til at undvære to ulves arbejdskraft i så lang tid, og man må træne mindre. Bliv ikke overrasket hvis det tager en hel årstid at lære en gave af første rang, for nemt er det ikke.
Dertil kommer, at nogle gaver er mere praktiske at øve end andre. Hvis man træner Moderens Berøring kræver det jo altså, at man har nogle sårede at øve sig på - og læg bare kniven væk, for den virker ikke på dig selv. Gaias Sandhed er lidt nemmere, eftersom du bare skal have nogen til at lyve for dig, mens Sølvkløer vil gøre sindssygt ondt. Hver dag. I mange uger.


Hvor hurtigt kan (bør) man få nye gaver?
- Det er noget folk har meget forskellige meninger om, og det binder både tilbage til, hvad der skaber en god historie, hvad der virker konsistent med spilverdenen, og endda sammenligninger med regelbogens tempo. Alt sammen gisninger. Snak evt. med folk omkring, og hør hvordan de gør. En ulv kan sagtens have dobbelt så mange gaver som sin lige så erfarne kobbelfælle. - Men så er det sandsynligvis fordi den ene har været en smule hurtig til at få sine og den anden en smule langsom.
Karakterer med relativt få gaver har nok en grund. Karakterer med alle gaver på deres rang mangler måske et særpræg (og deres spiller måske lidt mådehold?!). De fleste er vel gerne et sted imellem de to poler. Vurder selv.

Jeg foreslår den tommelfingerregel, at nye gaver allerhurtigst kommer til en med ca. 1-3 måneder pr. rang imellem (altså f.eks. mindst 3-9 måneder for en gave på rang 3). Dvs. en ulv der ræser afsted godt kan få sin rang 2 gave på to måneder, men mere sandsynligt vil få den på et halvt år (to årstider). - Og der vil måske gå et halvt år før han igen får en gave (måske endda på rang 1). Det kan være, at man i den mellemliggende tid søger i umbraen eller træner med en anden ulv. Det kan også være man udfører sine pligter og efter nogle måneder opsøger en ånd, som ordner sagen på fem minutter. Pointen er, at man ikke går ud og skaffer to gaver på en uge. - Det er som regel lige en tand for sært.

Hvad med rangstigning?
Ved rangstigning gælder den undtagelse, at man med det samme er berettiget til en gave af den nyerhvervede rang. Man vil typisk til samme blot eller kort efter kunne opsøge en passende ånd og få sin gave, som anerkendelse af ens nye plads i hierarkiet. Denne gave bør som udgangspunkt være af ulvens egen månefase.

Gaver - hvordan man bruger dem

Her kommer en primer på besværligheden ved in-game at bruge gaver såsom Gaias Sandhed, Stop Kujonens Flugt og Uvidende Lyksalighed.