Natten til torsdag d. 3 juli mistede Randers politis nærstation pludselig radiokontakten med to betjente umiddelbart efter at de havde udsendt et nødopkald.
Omking kl. 03:45 fandt betjentenes udsendte kolleger deres patruljevogn i en grøft på Lundbyvej mellem Fausing og Liltved. Den så ved første øjekast ud til at have været involveret i et færdselsuheld af særlig grov karakter, men kort tid efter gik den grusomme sandhed op for dem: Det var gjort med fuldt overlæg, og deres to kolleger, Troels Veimann Clausen og Søren Glantved, havde begge stadig været i bilen. Vidner udtaler at den var blevet hamret til uigenkendelighed, karosseriet blevet flået op, dækkene revet af og ruderne knust.
Selvom der var skudhuller i bilen gætter det lokale efterforskningshold ikke på, at dødsårsagen har været skud, men snarere på at de to betjente har brugt deres egne våben i et forsøg på modværge efter det må have stået dem klart at flugt var umuligt.
4 mand fra rejseholdets mord division ankom her til morges til gerningsstedet, men vil endnu ikke udtale sig til medierne. En intern kilde i Randers politi udtaler dog, at "Der kan ikke være tale om andet end et organiseret overfald. Det her er en huskekage til nogen, der har trådt de forkerte over tærerne... i mine 16 år på jobbet har jeg kun set rockere være istand til noget lignende. Det er virkeligt, virkeligt forfærdeligt, og meget, meget sygt".
Politiet rapporterer, at de to betjentes lig vil blive sendt til retsmidicinsk laboratorium i København så snart man er færdig med at frigøre dem fra køretøjet og har undersøgt området endnu engang for eventuelle manglende dele.
Søren Glantved efterlader sig en kone, en datter på fire og en søn på otte. Troels Clausen var enkemand med to voksne børn.