Her gik man og passede sine egne sager og pludselig bliver man tilkaldt for at tage referat af et midsommerrite. Tror de virkelig, at jeg bare kommer hoppende og springende hver gang de kalder? Nå, det var i det mindste den betænksomme ulv, Svava, der kaldte, så fred være med det.
Det er lang tid siden, at der har sidst har været et midsommerrite i Sorthøj sept – jeg tror faktisk ikke, at der har været et eneste siden Asgrim Gengangers tid – så landet er ved at have glemt sig selv. Det har været et svært rite at udføre, for de fleste ting har skullet sættes i gang fra deres stilstand og ikke som sædvanlig blot gives et lille skub for at blive holdt i gang.
Inden det hele kom i gang blev der dog serveret bålstegt kød af Tim Menneskesøn, hvilket fik en del til at snuse en gang ekstra maden, inden de spiste den. Man kan ikke fortænke dem i det. En stor nyhed var det, at septen fik besøg af ingen ringere end Morild, Adren Godi, Søn af Jærv, Beta og Ritemester i Troldhøj og en del af det nye kobbel, som de har dannet dernede. Det er skønt, at de to septer kan arbejde sådan sammen. Udover dette, var der et slægtsfolk, der var blevet slæbt med. Jeg fatter ikke, hvor de finder dem henne.
Midsommerritet skulle stå efter maden, og det var Svava, der var gode for aftenen. Det at udføre ritet var samtidigt hendes udfordring for at blive ritemester. Det var et stille og roligt rite, men det virkede til, at der vågnede et par ting rundt omkring. Hvor godt ritet rykkede op i dyndet, blev det op til Olav, islændingen, at afgøre. Noget han fik fri til af Morild.
Efter ritet skulle en anden udfordring også afklares. Ved majblotet udfordrede både Daniel Lysets Genkomst og Michael, Forseti i Gaias Skjold, for posten som Litaniets Vogter, og nu var de parat til at fremlægge deres version af Litaniet. Det tog lang tid for de forsamlede at få stillet spørgelysten, men til sidst blev det overraskende resultat bekendtgjort af Retfærdighedens Kløer: Daniel Lysets Genkomst. Begge ulve tog nyheden som det sig hør og bør, mens Retfærdighedens Kløer forklarede Michael, hvilke områder som han skulle forbedre for en anden gang at kunne gøre krav på titlen.
Herefter slog folk sig løs med slåskampe, sang og musik. Specielt var det spændende at se Retfærdighedens Kløer og Morild folde sig ud. Der ville ikke være mange – udover selvfølgelig Elin – der ville have en dugdråbes chance under middagssolen. Fenrir har i sandhed fostret de mægtigste krigere. Derudover blev der vekslet nyheder og historier mellem de to septer. En hyggelig aften, der først sluttede sent, hvor man alligevel var glad for, at man havde været med.
Blækfjer