Jeg blev bragt til Jarmers Sept ved Dysseblotet i efteråret 2011.
Jeg har været Skærer Bånd, men de bånd der skulle skæres er skåret. De bånd jeg har tilbage er mine og jeg giver dem ikke fra mig.
Jeg har været længe undervejs fordi jeg gik på den forkerte sti. Jeg har fundet min måne efter at jeg blev taget med til Godernes Land. Jeg tilhører seglmånen og ånderne taler til mig.
Jeg havde to læremestre - Jord og Ragnar. Jeg har set verden med Ragnars øjne. Jord har bragt mig til den brændte jords esse og lært mig at holde ilden ved lige.
Jeg har ingen familie, men jeg har en søster.
Jeg løb med Skyggespil og Stilheden hang tungt over mig og bar mig frem. En for en forsvandt de andre og jeg stod tilbae med en hævngerrig byrde, der ikke ville give slip. Jeg gik i afgrunden, fandt Ragnar. Jeg byggede et bål i afgrunden og tog et rite med tilbage til min sept. Nu sidder Stilheden ved bålet i afgrunden med krigehjerte, venter på ord og Frederik og venter på den sidste vinter.
Ved den gamle hal fandt jeg rotten, falken og enhjørningen. Jeg fandt meningen i kampen. Ulven af fenris' slægt tog mig med og lod mig slippe, da jeg tog styrken til mig og kæmpede. Jeg valgte ikke at følge med, men jeg valgte at kæmpe mig fri. Jeg tog visdommen og styrken med mig.
Jeg har sammen med min søster bundet Skaden i et kobbel. Vi hører til Vesterbro og Vesterbro hører til os.