Sidst opdateret: 02. sep 2003 09:24
Kan læses af: alle
Aslak efter landsblotet, sommer 2003.
Aslak vænner sig ret hurtigt til sin nyvundne plads som alpha for Troldhøj. Det er tydeligt, at han har en mening med de ting han gør, og en ide om hvor han vil hen med septen. Efter totemkampen fandt sin afgørelse, og Jærv ikke længere gæster Under Bjerget, er der selvfølgelig en klar forandring at mærke ved koblets ulve, men især Aslak og Sortmåne er begge blevet mere omgængelige. Det er ikke svært at regne ud, at både Jærv og alphastriden satte nogle ting på plads, de begge havde haft brug for i lang tid.
På de fleste punkter er alt ved det gamle i Troldhøj, men der er dog nogle aktuelle sager, som Aslak tager op. Han tager gerne et par ulve med på råd hvor han finder det nødvendigt, men er i øvrigt handlekraftig i sig selv, og står fast på sine beslutninger. Han er markant gladere og mere tålmodig at omgås.
Kort efter blotet går der bud ud angående Mikael: "Jeg er klar over, at i hvert fald Mugge fra tid til anden har holdt øje med Mikael. Jeg har også set nogle fugleånder omkring ham, som jeg går ud fra er dine, Fjeldhammer? Hvis andre ulve har et øje på slægtsfolket vil jeg vide det."
"Mikael er blandet ind i noget med nogle vampyrer, og det skal vi passe på med. Vi ved, at der også har været vampyraktivitet på Sorthøjs land, så vi kan ikke være for forsigtige! Jeg er ikke helt sikker på, hvad nytte vi har af ham længere, hvis nogen, men Morild mumler noget om, at han måske stadig hænger fast i nogle af Troldhøjs skæbnetråde, så vi må se hvad der sker. Om ikke andet har han åbenbart vampyrernes opmærksomhed, og hvis det kan lede os til flere, som vi kan udslette, så har han da gjort noget nytte der."
"To ulve må tage ansvar over Mikael. Hvem melder sig?"
Blandt de større projekter gør Aslak det klart, at vi stadig er på jagt efter en drage til Beowulf, uanset hvad Herren af Højen siger. Hvis nogen siger ham imod på det punkt, så kontakt mig lige, så vi kan snakke om, hvordan den diskussion forløber.
Fjeldhammer får en personlig henvendelse: (tonen er alvorlig, mand-til-mand, men også lidt opmuntrende) "Jeg kan se, du har fået styr på en masse ting over sommeren, og det tror jeg vi er mange, der er glade for. Bliv ved med det, der er stadig meget tillid, du skal have genoprettet!". Aslak understreger sætningen med et opmuntrende smil, som dog hurtigt falmer da han skifter emne: "med hensyn til Gjellerup, så vil jeg gerne høre lidt om hvordan det går derude. At dømme efter al den ballade, der har været over sommeren, har jeg svært ved at tro, at det går den rigtige vej. Fortæl mig hvad der sker, og hvad du har tænkt dig at gøre. Hvis ikke der sker nogle fremskridt snart, så er det slut med snakken; så må vi til at rydde op med kløerne igen, inden Ormen får bedre tag om befolkningen!"
Aslak tager Ildsjæl med sig omkring. En del tid går med at holde Landet og tumle og slås, og de to tager også på en enkelt tur sydpå. Både mens Aslak er hjemme og mens de to er væk, benytter han sig af Mikas hjælp til at holde Landet.
Derudover gælder en række selvforklarende regler, nogle klassiske for Troldhøj, andre nye eller lidt forandrede:
1) Vampyrer nakkes på stedet.
2) Ingen nærmer sig åen.
3) Selv om umbraen har fundet sig mere eller mindre til rette i sin nye tilstand, og blodbøgene har det godt, skal Landet stadig plejes, og alle hjælper til.
4) Overhold gæstebuddet.
5) Fuckups medfører tæv eller det der er værre.
6) Lad være at strejfe, vi har brug for alle.
7) Ved ethvert spor af Spiraldansere skaffes forstærkning. Helte, som dør under snedige/smarte/overilede/stupide enmandstogter, vil blive skrevet ud af septens historie. Helte, som overlever snedige/smarte/overilede/stupide enmandstogter, vil få en passende straf.
8) Lad Elia være. Vi har andre og vigtigere ting at tage os til.
9) Ethvert spor af den femte ulv, som skiftede ved måneformørkelsen, skal rapporteres prompte!
10) Alle giver mødrene den hjælp de behøver. Især ulvehvalpen har brug for ture på åbent land.
11) Bloter er i live. Hvad angår andre ulve østfra, så eksisterer de når vi ser dem, og ikke et sekund før. Ingen tager til Sjælland overhovedet. Det er for farligt endnu.
12) Hvis vores to irske gæster laver ballade på Landet, så slå først og spørg bagefter, men pas på - de påstår, de er krigere. Husk, de er gæster på vores land.
13) Der er septer i krig i Norge, og Sorthøj forbereder sig på noget lignende. Alle skal oppe deres kamptræning, og så snart der er plads i oplæringen, skal hvalpene lære at slås. Det gælder også (især) Dina! Hvis der kommer en krig, skal vi kunne holde vores eget, og komme Sorthøj til hjælp. Vi har flere, og dygtigere, krigere end dem.
14) (OOC) Nåjah ... Morild er beta indtil han overvinder nogen i kamp for en lavere post. ;-)


